Danmark blev ramt af menneskehedens største klimakatastrofe viser ny forskning

I den nordiske mytologi begynder verdens undergang, Ragnarok, med en tre år lang vinter uden somre imellem – Fimbulvinteren.

Nu viser et nyt forskningsstudie fra Nationalmuseet, publiceret i Journal of Archaeological Science Reports, at myten kan have rod i en virkelig klimakatastrofe for 1.500 år siden, som også ramte Danmark og kan have udslettet en stor del af befolkningen.

”Mange har spekuleret i det, men for første gang kan vi nu påvise, at den måske allerstørste klimakatastrofe i menneskehedens historie påvirkede Danmark - katastrofalt,” siger Morten Fischer Mortensen, seniorforsker på Nationalmuseet.

I år 536 e.Kr. indhyllede det første af en række voldsomme vulkanudbrud kloden i et slør af aske og svovlgasser, som skærmede for solens stråler. Effekten er veldokumenteret i skriftlige kilder fra både Romerriget og Kina, hvor der berettes om en sol, som lyste blegt og koldt som månen, om korn som stod på marken uden at ville modne, og om mere end et år, hvor man ikke kunne se stjerner på himmelen.

Indtil nu har det været usikkert, hvorvidt klimakatastrofen overhovedet påvirkede livsvilkårene i Danmark. Men ved at studere årringene i mere end 100 stykker egetræ fra 500-tallet kan forskere fra Nationalmuseet nu for første gang påvise en voldsom påvirkning af vækstforholdene.

Særligt i tre somre mellem år 539 og 541 har træerne ingen vækst, som følge af et nyt voldsomt vulkanudbrud.

”Når træerne ikke kunne vokse, var der heller ikke var noget, som kunne vokse på markerne. I et samfund, hvor alle lever af landbrug, har det haft katastrofale konsekvenser. Det understøttes af andre studier, vi er i gang med. Her ser vi en voldsom tilbagegang i kornproduktionen, vi ser områder som simpelthen bliver forladt af mennesker, og skove som breder sig ud over de forladte marker,” siger Morten Fischer Mortensen og tilføjer:

”I Norge og Sverige mener forskere, at op mod halvdelen af befolkningen døde, og det er ikke utænkeligt, at det samme er sket i Danmark. Jeg får næsten kuldegysninger af at se disse små, smalle årringe, fordi jeg ved, hvor meget sorg, død og ulykke, de repræsenterer.”

Store guldfund ofret i perioden

Klimamodelleringer viser i samme periode en global temperaturnedgang på flere grader. På vores breddegrader er der formentlig en nedgang på mere end 3 grader.

Arkæologiske fund vidner også om nogle skelsættende år, da flere store guldfund som guldhornene, Vindelevskatten og Broholmskatten er nedgravet i denne periode, og i de efterfølgende århundreder optræder tidligere tiders massive smykker og guld kun ganske lidt. Det kan tyde på, at alt værdifuldt er blevet ofret i desperation til guderne for at få solen tilbage.

”Studiet gør os klogere på fortiden, men måske også på fremtiden. For hvordan reagerer mennesker i katastrofer som denne – førte det til krig eller større samfundsforandringer, og hvordan tilpassede man sig og overlevede katastrofen? Alt det håber vi at blive klogere på, for det er også relevant i dag, hvor klimaet ændrer sig, og vi kan få brug for at tilpasse os. Vi kan ikke forudsige, hvornår jorden igen udsættes for et voldsomt vulkanudbrud eller naturkatastrofer.”

Blev rugbrød opfundet efter katastrofen?

Hvad der fulgte i kølvandet på klimakatastrofen, og om den varslede en form for ragnarok i samfundet, er uvist, men et nyligt forskningsstudie fra Nationalmuseet viser, at landbruget i den efterfølgende tid i hvert fald øgede variationen af afgrøder og dermed sikrede en bedre fødevaresikkerhed.

Eksempelvis blev dyrkningen af rug i de efterfølgende århundreder mere og mere almindelig, formentligt fordi den er nøjsom og mindre solkrævende end andre kornsorter. På den måde bliver rug vores forsikring imod dårligere tider.

”Man kan spekulere i, om rugbrødet stammer fra denne periode, for historisk set er rug netop anvendt til brød. Det er da en interessant tanke, om vores kærlighed til rugbrød er født ud at en klimakrise,” siger Morten Fischer Mortensen.

Hvorvidt beskrivelsen af fimbulvinteren har rod i klimakatastrofen i 500-tallet vides ikke, men sammenfaldet er påfaldende.

”Sådan nogle myter kan jo sagtens være fri fantasi, men de kan også indeholde et ekko af sandhed fra en fjern fortid. Flere har spekuleret i, om Fimbulvinteren referer tilbage til klimakatastrofen i 500-tallet, og nu kan vi konstatere, at der er et stort match med det, vi kan påvise naturvidenskabeligt.”