Rekordmange besøgende på Nationalmuseet
Efter årets første syv måneder, har Nationalmuseet endnu flere besøgende end samme tidspunkt sidste år, der ellers var rekordåret. Det viser, at kultur og historie stadig fylder, siger museets direktør Rane Willerslev.
Danskere, og turister der lægger ferien forbi Danmark, lader til at være vilde med kultur og historie.
Det er i hvert fald det klare billede på Nationalmuseet, hvor besøgstallet er gjort op efter årets højsæson.
Resultatet er, at 1.201.545 gæster har været forbi museets besøgssteder rundt om i landet i de første syv måneder. Det er 55.624 flere end samme tidspunkt sidste år, der i forvejen var rekordår.
Det glæder ikke overraskende Nationalmuseets direktør Rane Willerslev.
Helt nyt niveau
- Det er fantastisk, at det går så godt, at vi for andet år i træk kan slå rekorden. For det viser jo, at kulturen og historien stadig fylder rigtig meget hos os i dag. Og med vores helt nye udstilling Vølvens Varsel vil jeg faktisk sige, at vi bringer det til et helt nyt niveau med store sanselige oplevelser og rigtig mange og interessante genstande, siger Rane Willerslev.
Den helt store højdespringer i forhold til sidste år er dog Christiansborg Slot med blandt andet de underjordiske ruiner og de kongelige repræsentationslokaler. 437.899 har indtil nu været på besøg mod 367.092 i de første syv måneder sidste år.
- Vi har naturligvis været hjulpet godt på vej af tronskiftet i januar. Men det er ikke hele forklaringen, for lige siden corona, der ramte massivt, har vi arbejdet målrettet for at få besøgstallene op. Jeg er rigtig glad for, at det er lykkes os i den grad at komme igen, siger Rane Willerslev.
Sommersuccessen nord for København
Hen over sommeren, har det dog været Frilandsmuseet i Lyngby nord for København, der har leveret den største fremgang. Med 56.289 besøgende alene i juli måned, har der været 51 procent flere end i juli sidste år.
Frilandsmuseet er i forvejen kendt for bygninger og stemninger fra de seneste 350 år. Men denne sommer åbnede Frilandsmuseet Frøsnapperbyen, der er et 18.000 m2 stort legemiljø for børn. Her kan man besøge og udforske lille Virgils hønsehus, ’sløngelstien’ og klatre i smedens træer eller hilse på grisene fra børnebogsforfatter Ole Lund Kirkegaards univers.
- Frøsnapperbyen er en fantastisk, fri verden med leg helt uden skærme. Vi er mange forældre, der er meget søgende i forhold til, hvordan man skaber det gode børneliv. Her er Ole Lund Kirkegaards skæve tanker og sjove historier en perfekt ramme. Samtidig er det en enestående og nostalgisk mulighed som forældre for at vise ungerne, hvordan en klassisk stationsby så ud, dengang vi var børn, siger Rane Willerslev.
Han glæder sig desuden særligt over Frøsnapperbyens succes, fordi den er et glimrende eksempel på resultatet af den autonomi, Nationalmuseets enkelte besøgssteder har haft i flere år, så hvert enkelt sted bestemmer, hvordan udviklingen skal være.
- Ideen er kommet fra Frilandsmuseet selv og det er dem, der har opdyrket den. Det skal de være rigtig stolte over – det er jeg i hvert fald.
Besøgstal for de enkelte besøgssteder i årets første syv måneder:
(2023-tal for januar-juli) er angivet i parentes.
Christiansborg Slot | 437.899 (367.092) * |
Eremitagen | 2.136 (-) |
Frihedsmuseet | 39.428 (34.003) |
Frilandsmuseet | 118.705 (105.637) |
Musikmuseet | 1.045 (-) |
Frøslevlejrens Museum | 17.717 (17.091) |
Kommandørgården | 8.403 (9.073) |
Kongernes Jelling | 63.910 (119.638)** |
Krigsmuseet | 40.281 (38.890) |
Kronborg | 177.968 (161.422) |
Liselund | 35.569 (39.444) |
Nationalmuseet København | 226.616 (217.545) |
Søfart og Maritime Håndv. | 5.103 (5.555) |
Trelleborg |
26.765 (30.531) |
*Tallet dækker begge år også over besøgende i Christiansborgs Slotskirke, hvor der er gratis adgang. 68.774 i 2024 og 66.455 i 2023.
** Tallet for 2024 kan ikke sammenlignes med 2023, da der i maj er nyt registreringssystem.
Nøgleord
Kontakter
Sverre QuistNationalmuseet
Tlf:41206017svqu@natmus.dkJohn Fhær Engedal NissenKommunikationsmedarbejderNationalmuseet
Tlf:41 20 68 49jni@natmus.dkNationalmuseet
Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum. Det ligger i Prinsens Palæ i København, hvor det har haft adresse siden 1849.
Nationalmuseet består foruden af besøgsstedet i København også af en forsknings-, samlings og bevaringsafdeling, der tager sig af konservering og bevaring af Danmarks kulturskatte samt forskning i både kulturhistoriske og naturvidenskabelige emner.
Der er 18 besøgssteder knyttet til Nationalmuseets organisation, som Rane Willerslev er direktør for.
Følg pressemeddelelser fra Nationalmuseet - Museer, forskning og bevaring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nationalmuseet - Museer, forskning og bevaring
Unge håndværkere gøres til fremtidens klimahelte22.10.2024 09:12:49 CEST | Pressemeddelelse
Vi kender i virkeligheden allerede nogle af svarene på klimaudfordringerne – de skal findes i vores gamle kulturhistoriske materialer og arbejdsmetoder. Med dem skal unge håndværkere gøres til fremtidens klimahelte.
Daniel Thorleifsen modtager Nationalmuseets jubilæumsmedalje8.10.2024 17:51:19 CEST | Pressemeddelelse
Direktør for Grønlands Nationalmuseum og Arkiv modtager Nationalmuseets jubilæumsmedalje i sølv som tak for at udvikle samarbejdet mellem de to museer. Overrækkelsen fandt sted i går til Forskningens Aften.
Danmark blev ramt af menneskehedens største klimakatastrofe viser ny forskning19.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang kan forskere nu konstatere at en 1.500 år gammel klimakatastrofe ramte Danmark. Måske førte krisen til opfindelsen af rugbrød.
Nationalmuseet eksperimenterer med leg17.9.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt forskningsprogram undersøger og afprøver legende tilgange i Nationalmuseets udstillinger og aktiviteter. Programmet er støttet af LEGO Fonden og vil resultere i en masse eksperimenter for både børn og voksne, som giver viden om legens muligheder i en museumskontekst.
Nationalmuseets forskere vil udvikle bæredygtigt plastik fra affald13.7.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Inspirationen stammer fra de allerførste plastikopskrifter fra 1920’erne, hvor træ var råstoffet og ikke fossile brændstoffer som i dag. Men i stedet for at fælde skove vil forskerne udnytte papirskrald.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum