"Vi tror på jer, og det I gør!"

Alletiders julegave til Kvisten! Tirsdag 14. december 2021 fik Kvisten en af den slags beskeder, som får armene til at ryge så langt op over hovedet, at de nærmest svæver rundt deroppe endnu! Bare rolig, vi skal nok få trukket arbejdshandskerne på igen ;)
Baseret på tillid
Poul Due Jensens Fond, ejer af Grundfos-koncernen, donerer i alt tre mio. kr. til Kvisten i 2022-2023. Det sker i form af en såkaldt 'tillidsbaseret donation', som er et nyt tiltag i den Bjerringbro-baserede fond. Kvisten har fået den ære at være den første modtager af en tillidsbaseret donation. Det er vi både ydmyge overfor og utroligt stolte af!
Fokuserer tid og kræfter
Poul Due Jensens Fond stiller ikke krav til, at der skal udvikles et specifikt projekt for donationen. Kvisten slipper på den måde for et omfattende arbejde med løbende statusbeskrivelser og afrapportering, som normalt følger med fondsmidler, næsten uanset beløbets størrelse. Projektadministration er på den måde en stor opgave for organisationer som Kvisten, og den giver sjældent direkte værdi for den målgruppe, som en donation egentlig var tiltænkt.
- Vi er utroligt glade for den tillid og anerkendelse, som vi får med denne form for donation fra Poul Due Jensens Fond. Den betyder, at vi kan fokusere vores tid og kræfter på kerneopgaven, der handler om at opspore og tilbyde psykoterapeutisk behandling til endnu flere voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen. Det er der et meget stort behov for efter, at ventelisten til behandling er vokset efter corona-nedlukninger sidste vinter og forår, fortæller Kvistens direktør, Lisbeth Høstgaard Møller, og hun fortsætter:
- Midlerne giver os mulighed for at forfølge vores strategiske mål om at udvikle organisationen og vores netværk af frivillige. Donationen er på den måde med til at give os uvurderlig arbejdsro til at løfte den indsats, som vi er sat i verden for.
Ny tendens hos fonde
Poul Due Jensens Fond har barslet med at lette trykket på rapportering et stykke tid. Det er en tendens der er på vej flere andre steder, bl.a. i USA, hvor eksempelvis Mackenzie Scott (Amazon-milliardæren Jeff Bezos’ ekskone) uddeler støtte til organisationer, der laver socialt arbejde på baggrund af et grundigt baggrundstjek af deres evne til at transformere de lokalsamfund, de arbejder i. I dette tilfælde er der tale om en kendt tidligere projektpartner i fonden:
- Fonden har samarbejdet med Kvisten før, og det er en organisation, som vi har en udstrakt grad af tillid til. Vi ved, at Kvisten med de her midler både kan hjælpe endnu flere voksne med senfølger efter seksuelle overgreb og samtidig udvikle organisationen i en mere bæredygtig retning. Derfor er vi ikke betænkelige ved at støtte organisationens almindelige drift, forklarer Fondsdirektør Kim Nøhr Skibsted.
Poul Due Jensens Fond vil følge med i Kvistens arbejde og fremdrift gennem orienteringen om de årlige nøgletal for aktivitet og resultater, som i forvejen udarbejdes som organisationens eget styringsredskab.
Nøgleord
Kontakter
Kim Nøhr SkibstedFondsdirektørPoul Due Jensens Fond
Tlf:30 52 50 20kskibsted@grundfos.comLisbeth Høstgaard MøllerDirektør
Tlf:60707257info@kvistene.dkBilleder

Information om Kvisten
Kvisten er en landsdækkende social organisation, der hjælper voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb i deres barn- eller ungdom, til at opnå bedre livskvalitet. Gennem terapiforløb ledt an af de mere end 80 frivillige psykoterapeuter og psykologer, behandler Kvisten årligt mere end 400 senfølgerramte og deres pårørende.
I Kvisten arbejder vi for, at ingen skal kæmpe alene med følgerne fra et seksuelt overgreb. Derfor rejser vi gerne en dialog om senfølger til åbne oplæg og agerer vært for træf i hele landet, så alle senfølgerramte ofre for seksuelle overgreb kan modtage den relevante behandling.
Hvis du har spørgsmål til terapi eller brug for information om Kvisten, er du mere end velkommen til at kontakte os på tlf. 88 44 81 40.
Følg pressemeddelelser fra Kvisten
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kvisten
Sugardating vokser blandt unge – fagfolk kræver handling21.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Unge navigerer på egen hånd i et risikofyldt seksuelt grænseland, hvor nøgenfotos og intimitet i stigende grad veksles for materielle goder. Adfærden risikerer at skade de unges trivsel.
Kvistens Taskforce holder oplæg i Hadsten1.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 21. oktober kan du høre oplæg om livet med senfølger efter en barndom præget af seksuelle overgreb. Kvistens Taskforce inviterer til gratis oplæg i Hadsten Kulturhus Sløjfen.
Ornella gik 2,5 tusind kilometer for at lægge fortiden bag sig25.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Italienskfødte Ornella bar den tunge bagage med seksuelle barndomstraumer hele vejen fra København til Napoli. Nu kan intet stoppe hende.
En ørkenvandring i psykiatrien endte godt hos Kvisten3.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nelly er en af de mange voksne, der kæmper imod traumer forårsaget af seksuelle overgreb i opvæksten. I Kvisten kommer mennesket før journalen, og det gjorde en stor forskel for hendes bedring.
Et uvurderligt samarbejde fortsætter: Gavner mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb22.8.2024 08:46:50 CEST | Pressemeddelelse
Kvisten modtager bevilling fra Poul Due Jensens Fond frem til 2027. Donationen betyder, at hjælpen til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb, kan fortsætte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum