Dansk Boligbyg

Vi bygger bofællesskab i Jylland for Plushusene

Del

De første fem Plushusene bofællesskaber ligger alle omkring København, men nu kommer Plushusene til Jylland. På en stor grund i Lisbjerg ved Aarhus, tæt på letbanen, motorvejsnettet, Aarhus by, skole og natur, etablerer Plushusene et nyt grønt kvarter med fællesskab i fokus. Projektet er samtidigt det første, som Dansk Boligbyg samarbejder med Plushusene om.

Med første spadestik den 18. august er etableringen af Plushusene - et bofællesskab med 226 lejeboliger i Lisbjerg - skudt i gang. Dansk Boligbyg varetager totalentreprisen. Foto kan frit benyttes ved omtale af projektet og med kredit til Plushusene.
Med første spadestik den 18. august er etableringen af Plushusene - et bofællesskab med 226 lejeboliger i Lisbjerg - skudt i gang. Dansk Boligbyg varetager totalentreprisen. Foto kan frit benyttes ved omtale af projektet og med kredit til Plushusene.

Bofællesskabet kommer til at indeholde 226 lejeboliger fordelt på lejligheder i hhv. altanhuse, punkthuse og rækkehuse placeret i klynger. Boligerne varierer i størrelse fra ca. 60 til ca. 110 kvm og har to til fem værelser. Alle boliger har enten terrasse eller altan.

Boliger med fællesskabet i fokus

Centralt i bebyggelsen etableres det store fælleshus i to etager med blandt andet spisesal, hyggelounge, børnehule, multirum, fitness, atelier, værksted og gæsteværelser. Mellem husene etableres grønne leverum, og der kommer orangeri, nyttehaver og legeplads. Både boligerne, området og fællesfaciliteterne er designet til et mix af aktive voksne 55+ og børnefamilier.

”Vi er rigtig glade for at kunne etablere et Plushusene bofællesskab i Lisbjerg, som bliver vores første bebyggelse i Jylland. Vi kan i vores nuværende bofællesskaber se, at vores tilgang og koncept giver værdi og trivsel i beboernes hverdag,” siger administrerende direktør i Plushusene, Martin Kring. Han fortsætter:

”De mange fælles aktiviteter, som drives eller hjælpes i gang af en fast tilknyttet vært, skaber gode sociale relationer og en øget livskvalitet. Her i Lisbjerg er det også vores mål at danne fællesskaber på tværs af generationer, beboernes interesser og behov. Dette sker blandt andet i fælleshuset som samlende mødested og i de grønne opholdszoner, som er indrettet til at mødes.”

DGNB-guld certificeret byggeri

Projektet bliver certificeret for sin bæredygtighed efter DGNB-standard på guldniveau. Både den miljømæssige, den økonomiske og den sociale bæredygtighed er en vigtig del af det moderne bofællesskabskoncept.

Hvis der er interesse blandt de fremtidige beboerne, etableres el-delebil. Her kommer byttemarkeder, grøn og sund mad til fællesspisning, og i de grønne uderum arbejdes der med nedsivning af regnvand og plads til biodiversitet.

”Som et stort skridt i den retning, vi gerne vil, arbejder vi i Lisbjerg desuden med en aftale om at danne et energifællesskab. Det kommer vi til at fortælle meget mere om. Der kommer blandt andet matte tage med solpaneler, og hele bebyggelsen drives på grøn energi,” siger Martin Kring.

Dansk Boligbyg er totalentreprenør på projektet

”I Dansk Boligbyg har vi glædet os rigtig meget til at gå i gang med dette projekt, som vi synes, ligger meget til os og vores spidskompetencer. Samtidig er det et projekt med et gennemtænkt koncept og en værdiskabende bebyggelse, som vi er glade for at medvirke til at realisere,” siger administrerende direktør i Dansk Boligbyg, Anton Nørgaard. Han tilføjer:

”Lisbjerg-projektet er vores første samarbejde med Plushusene. Vi har fra start haft en rigtig god dialog med de involverede parter, og jeg er sikker på, at vi får en god proces og samarbejde også fremadrettet. Vi forventer at aflevere første del af boligerne og fælleshuset til bygherre sidst på sommeren 2023.”

Første spadestik 18. august 2022

Den 18. august var repræsentanter fra Plushusene, Dansk Boligbyg og Aarhus Kommune samlet på grunden i Lisbjerg til det første spadestik. I arrangementet deltog blandt andet borgmester i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard. Han udtaler om projektet:

”Det er en fornøjelse at være med til dagens arrangement, som symboliserer starten på et nyt kvarter i området. Et kvarter der både har fællesskab og bæredygtighed i fokus, og samtidig indeholder boligvarianter, der tilgodeser forskellige menneskers behov. Plushusene har fat i et særligt koncept til at skabe et trygt sted, hvor beboerne trives, hvor der er hjælp at hente, og hvor der er alle muligheder for at få et stærkt tilhørsforhold. Det er vigtigt i en tid, hvor ensomheden er stigende, og mange skal løbe rigtig stærkt for at få hverdagen til at hænge sammen. Vi har i Aarhus Kommune store planer med Lisbjerg. Her er letbane, supercykelsti og motorvej direkte til byen. Der vil på sigt komme til at bo 25.000 indbyggere i det ”Ny Lisbjerg”, og der kommer tusindvis af arbejdspladser. Vi er glade for, at Plushusene bliver en del af denne udvikling.”

Fakta om Plushusene i Lisbjerg

Bygherre: Plushusene Management ApS

Totalentreprenør: Dansk Boligbyg A/S

Arkitekt/landskab: Sweco /SLA

Byggeperiode: Opstart sommer 2022. De første beboere forventes at kunne flytte ind til efteråret 2023.

Etageareal: Ca. 20.000 kvadratmeter, 226 boliger og fælleshus

Om Plushusene

Plushusene er etableret i 2018 af M+Invest og NREP. Til sammen investerer de to selskaber i den nye virksomhed, med en vision om at skabe et helt nyt og unikt lejeboligkoncept, som bygger på de nyeste trends og behov inden for co-living.

Plushusene-konceptet er baseret på de bedste komponenter fra de traditionelle bofællesskaber i kombination med nutidens behov for at have sit eget private rum, og med frihed til at leve som man ønsker med individuelle præferencer.

Der forventes opført >12 ejendomskomplekser i Danmark med et beboermix beståede af børnefamilier og aktive voksne 55+.

De første fem Plushusene bofællesskaber er etableret rundt om København. I Hedehusene har Plushusene været i drift og fuldt udlejet siden foråret 2020. Primo 2022 er Plushusene i Nivå og Ballerup åbnet, Tårnby følger trop sidst på året, og i Køge er byggeriet i fuld gang.

Nøgleord

Kontakter

Pressekontakt:

Plushusene, marketing manager Dorthe Paradowski på 23984162 eller dp@plushusene.dk

Dansk Boligbyg, administrerende direktør Anton Nørgaard på 20281018 eller an@dbb.as

Kommunikationsrådgiver Susanne Lindø, Grønbech PR og kommunikation, på 40330555 eller sl@groenbech.com

Billeder

Med første spadestik den 18. august er etableringen af Plushusene - et bofællesskab med 226 lejeboliger i Lisbjerg - skudt i gang. Dansk Boligbyg varetager totalentreprisen. Foto kan frit benyttes ved omtale af projektet og med kredit til Plushusene.
Med første spadestik den 18. august er etableringen af Plushusene - et bofællesskab med 226 lejeboliger i Lisbjerg - skudt i gang. Dansk Boligbyg varetager totalentreprisen. Foto kan frit benyttes ved omtale af projektet og med kredit til Plushusene.
Download
Plushusene er bofællesskaber, hvor beboerne kan få glæde af et fællesskab på tværs af generationer. Foto kan frit benyttes ved omtale af projektet og med kredit til Plushusene.
Plushusene er bofællesskaber, hvor beboerne kan få glæde af et fællesskab på tværs af generationer. Foto kan frit benyttes ved omtale af projektet og med kredit til Plushusene.
Download
Fælleshus med værksteder, forsamlingshus og storkøkken og fællesspisning er en del af Plushusenes koncept. Foto kan frit benyttes ved omtale af projektet og med kredit til Plushusene.
Fælleshus med værksteder, forsamlingshus og storkøkken og fællesspisning er en del af Plushusenes koncept. Foto kan frit benyttes ved omtale af projektet og med kredit til Plushusene.
Download
Administrerende direktør i Plushusene, Martin Kring (tv) og Dansk Boligbygs administrerende direktør, Anton Nørgaard (th) tog sammen med borgmester i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard det første spadestik til Plushusene Lisbjerg den 18. august. Foto kan frit benyttes.
Administrerende direktør i Plushusene, Martin Kring (tv) og Dansk Boligbygs administrerende direktør, Anton Nørgaard (th) tog sammen med borgmester i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard det første spadestik til Plushusene Lisbjerg den 18. august. Foto kan frit benyttes.
Download

Information om Dansk Boligbyg

Dansk Boligbyg
Dansk Boligbyg
Erhvervsbyvej 11
8700 Horsens

70275000https://danskboligbyg.dk

Dansk Boligbyg er en af Danmarks 10 største hoved- og totalentreprenører. Vi har speciale i bolig- og institutionsbyggerier og har løbende godt 50 bygge- og renoveringsprojekter i gang over hele landet.

Dansk Boligbyg satser på tæt samarbejde mellem professionelle bygherrer, rådgivere og entreprenører og ønsker at bygge vores virksomhed på tætte og langvarige relationer.

Virksomheden har samlet de stærkeste byggefaglige kompetencer og arbejder med digitalisering for at sikre kvaliteten og effektiviteten i de gennemførte byggerier, som ofte er større og ensartet tæt, lav bebyggelse. Dansk Boligbyg ønsker at være en aktiv medspiller i udviklingen af fremtidens boligformer og bæredygtigt byggeri.

Et særdeles erfarent medarbejderteam og korte beslutningsveje er en af nøglerne til Dansk Boligbygs succes. Derfor er medarbejdernes arbejdsglæde, trivsel og udvikling helt afgørende. Medarbejderne ejer 49 procent af virksomheden.

Dansk Boligbyg blev etableret i 1998 af Ole Rasmussen og Kristen Laursen og er i dag landsdækkende med syv afdelinger fordelt på kontorerne i Horsens, Aalborg, Odense og Roskilde.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Boligbyg

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Boligbyg