Danske Erhvervsskoler og Gymnasier

Velkommen tilbage til unge og voksne

Del
Med udvidelsen af genåbningens fase 2 glæder erhvervsskolerne sig til at kunne se alle 1. og 2. g’erne igen og til at byde de voksne kursister velkommen tilbage på arbejdsmarkedsuddannelserne.

Det var med stor glæde, at erhvervsskolerne onsdag aften modtog nyheden om, at 1. og 2. g’erne på handelsgymnasier, tekniske gymnasier og almene gymnasier og på 1. hf kan vende tilbage til skolerne fra 27. maj.

”Det er vigtigt med hver eneste elev, vi fysisk får tilbage på skolerne. Vi ser frem til at kunne snakke med dem om deres erfaringer. Hvad er gået godt med fjernundervisning og hvor har der været udfordringer, der skal følges op på. Vores undervisere har gjort et fantastisk stykke arbejde digitalt i nedlukningsperioden. Alle er dog enige i, at det fysiske møde kan noget andet end det virtuelle. Det er rigtig positivt, at vi nu får mulighed for at se vores unge gymnasieelever i øjnene inden sommerferie, så der ikke går fem måneder uden fysisk kontakt,” siger formand Ole Heinager, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne.

Med udvidelsen bliver der også lukket op for voksenuddannelser for ledige heriblandt arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU). Dette har Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier kæmpet meget for.

”Tidens store omstillinger kalder i den grad på, at danskerne får nye kompetencer. Derfor er det glædeligt at åbningen af AMU blev fremrykket, så vi efter 10 uger nu igen kan tilbyde vores voksne kursister opkvalificering, så de kan komme styrket tilbage på arbejdsmarkedet. Vi står overfor en sundhedskrise, en økonomisk krise og en klimakrise og alle tre kalder på, at vi har en arbejdsstyrke, der er så godt klædt på til opgaven som muligt. Det kan AMU bidrage med”, udtaler formand Lars Goldschmidt, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne.

Kontakter

Information om Danske Erhvervsskoler og Gymnasier

Danske Erhvervsskoler og Gymnasier
Danske Erhvervsskoler og Gymnasier
Ny Vestergade 17, 2. sal
1471 København K

33377888https://deg.dk/

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier er sekretariat for to organisationer: Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne.


Foreningerne arbejder mod det fælles mål: At skabe bedst mulige forhold for de erhvervsrettede uddannelser

Følg pressemeddelelser fra Danske Erhvervsskoler og Gymnasier

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Erhvervsskoler og Gymnasier

Politisk aftale om opkvalificering på plads17.6.2020 16:35:49 CEST | Pressemeddelelse

Den 10. juni præsenterede beskæftigelsesministeren et nyt opkvalificeringsudspil, som nu er udmøntet i en politisk aftale. Formålet med aftalen er at styrke opkvalificeringen af ufaglærte med 340 mio. kr. i 2020-2023, samt på længere sigt at sikre uddannelsesløft af ledige. Erhvervsskolerne melder sig klar til at løfte deres del af opgaven og ser frem til de nye initiativer og samarbejder, som indgår i aftalen.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye