Deloitte

Væksten i den danske modeeksport aftager

Del
Både BRIK-lande og europæiske eksportmarkeder svigter
Morten Steinmetz
Morten Steinmetz

København, 2. februar 2017

Det er trange økonomiske tider i mange europæiske lande, hvilket nu kan aflæses direkte i størrelsen af den danske modeeksport. Det viser en ny analyse foretaget af revisions- og rådgivningsvirksomheden Deloitte. Kun tyskerne og italienerne er fortsat vilde med at købe danskproduceret tøj. Til gengæld svigter flere af de vigtigste eksportmarkeder i bl.a. Sverige, Norge, Holland og Storbritannien.

- I de seneste år har dansk mode nydt stor succes på mange af de store eksportmarkeder. Derfor er det ikke nødvendigvis en katastrofe, at man nu oplever en meget svag vækst, men det er naturligvis bekymrende, hvis det er en udvikling, der bider sig fast, siger Morten Steinmetz, der er partner i Deloitte og ekspert i modebranchen.

Især har de skandinaviske forbrugere været tøvende med at finde pengepungen frem.

- I Sverige er eksporten faldet med en halv procent, hvis man sammenligner de tre første kvartaler af 2016 med samme periode året før. For Norges vedkommende er faldet på 2,2 pct., mens de finske forbrugere har brugt hele 4,3 pct. færre penge på beklædning fra Danmark. Det er betydelige fald, da disse lande hører til blandt de absolut vigtigste eksportmarkeder, siger Morten Steinmetz.

Også i Storbritannien køber forbrugerne mindre tøj. Delvist en konsekvens af Brexit, mener Morten Steinmetz:

- Det er klart, at beslutningen om at træde ud af EU har skabt en betydelig usikkerhed i hele den britiske økonomi, hvilket selvsagt også slår igennem i eksporten af beklædning og sko. Samtidig mangler vi stadig at se, præcis hvilke konsekvenser Brexit-beslutningen får for fx toldbarrierer og samhandel. Her kan vi stadig kun gisne om konsekvenserne.

Uden for Europas grænser viser modeeksporten ligeledes fald på flere af de store markeder. Bekymrende, mener Morten Steinmetz:

- Generelt er verdensøkonomien inde i en afventende fase med meget svag vækst, hvilket tydeligt slår igennem i eksporten til de såkaldte BRIK-lande. Alene i Brasilien er den danske modeeksport faldet med 97 pct. på bare ét år. Kun kineserne har lagt flere penge hos de danske producenter. Det er dog langt fra nok til at holde vækstraterne oppe.

I alt solgte den danske modebranche produkter i udlandet for 23 mia. kr. i de første 10 måneder af 2016. Det er en stigning på blot 0,9 pct. i forhold til året før.

Om analysen:

Deloittes analyse af modebranchen 2017 giver et grundigt indblik i den danske modebranche, herunder producenter, engrosvirksomheder og detailhandel.

Nøgleord

Kontakter

Morten Steinmetz
Tlf. +45 23 61 98 04
msteinmetz@deloitte.dk

Billeder

Morten Steinmetz
Morten Steinmetz
Download

Vedhæftede filer

Information om Deloitte

Deloitte
Deloitte
Weidekampsgade 6
2300 København S

http://www2.deloitte.com/dk/da.html

Morten Steinmetz er partner i Deloitte og ekspert i mode- og luksusbranchen.

Mød hele Deloittes panel af eksperter på twitter.com/pressepanelet samt på pressepanelet.dk 

Følg pressemeddelelser fra Deloitte

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Deloitte

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye