TEKNIQ Arbejdsgiverne

Væksten fortsætter i installationsbranchen

Del
Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at installationsbranchen omsatte for 33,8 milliarder kroner i første til tredje kvartal 2016. Det svarer til en stigning på 4,2 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

”Dansk økonomi er inde i et opsving, men tempoet må betegnes som moderat. Det er blandt andet privatforbruget og byggeriet, der trækker væksten. Det smitter naturligvis af på installationsbranchens aktivitet”, siger Rasmus Larsen, økonomisk konsulent i brancheorganisationen TEKNIQ.

”Ud over det generelle opsving påvirkes branchen også af, at de tekniske installationer spiller en stadigt større rolle i bygninger, både i nybyggeri og renovering”, siger Rasmus Larsen.

Stadig et stykke fra toppen

Selvom aktiviteten er steget de senere år, er installationsbranchen fortsat et stykke fra toppen i 2008. Nu er branchens samlede omsætning på 33,8 milliarder kroner – det er 4,7 mia. kr. lavere end i de første tre kvartaler af 2008.

Forskellen mellem 2016 og 2008 viser, at branchen kan håndtere et større kapacitetspres. Men afstanden til fuld kapacitetsudnyttelse bliver mindre i takt med branchens vækst. Væksten medfører, at rekruttering af kvalificeret arbejdskraft i stigende grad bliver en udfordring for installationsvirksomhederne.

”Med lav ledighed er det afgørende at styrke produktiviteten, fremme indsatsen for at fastholde medarbejdere og benytte flere rekrutteringsmuligheder. Oveni har vi brug for langsigtede, politiske reformer for at øge arbejdsstyrken”, siger Rasmus Larsen.

FAKTA:

Installationsbranchen voksede i de første tre kvartaler 2016 med 1,4 milliarder kroner til 33,8 milliarder kroner – en stigning på 4,2 procent. Vvs-branchen voksede med 5,9 procent, og elbranchen med 3,0 procent.

Kilde: Danmarks Statistik, faste priser 

Kontakter

Økonomisk konsulent Rasmus Larsen træffes på 29 43 91 94

Billeder

Information om TEKNIQ Arbejdsgiverne

TEKNIQ Arbejdsgiverne
TEKNIQ Arbejdsgiverne
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup

4343 6000http://www.tekniq.dk/

TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer en stor del af virksomhederne i det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere og har en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr

Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne

Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed15.4.2024 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse

Unge søger i stigende grad efter meningsfulde arbejdsliv, hvor de ikke kun får en løncheck hver måned, men også bidrager til et større formål. Og her har Danmarks faglærte al mulig grund til at ranke ryggen og være stolte over det, de bidrager til samfundet med. TEKNIQ Arbejdsgiverne har derfor taget initiativ til kampagnen “Værdi Hver Dag”, der bliver bakket op af Dansk El-Forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye