Unik registerforskning om sammenhængen mellem lægemidler og fosterskader

For at se dette indhold fra images.unsplash.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.

Forsker ved Statens Seruminstitut, Anders Hviid, har på baggrund af en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond forsket i sammenhængen mellem brug af lægemidler under graviditeten og fosterskader.

Da gravide kvinder af etiske årsager typisk ikke inkluderes i kliniske forsøg, er der mange af de lægemidler, som kvinderne anvender, der ikke er testet ved brug under graviditet.

- Det er i tilfælde som dette, at vores fantastiske folkeregister sammen med vores sundhedsregistre giver os mulighed for at undersøge kvinderne i et observationsstudie. Vi kan finde de gravide kvinder i registret, se hvilke lægemidler de har brugt, samt hvilke negative effekter, de har haft, fortæller Anders Hviid.

CPR-registrets størrelse, kvalitet og uafhængighed

CPR-registrets størrelse er ifølge Anders Hviid en af de store fordele. I Danmark har forskere mulighed for at inddrage så godt som et helt lands befolkning, hvilket er vigtigt.

- Det kan være svært at matche, selv for amerikanerne. De skal ud og rekruttere til sådanne observationsstudier, og det er både tidskrævende og dyrt. Vi får det hele serveret på et sølvfad, forklarer han.

De danske registerdata er indsamlet over tid. Det Centrale Personregister (CPR) kunne fejre sin 50-års fødselsdag i år. Det giver forskere mulighed for at rekonstruere en tidslinje for de personer, de studerer.

- Vi kan se, hvornår de gravide har været i kontakt med sundhedsvæsnet, hvad der er blevet registreret ved deres graviditet og hvilken medicin, de har fået. Vi har derfor højkvalitetsdata på, hvad der er sket og hvornår, fortæller Anders Hviid.

På den måde kunne han i sit studie kæde eventuelle misdannelser ved fosteret sammen med den enkelte graviditet og lægemiddelbrug.

Der kan være metodiske svagheder ved at indsamle data på én gang, men brugen af CPR-registret sammen med de enestående sundhedsregistre sikrer, at data er indsamlet uafhængigt.

- Det er et kvalitetsstempel i epidemiologisk forskning, slår Anders Hviid fast.

1 million gravide kvinder

Misdannelser er en type oplysninger, som er velregistreret. Sådanne oplysninger anvendes med stor hyppighed i dansk forskning.

Anders Hviids studie havde ikke været muligt at udføre uden CPR-registret.

- Vi har omkring en million kvinder med i vores studie. Hvis vi skulle have lige så mange uden at bruge CPR-registrert, ville det være helt umuligt. Det ville kræve, at vi inviterede en million kvinder, hvorefter vi skulle følge dem og indsamle oplysninger. Det kan man simpelthen ikke realistisk forestille sig kunne finde sted, siger Anders Hviid.

Flere studier i gravide

I studiet af sammenhængen mellem lægemiddelbrug og fosterskader var der ikke nogen lægemidler, som gav anledning til bekymring. Anders Hviids forskning er sidenhen blevet publiceret i tidsskriftet New England Journal of Medicine.

- Det er et kvalitetsstempel, ikke bare for os, men også for registrene, fortæller han.

Bevillingen til studiet har ført til mere forskning i gravides lægemiddelbrug og sammenhæng med fosterskader. Han har efterfølgende undersøgt forskellige vaccineproblemstillinger og mulige bivirkninger. Eksempelvis anbefaler de danske sundhedsmyndigheder, at man bliver influenzavaccineret under graviditeten, hvilket har givet anledning til at undersøge bivirkninger.

Sidste år publicerede Anders Hviid desuden en artikel i New England Journal of Medicine, som omhandlede HPV-vaccination af gravide.

- Det er meget unikt for Danmark, at vi har registrering af vaccination på landsplan. Det har vi kunnet drage nytte af, siger forskeren.