Udbrud af fugleinfluenza i stor hønsebesætning ved Hedensted
En besætning med 50.000 høns er ramt af smitsom og dødelig fugleinfluenza. For at begrænse både fuglenes lidelser og smitterisikoen bliver hele besætningen aflivet de kommende dage.

I en stor hønsebesætning i Ørum i Hedensted kommune opstod der nytårsaftensdag mistanke om fugleinfluenza, da flere høns blev fundet døde. Fødevarestyrelsen har taget prøver, og sent nytårsdag kom resultaterne fra Statens Serum Institut. Fjerkræet er ramt af fugleinfluenza.
- Besætningen har den dødelige og meget smitsomme H5N1 fugleinfluenza. Derfor vil vi de kommende dage aflive hele besætningen med 50.000 høns. Det er mange fugle, men det er desværre nødvendigt, både for at begrænse fuglenes lidelser og for at forebygge smittespredning, siger sektionsleder i Fødevarestyrelsen, Lotte Brink.
Udbruddet er det fjerde siden oktober. I slutningen af oktober ramte sygdommen en mindre hobbybesætning på Als i Sønderjylland, én måned senere var det en kalkunbesætning ved Slagelse med 34.000 kalkuner, og kort før jul endnu en kalkunbesætning, denne gang på Lolland med 36.000 kalkuner.
Nu må områdets fugleejere hverken flytte fugle eller æg
Fødevarestyrelsen har fra natten til den 2. januar oprettet en restriktionszone ved den ramte hønsebesætning ved Ørum. I en radius på 10 km er det nu forbudt at flytte æg eller fjerkræ uden særlig tilladelse fra Fødevarestyrelsen, og alle fjerkræejere skal registrere deres fuglehold på landbrugsindberetning.dk. Restriktionerne kommer til at gælde fjerkræproducenter og hobbyavlere i området, som tilsammen ejer mere end 450.000 fugle.
- Vi må igen understrege, at det er uhyre vigtigt, at alle, der har fugle, følger reglerne og holder dem inde eller overdækket, så fuglene ikke kan blive ramt af smitte fra de vilde fugle, siger Lotte Brink.
Hvis indhegningen er 40 kvadratmeter eller mindre, eller hvis man har færre end 100 fugle, som ikke er fjerkræ, så har man ikke pligt til at overdække dem. Af hensyn til fuglenes sundhed anbefaler Fødevarestyrelsen dog, at man holder dem indhegnet og overdækker hønsegården med fast tag, net eller tråd.
De mange tusinde smittede høns ved Ørum bliver aflivet i et samarbejde mellem Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen. Når fuglene er kørt væk, bliver hele ejendommen rengjort og desinficeret, inden den igen kan blive fyldt med fugle.
Fødevarestyrelsen forventer tidligst at kunne ophæve restriktionerne 30 dage efter, at aflivning af fuglene og desinfektion af ejendommen er afsluttet.
Sygdommen er ikke farlig for mennesker.
LINKS:
Bekendtgørelse og kort med restriktionszoner
Se om du bor i en zone
Se reglerne, der gælder i zonerne
Hvad skal du gøre med dit fjerkræ under en fugleinfluenzaepidemi
Yderligere oplysninger
Journalister kan ringe til Fødevarestyrelsens pressetelefon 22 84 48 34
Nøgleord
Billeder

Information om Fødevarestyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Madtransportører har styr på hygiejnen1.2.2023 13:05:16 CET | Pressemeddelelse
Fødevarestyrelsen fandt ingen problemer med hygiejne og opbevaring under kontrol af knap 200 transportører, som leverer måltidkasser og dagligvarer direkte til forbrugerne
Dansk frugt og grønt klarer sig godt i kontrol af sprøjtemiddelrester21.12.2022 14:10:00 CET | Pressemeddelelse
Danske fødevarer indeholder færre sprøjtemiddelrester end tilsvarende udenlandske varer, viser ny pesticidrapport.
Sådan slipper du for maveonde og usund kemi i julemaden14.12.2022 09:45:00 CET | Pressemeddelelse
I december sætter Fødevarestyrelsen ind med en offensiv på sociale medier med gode råd til forbrugerne, så de undgår diarré og skadelige kemiske stoffer på grund af julens måltider.
Kødkvæg skal kunne finde ly for blæst og regn30.11.2022 10:24:00 CET | Pressemeddelelse
Det våde og kolde vintervejr er på vej og stiller særlige krav til ejerne af udegående kvæg. Sidste vinter var usædvanligt mild. Alligevel fik mere end 15 pct. af ejerne sanktioner for deres hold af udegående kødkvæg, da Fødevarestyrelsen var på kontrolkampagne.
Fødevarestyrelsen advarer: Høj risiko for fugleinfluenza22.11.2022 14:37:12 CET | Pressemeddelelse
Fortsat stigning af fugleinfluenza i Europa, får Fødevarestyrelsen til at skrue op for trusselsvurderingen. Fra den 23. november 2022 skal høns og andet fjerkræ som hovedregel holdes inde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum