Nu skal mange hunderacer tjekkes af dyrlægen inden parring
Nye regler skal forebygge arvelige lidelser blandt hunde og beskytte tæverne mod for tidlig parring og mange hvalpekuld.

Mange hunde lever med svagheder, der i nogle tilfælde kan føres tilbage til indavl i racen, og i andre tilfælde er opstået, fordi opdrætterne har fremavlet særlige træk, som kan give åndedrætsbesvær, smerter eller adfærdsproblemer. Nye regler for hundeavl skal bidrage til at fremme avl med de sundeste hunde, så færre hvalpe fødes med arvelige lidelser.
Når hunde af nogle racer fremover skal undersøges og godkendes hos dyrlæge inden parring, forventer jeg, at vi vil se færre hvalpe med nedarvede svagheder. Det vil give et bedre hundeliv til mange hunde, og også betyde, at mange ejere slipper for de bekymringer, det giver, at have en hund med smerter og skavanker, siger veterinærdirektør Charlotte Vilstrup Castle, Fødevarestyrelsen.
Hunde med særlige lidelser
Af de ny regler, som træder i kraft 1. juli, fremgår det, hvilke hunderacer der fremover skal undersøges af en dyrlæge, inden de må bruges til avl. Det er racer, som har risiko for at udvikle en række arvelige sygdomme og lidelser. Hunderacer som bl.a. golden retriever, labrador og schæfer skal undersøges for hofteleds- og albueledsdysplasi. Gravhunde skal undersøges for risiko for udvikling af diskusprolaps, mens racer som engelsk bulldog, fransk bulldog og mops skal gennemgå en vejrtrækningstest. Hos cavalier king charles spaniel skal både hjerte og hoved undersøges, da mange hunde af racen udvikler rygmarvslidelse eller sygdom i hjerteklappen.
Tæver skal beskyttes mod mange kuld
Allerede i dag er der et lovkrav om, at en hvalp tidligst må tages fra sin mor, når den er 8 uger gammel. Men hidtil har der ikke har været regler for, hvor gammel en tæve må være, før den får hvalpe. Det bliver der ændret på nu.
Det er vigtigt at beskytte tæver, som bliver brugt til avl. Det bliver de nu med regler om, hvor tidligt de må parres og hvor mange kuld hvalpe de må få. For tæver, som får flere kuld eller føder ved kejsersnit kommer der også krav om hhv. restitutionsperiode og færre kuld, siger Charlotte Vilstrup Castle.
Tæver af små racer skal være mindst halvandet år gamle og større racer mindst to år gamle, før de må parres første gang. Uanset tævens størrelse må den højst føde fem kuld hvalpe i sin levetid.
Læs mere om reglerne for hundeavl på Fødevarestyrelsens hjemmeside her
Læs bekendtgørelsen om de dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde
Se lister over hunde, der skal undersøges inden parring her
Fakta om de nye regler
Alle hunde:
-
- En hund må ikke indgå i avl, hvis det med rimelighed kan forventes, at hundens sundhedstilstand eller anatomiske, fysiologiske eller adfærdsmæssige egenskaber risikerer at have en negativ effekt på tæven eller hvalpenes velfærd og sundhed.
- Det er forbudt at parre hunde, der har en relation til hinanden som forældredyr og afkom, søskende, halvsøskende, eller som bedsteforældredyr og deres børnebørn.
- En tæve må tidligst parres første gang:
- Hvis den tilhører en lille eller mellemstor race (op til ca. 20 kg.) skal den være mindst 18 måneder gammel
- Hvis tæven tilhører store racer over på ca. 20 kg. eller mere skal tæven være mindst 2 år gammel
- En tæve må højst føde fem kuld i sin levetid.
- En tæve må højst føde tre kuld hvalpe inden for en periode på 2 år.
- Hvis en tæve har fået to kuld hvalpe inden for et år, herunder eventuelle dødfødte kuld, skal der være en restitutionsperiode på mindst et år, før tæven parres på ny.
- Hvis en tæve har fået kejsersnit, skal der være en restitutionsperiode på mindst 12 måneder, før næste kuld fødes.
- En tæve, der har fået to kejsersnit, må ikke længere indgå i avl.
- • En tæve, der er over otte år gammel, må kun benyttes i avl, hvis en dyrlæge attesterer, at det er forsvarligt i forhold til tævens velfærd og sundhed.
Nogle hunderacer:
Hunde af bestemte racer skal undersøges for arvelige sygdomme og tilstande, inden der må avles på dem:
-
- Engelsk bulldog, fransk bulldog eller mops skal gennemgå en vejrtrækningstest (BOAS-graduering) for at konstatere, om hunden har besværet vejrtrækning. BOAS-gradueringen er gyldig i to år.
- En række racer skal røntgenundersøges for tegn på løse hofteled, som ses ved lidelsen hofteledsdysplasi. Nogle racer skal yderligere røntgenundersøges for lidelser i albuen, albueledsdysplasi. Disse undersøgelser er gyldige i hele hundens levetid.
- Hunde af gravhunderace skal røntgenundersøges for tegn på diskusprolaps. Undersøgelsen er gyldig i hele hundens levetid.
- Hunde af racen cavalier king charles spaniel skal gennemgå en undersøgelse, der skal vise, om de har forandringer i rygmarven. Racen skal også undersøges for hjerteklapfejl. Undersøgelsernes gyldighed afhænger af hundens alder.
Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Dansk forbud mod PFAS i pizzabakker og engangsemballage virker8.5.2025 12:06:36 CEST | Pressemeddelelse
Paptallerkener, pizzabakker og bagepapir købt i udlandet er ofte produceret med PFAS, som kan være sundhedsskadeligt. I Danmark har forhandlerne stort set fjernet problemet med PFAS i fødevarekontaktmaterialer, viser Fødevarestyrelsens kontrol.
Besætning med 10.000 kalkuner i Vesthimmerland er ramt af fugleinfluenza10.4.2025 19:33:41 CEST | Pressemeddelelse
Fødevarestyrelsen har torsdag erklæret udbrud af fugleinfluenza i Aalestrup i Vesthimmerlands kommune i en besætning med omkring 10.000 kalkuner. Allerede torsdag indleder Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen arbejdet med at aflive dyrene. Fjerkræavlere og hobbybesætninger i en radius af 10 km fra den smittede besætning i Aalestrup bliver omfattet af restriktioner.
Lille hønsebesætning i Roskilde kommune ramt af fugleinfluenza1.4.2025 17:55:00 CEST | Pressemeddelelse
I Gundsømagle er en besætning med 24 høns ramt af fugleinfluenza. Alle høns bliver aflivet, og Fødevarestyrelsen har oprettet restriktionszoner for alle ejere af fjerkræ inden for zonerne. Fjerkræ i hele Danmark skal fortsat være indelukket eller overdækket.
Fødevarestyrelsen har testet frugt og grønt for pesticidrester – danske produkter klarer sig bedst i analyserne17.12.2024 07:59:00 CET | Pressemeddelelse
Fødevarestyrelsen har kontrolleret ca. 2.500 fødevarer for pesticidrester. 98 procent af prøverne viste intet indhold af pesticidrester eller indhold under de tilladte niveauer, mens pesticidindholdet i 1,2 procent af prøverne kan udgøre en sundhedsrisiko ved indtag over tid.
Fødevarestyrelsen advarer forbrugere mod kosttilskud, der kan give leverskader15.10.2024 17:42:29 CEST | Pressemeddelelse
Fødevarestyrelsen advarer mod kosttilskuddet Ginseng Kianpi Pil, der indeholder en rod, som er vurderet sundhedsskadelig. Salget af Ginseng Kianpi Pil er sket via Den Blå Avis. Det er nu stoppet af Fødevarestyrelsens rejsehold.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum