Torup er Årets Landsby 2019
9.9.2019 11:09:41 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

Vinderen af Årets Landsby 2019 er landsbyen Torup. Her har beboerne arbejdet med bæredygtige løsninger de seneste 30 år, siden økosamfundet Dyssekilde blev etableret i landsbyen i Halsnæs Kommune. Der er både delebiler, solceller og egen spildevandsrensning i Torup. Landsbyen huser også butikker, børnehave, skole, forsamlingshus, kirke og kulturliv. Og lokalrådet har etableret sin helt egen jordfond, der sælger byggemodnet jord videre til boliger og erhverv.
Alt i alt har landsbyen Torup været i stand til at udvikle sig og tiltrække indbyggere i en sådan grad, at Halsnæs Kommune har besluttet at udvide landsbyen med endnu en bydel. Med den vokser indbyggertallet fra de nuværende 350 til 500 indbyggere. Hvidelandet, som den nye bydel hedder, skal skabe moderne rammer for livet på landet, herunder et socialt, økonomisk og økologisk bæredygtigt liv.
Nu har Torups hårdtarbejdende ildsjæle ikke alene sikret sig en ny bydel, deres vedvarende arbejde for at skabe en bæredygtig, fremtidssikret landsby har givet dem titlen som Årets Landsby 2019.
Det var et stærkt felt af de nominerede landsbyer, men landsbyen Torup var en sikker vinder i forhold til temaet Den Bæredygtige Landsby, fortæller formanden for bedømmelseskomitéen, Carsten Hansen, der er tidligere minister for by-, bolig og landdistrikter.
- I år har bedømmelseskomitéen kigget efter bæredygtighed på flere niveauer – miljømæssigt, socialt, kulturelt og økonomisk. Og intet sted har vi set det så smukt eksemplificeret som i landsbyen Torup, forklarer han og uddyber:
- Landsbyen Torup formår at bygge bro mellem fortidens og fremtidens landsbysamfund. Helt konkret eksemplificeret i den nye bydel, der skal vise vejen for det bæredygtige liv på landet. Torup er et foregangseksempel på, hvordan landsbyer over hele landet kan fremtidssikre sig selv.
Prisen uddeles af Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit.
- Det har været fantastisk at se, hvor meget man kan opnå med lokalt engagement. Vi vil gerne understøtte en bæredygtig udvikling i både by og land, og Torup er et godt eksempel på, hvordan man skaber en lokal, bæredygtig frontløber, siger næstformand i Forenet Kredit og medlem af bedømmelseskomitéen, Michael Demsitz.
De to andre finalister, der kæmpede om at blive Årets Landsby 2019 er Asaa i Brønderslev Kommune og Krogsbølle Sogn i Nordfyns Kommune.
Årets tema 2019
Hvert år uddeles prisen Årets Landsby inden for et selvstændigt tema. Årets tema er Den bæredygtige landsby, og bedømmelseskomitéen har lagt vægt på, om landsbyen har udviklet sig i en bæredygtig retning, hvor fire dimensioner er afgørende:
- Natur og fysiske forhold, f.eks. klima, miljø, energi og genbrug
- Social, her tænkes på integration, generationer på tværs, børn, unge og ældre
- Økonomiske løsninger, som bygger på egne kræfter i fællesskabet
- Kulturel. Traditioner og vaner som underbygger Den Bæredygtige Landsby
Fakta om Årets Landsby
Årets Landsby er en historisk pris, som blev oprettet i 1995 af Landsforeningen Landsbyerne i Danmark. I år uddeles den for 23. gang.
Prisen uddeles af Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit.
Kriterierne for at ansøge er, at den indstillede landsby har under 1.200 indbyggere, har formuleret en udviklingsplan og er organiseret med et lokalråd eller lignende.
Sidste års tema var "Den samarbejdende landsby", og vinderen var den lille ø i Lolland Kommune Fejø. Tidligere modtagere af Årets Landsby er: Fejø, Vallekilde, Hvilsom, Skovlunde, Tise, Jordrup, Billum, Svindinge, Samsø, Bårse, Filskov, Klejtrup, Korinth, Ballum, Gjøl, Vejrup, Janderup, Horslunde, Bagenkop, Vrads, Vestervig og Trekroner.
Nøgleord
Kontakter
Eva Østergaard, pressemedarbejder i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 36, mail: eoe@landdistrikterne.dk
Billeder

Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Flere landdistriktsaftryk på finanslovsforslag, men det samlede billede udestår9.10.2026 14:26:49 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen prioriterer landdistrikterne i sit finanslovsforslag med ekstra midler til bl.a. landsbyskoler og 200 mio. kr. til en styrket balance mellem land og by. Landdistrikternes Fællesråd ser frem til at få afklaret, hvordan de 200 mio. kr. skal fordeles.
Landdistrikter: Folketingets åbning havde et tydeligt landdistriktsfokus7.10.2026 08:29:09 CEST | Pressemeddelelse
Et Danmark i bedre balance, en ny rød løber-ordning for kommunerne og en kommende reform af tilskuds- og udligningssystemet. Statsministerens åbningstale indeholdt flere landdistriktssignaler, som Landdistrikternes Fællesråd hilser velkommen. Organisationen vurderer, at det er en optakt til den kommende finanslov samt regeringens helhedsplan for et Danmark i bedre geografisk balance i 2027.
Tid til fast tilskud: Genvejsfærgerne bidrager til et Danmark i balance2.10.2026 09:00:33 CEST | Pressemeddelelse
Genvejsfærgerne binder Danmark sammen, men færgernes fremtid er usikker, og flere kæmper for at overleve. Derfor er det nødvendigt at sikre det økonomiske fundament med et fast tilskud på finansloven.
Landdistrikter: Ny pulje er en vigtig håndsrækning til lukningstruede skoler24.9.2026 14:06:14 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil afsætte 500 mio. kr. frem mod 2030 til at modvirke skolelukninger. Landdistrikternes Fællesråd roser initiativet, der kan være med til at bevare lokale skoletilbud og et attraktivt liv i mange land-, ø- og yderkommuner. Det er dog vigtigt, at friskolerne bliver omfattet af puljen, da de mange steder er den sidste skole i landdistrikterne.
Gødskningslov skærper land-by-konflikten: »Landet må ikke knække over«4.9.2026 13:11:50 CEST | Pressemeddelelse
Vejen til et bedre vandmiljø må ikke ende med en ekstra-regning, som kun betales i land- og yderområderne. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, der frygter, at måden, som gødskningsloven skal gennemføres på, vil koste tusindvis af jobs i områder, der allerede kæmper med fraflytning, centralisering og færre arbejdspladser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

