Landdistrikter: Regeringens forslag er et centralt skridt i kampen mod rigide låneregler og bedre boligfinansiering på landet
7.11.2025 11:43:18 CET | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse
Regeringen vil i et nyt boligudspil gøre det lettere at låne til bolig i landdistrikter og landsbyer. Tiltagene skal bl.a. give bankerne større fleksibilitet i kreditvurderingen af boligkøbere. Landdistrikternes Fællesråd bakker op om forslaget – men der skal flere tiltag til for at sikre bedre boligfinansiering i landdistrikterne, og henviser til en række forslag fra eget boligudspil.

- Det er vigtigt, at vi får ændret i de regulatoriske rammer for pengeinstitutter og realkreditselskaber, som defineres af Finanstilsynet, så kendskab til kunden og lokalt kendskab til boligmarkedet ligger til grund for kreditvurdering og belåning - og ikke de stramme regler, vejledninger, tjeklister mv., som defineres af Finanstilsynet, og som pengeinstitutterne er nødt til at styre efter, for ikke at risikere kritik fra Finanstilsynet, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.
- Nu har vi slået hul på osteklokken, men Finanstilsynets regelsæt blokerer stadig for kreditgivning med sund fornuft hos pengeinstitutterne, og forhindrer dermed mange boligkøb på landet. Reglerne skaber usikkerhed og frygten for en anmærkning lurer fortsat hos pengeinstitutterne.
Landdistrikternes Fællesråd har, forud for regeringens udspil, præsenteret sit eget boligudspil, Et BoligDanmark i Balance – Fire veje til at sikre boliger i hele landet, med konkrete forslag til at forbedre finansieringsmuligheder, renovering, udbygning med mere i landdistrikter og yderområder.
Her peger organisationen på, at de lokale pengeinstitutters lokale kendskab til kunden og kendskab til det lokale boligmarked bør vægte højere i kreditvurderingen, end Finanstilsynets tjeklister og regler.
- Finanstilsynets regler kan og skal forenkles på en lang række områder – uden risiko for nye kriser, siger Steffen Damsgaard.
Landdistrikternes Fællesråd ønsker også afgiftslettelser for boligkøberne, for at lette omsætningen og finansieringen af de billige boliger.
- Konkret foreslår vi at fjerne tinglysningsafgiften og værdiafgiften på realkreditfinansiering op til 500.000 kr. for at skabe et bedre fundament for realkreditfinansiering, og mere lige vilkår mellem boligkøb i land og by.
- Samtidig bør tinglysningsafgiften og værdiafgiften fjernes på boligkøb op til 600.000 kr., for at gøre det mere attraktivt at købe billige boliger og reducere omkostningerne ved køb af disse. Desuden bør egenfinansieringskravet reduceres, siger Steffen Damsgaard.
Derudover peger formanden på behov for større kendskab til statsgarantiordningen på boliglån – og at ordningen bør udvides. Et ekspertudvalg bør samtidig afdække geografiske skævheder i boligbeskatningen.
- Hvis vi vil have et Danmark i balance, skal vi have et boligmarked i balance. Folk med sund økonomi skal kunne få et lån – uanset om de bor i by eller på landet, siger Steffen Damsgaard og tilføjer, at han står klar til at samarbejde med regeringen og Folketingets partier om løsningerne.
Læs udspillet Et BoligDanmark i balance - Fire veje til at sikre boliger i hele landet
Nøgleord
Kontakter
Helle VendelboPressechefLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:31718938hve@landdistrikterne.dkFølg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Nyt S-forslag om boliglån i landdistrikterne får opbakning af Landdistrikternes Fællesråd1.3.2026 13:14:10 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiet vil forbedre adgangen til boligfinansiering i landdistrikterne ved at styrke ordningen for statsgaranti på boliglån og skærpe tilsynet med bankernes udlån. Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd.
Formand kommer med advarsel ved valgstart: Danmark risikerer at knække mellem land og by26.2.2026 15:46:46 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen er netop skudt i gang, og det er i en tid, hvor man ser historisk store uligheder mellem land og by. Det bør være et centralt emne i valgkampen, hvordan man vil sikre et land i geografisk balance, mener Landdistrikternes Fællesråd.
De tre finalister til Årets Ø 2026 er fundet!26.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Baagø, Læsø og Mandø er udvalgt som de tre finalister, der skal kæmpe om titlen som Årets Ø 2026. Med prisen følger en præmie på 50.000 kr. og en fejringsfest for hele øen.
Landdistrikter: Ny national kystbeskyttelsesplan er afgørende og sætter retning, men midlerne skal flerdobles på sigt23.2.2026 20:45:41 CET | Pressemeddelelse
Det vil give milliardregninger i skader og erstatninger, hvis fremtidens stormfloder og kysterosion ikke håndteres. Derfor vækker regeringens nye nationale plan for kystbeskyttelse optimisme og glæde hos Landdistrikternes Fællesråd, selvom der skal langt flere milliarder til, og der fortsat er mange ubekendte i finansieringen af klimasikringen, herunder lodsejernes bidrag.
Fremgang i turismen i hele landet giver også et vigtigt løft i landdistrikterne13.2.2026 07:25:00 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at dansk turisme vokser betydeligt og nu når 66 millioner overnatninger på landsplan med fremgang i alle regioner, også uden for hovedstaden. Det vækker begejstring hos Landdistrikternes Fællesråd, som ser udviklingen som et vigtigt løft for lokal vækst.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum