Landdistrikternes talerør styrkes på finansloven 2026
28.10.2025 06:01:00 CET | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd står stærkere i 2026, efter at SVM-regeringen og Det Konservative Folkeparti har besluttet at øge organisationens bevilling på næste års finanslov. Den ekstra støtte skal bl.a. styrke arbejdet med at belyse tiltag, der gavner udviklingen i landdistrikterne, samt netværkstiltag og videndeling. Organisationen får desuden mulighed for at sikre fundamentet for Videncenter for Landdistrikter.

Med finanslovsaftalen for 2026 får Landdistrikternes Fællesråd en ekstraordinær merbevilling på 1,5 mio. kr. — ud over den ordinære bevilling på 1,9 mio. kr. i Finanslovsudkastet for 2026. En beslutning, der vækker stor glæde hos formand Steffen Damsgaard.
– Det er en vigtig anerkendelse af vores rolle som national sparringspartner og arbejdet for større sammenhængskraft og et land i bedre balance med positiv udvikling i landdistrikterne, via bedre rammevilkår for livet uden for de største byer. Bevillingen er desuden et væsentligt bidrag til at sikre fundamentet for og styrke Videncenter for Landdistrikter, siger Steffen Damsgaard, som glæder sig over stor effekt af de midler, organisationen har modtaget indtil nu.
Et lille land, men forskellene i hverdagen er store
Landdistrikternes Fællesråds medlemsskare tæller i dag 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen dækker over fire millioner danskere. Dertil består medlemskredsen af flere end 20 landsdækkende organisationer og foreninger, samt et større antal lokale aktionsgrupper, landsbyer og landdistriktsråd.
– Selvom Danmark er et lille land, er forskellene i hverdagen store. Det er vigtigt, at man reelt kan bo, leve, uddanne sig, modtage sundhedsydelser, arbejde og drive virksomhed i hele landet, på tværs af livsfaser, og derfor arbejder vi for et land i bedre balance, siger Steffen Damsgaard.
Landdistrikternes Fællesråd modtager i indeværende år (2025) i alt 2,6 mio. kr., i ordinær og ekstraordinær tilskud.
Flere midler til de danske småøer på finansloven
Også de danske småøer er blevet prioriteret på finansloven. Sammenslutningen af Danske Småøer modtager en ekstraordinær merbevilling på 1,0 mio. kr. i 2026.
– Det glæder mig, at regeringen og Det Konservative Folkeparti med finansloven også har prioriteret de danske småøer, hvor Sammenslutningen af Danske Småøer yder et vigtigt bidrag til at skabe bedre rammevilkår. Sammen står vi nu stærkere i det kommende år i arbejdet med at sikre et land i bedre geografisk balance, siger Steffen Damsgaard.
Nøgleord
Kontakter
Helle VendelboPressechefLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:31718938hve@landdistrikterne.dkFølg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Folketingets åbning havde et tydeligt landdistriktsfokus7.10.2026 08:29:09 CEST | Pressemeddelelse
Et Danmark i bedre balance, en ny rød løber-ordning for kommunerne og en kommende reform af tilskuds- og udligningssystemet. Statsministerens åbningstale indeholdt flere landdistriktssignaler, som Landdistrikternes Fællesråd hilser velkommen. Organisationen vurderer, at det er en optakt til den kommende finanslov samt regeringens helhedsplan for et Danmark i bedre geografisk balance i 2027.
Tid til fast tilskud: Genvejsfærgerne bidrager til et Danmark i balance2.10.2026 09:00:33 CEST | Pressemeddelelse
Genvejsfærgerne binder Danmark sammen, men færgernes fremtid er usikker, og flere kæmper for at overleve. Derfor er det nødvendigt at sikre det økonomiske fundament med et fast tilskud på finansloven.
Landdistrikter: Ny pulje er en vigtig håndsrækning til lukningstruede skoler24.9.2026 14:06:14 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil afsætte 500 mio. kr. frem mod 2030 til at modvirke skolelukninger. Landdistrikternes Fællesråd roser initiativet, der kan være med til at bevare lokale skoletilbud og et attraktivt liv i mange land-, ø- og yderkommuner. Det er dog vigtigt, at friskolerne bliver omfattet af puljen, da de mange steder er den sidste skole i landdistrikterne.
Gødskningslov skærper land-by-konflikten: »Landet må ikke knække over«4.9.2026 13:11:50 CEST | Pressemeddelelse
Vejen til et bedre vandmiljø må ikke ende med en ekstra-regning, som kun betales i land- og yderområderne. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, der frygter, at måden, som gødskningsloven skal gennemføres på, vil koste tusindvis af jobs i områder, der allerede kæmper med fraflytning, centralisering og færre arbejdspladser.
Årets landsby 2026 er… Stouby i Hedensted Kommune!27.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stouby i Hedensted Kommune vinder titlen som Årets Landsby 2026. Årets Landsby-prisen uddeles for 30. gang, og bag prisen står Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum