
Styrker teamet med erfarne profiler i Østdanmark
Arne Becker bliver fra 1. maj regionsdirektør og dermed frontfigur for Dansk Boligbygs team og aktiviteter i Østdanmark. Samtidig er det 25-mand store team i Roskilde også blevet styrket med en erfaren afdelingsleder, mens rekrutteringen af endnu en afdelingsleder er i gang. Målet er at udvikle forretningen med et øget fokus på samarbejder med større institutionelle bygherrer og videreudvikle leverancerne inden for fremtidens boligbyggeri.

Arne Becker har sin solide ledelseserfaring i byggebranchen fra Barslund, MT Højgaard og NCC. Desuden har han erfaring fra flere bestyrelsesposter i byggeriet. I sit nye job får han direkte reference til Dansk Boligbygs CEO Anton Nørgaard.
Dansk Boligbyg styrker sin tilstedeværelse på Sjælland
”Siden etableringen på Sjælland i 2003 har vi oplevet støt stigende aktivitet. Derfor etablerede vi i 2019 endnu en afdeling i Roskilde, så der nu er to. Vi har gennem længere tid haft et ønske om at styrke vores tilstedeværelse i regionen yderligere, hvilket sker nu. Aktivitetsniveauet inden for nybygning og renovering af boliger på Sjælland og i Hovedstadsområdet er højt, hvilket forventes at fortsætte i de kommende år,” siger administrerende direktør i Dansk Boligbyg, Anton Nørgaard. Han fortsætter:
”Vi ønsker at indgå som en aktiv medspiller i udviklingen af bæredygtigt byggeri og fremtidens boligformer. Desuden er vi specialiseret i det tætte samarbejde mellem bygherre, rådgivere og entreprenør. Vi ser derfor styrkelsen af vores ledelse og organisation som et naturligt skridt.”
Tre nye kapaciteter og et otium
Arne Becker er som nævnt ny regionsdirektør fra 1. maj, mens Claus Møller Pedersen er ny afdelingsleder fra 1. februar. Begge kommer til Dansk Boligbyg med solide erfaringer fra byggebranchen. De skal bidrage til at sikre tættere relationer med både nuværende og nye kunder og sætte skub på udviklingen af Dansk Boligbyg i Østdanmark. Dansk Boligbyg er desuden i færd med at rekruttere endnu en afdelingsleder til afdelingen på Sjælland, sådan at Jeppe Nielsen efter eget ønske kan gå på pension efter 20 år i Dansk Boligbyg, heraf de seneste ni som regionsdirektør og afdelingsleder i Roskilde.
Om Arne Becker
Arne Becker (50) har tidligere besat stillingen som viceadministrerende direktør/CCO i Barslund A/S. Inden da var han koncerndirektør/COO hos MT Højgaard A/S, ligesom han i 10 år har været direktør i NCC Construction Danmark A/S. Arne Becker har mere end 20 års erfaring fra entreprenørbranchen på direktionsniveau i koncernledelser og fra flere bestyrelsesposter – bl.a. som næstformand i Dansk Industri BYG.
Claus Møller Pedersen
Claus Møller Pedersen (57) kommer fra en stilling som senior projektchef i NCC Øst. Tidligere har han arbejdet 18 år i HP Byg som projektleder, projektchef og senest som afdelingschef. Undervejs i karrieren har han desuden arbejdet som projektleder i NCC, som underdirektør i CEG og som administrerende direktør og partner i TN Entreprise.
Nøgleord
Kontakter
Flere informationer hos:
Administrerende direktør i Dansk Boligbyg a/s, Anton Nørgaard, på 2028 1018 eller an@dbb.dk
Kommende regionsdirektør i Dansk Boligbyg a/s i Roskilde, Arne Becker, på 2270 9900
Seniorkommunikationsrådgiver John Thorup, Grønbech, på 2880 0555 eller jot@groenbech.com
Billeder



Information om Dansk Boligbyg
DANSK BOLIGBYG
Dansk Boligbyg a/s er blandt de 10 største hoved- og totalentreprenører i Danmark.
Virksomheden, der har speciale i bolig- og institutionsbyggerier, har som styrings-entreprenør godt 50 bygge- og renoveringsprojekter i gang over hele landet.
Virksomheden beskæftiger over 100 medarbejdere og har en årsomsætning på ca. 2 mia. kr.
Virksomheden blev etableret i 1998 af Ole Rasmussen og Kristen Laursen og er i dag landsdækkende med syv afdelinger fordelt på kontorerne i Horsens, Aalborg, Odense og Roskilde.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Boligbyg
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Boligbyg
Rejsegilde på flere boliger i PH Park i Hørsholm20.1.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
For anden gang på to og en halv måned var der rejsegilde i PH Park. Denne gang i byggefelt 4. Her markerede rejsegildet en milepæl i opførelsen af 60 nye eksklusive ejerboliger i den nye bebyggelse, PH Park, som er ved at tage form i Hørsholm. Rejsegildet blev holdt 17. januar med stor tilslutning trods det våde og kolde vejr.
Rejsegilde på DGNB-certificeret bofællesskab19.1.2023 06:21:52 CET | Pressemeddelelse
I kulde, rusk og regn var flaget og kransen hejst til tops den 17. januar på det nye fælleshus i Plushusene Lisbjerg – bofællesskabet med 226 lejeboliger, som Dansk Boligbyg opfører for Plushusene A/S. Et velbesøgt rejsegilde markerede en milepæl i boligbyggeriet.
Byggeleder vender tilbage til vores Roskildeafdeling19.1.2023 06:12:34 CET | Pressemeddelelse
Efter en afstikker på 10 måneder er Velid Crneta tilbage som byggeleder hos Dansk Boligbyg i Roskilde. Gode udviklingsmuligheder og en ledelse, der interesserer sig for medarbejderne, fik ham til at vende tilbage.
Fra bilvasker til byggeleder4.1.2023 13:24:34 CET | Pressemeddelelse
Tobias Bank Stenskov Falk fra Humlebæk er ny byggeleder hos Dansk Boligbyg i Roskilde, hvor han er startet på totalentreprisen Dommervænget i Roskilde. Her opfører Dansk Boligbyg for Core Property Management ca. 5.700 kvadratmeter blandet bebyggelse, etageboliger og rækkehuse – i alt 89 boliger.
Naseeb Mohammed Minewal er ny byggeleder i Roskilde20.12.2022 13:15:25 CET | Pressemeddelelse
Naseeb Mohammed Minewal er bygningsingeniør fra DTU og troede, at en karriere som rådgiver ventede efter studiet. Men et job som studentermedhjælp hos Q-Construction fik Naseeb sporet ind på byggeledelse. Og nu er han blevet byggeleder hos Dansk Boligbyg i Roskilde.