TEKNIQ Arbejdsgiverne

Stort behov for boligjobordning med både grønt og sort fokus

Del
En boligjobordning, der også omfatter fradrag for både arbejdsløn og materialer i forbindelse med håndværksarbejde, er en nødvendighed for at støtte den grønne omstilling og reducere det sorte arbejde. Det konkluderer to nye undersøgelser fra brancheorganisationen TEKNIQ.

Der er stadig brug for en boligjobordning, som både omfatter service- og håndværksydelser. I en befolkningsundersøgelse, som YouGov har gennemført for TEKNIQ Installationsbranchen, svarer hele 74 pct. af danskerne, at de vil foretage flere energirenoveringer i deres boliger, hvis der også fremover er mulighed for økonomisk tilskud – eksempelvis via en boligjobordning.

TEKNIQ har desuden gennemført en medlemsundersøgelse, som viser samme billede. I den svarer 66 procent af de danske el- og vvs-installatører, at der i høj eller nogen grad er behov for en ordning, der giver danske boligejere mulighed for også at få fradrag for de håndværksydelser, der udføres på deres huse.

”Resultaterne fra undersøgelserne understreger bare, at det vil være en stor fejl, hvis regeringen gennemfører sine planer om, at en fremtid boligjobordning udelukkende skal fokusere på serviceydelser,” siger Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ, der repræsenterer de danske el- og vvs-installationsvirksomheder.

Grøn energi og sort arbejde

Ifølge installatørerne i TEKNIQs medlemsundersøgelse kan en boligjobordning, der inkluderer et håndværkerfradrag, have stor værdi - ikke mindst når det gælder om at mindske omfanget af sort arbejde (det mener 67 procent af installatørerne) og især om at øge boligejernes investeringer i energirigtige løsninger (69 procent).

”Boligejernes lyst til at være en del af den grønne omstilling afhænger af økonomien. Et godt eksempel er de over 500.000 hjem, der stadig opvarmes af olie- eller naturgasfyr. Mange af disse boliger ligger i dele af landet, hvor det er svært at låne de ofte over 100.000 kroner, det koster, at skifte til en mere miljøvenlig opvarmningsform,” siger Tina Voldby og uddyber:

”Her kan en boligjobordning, hvor man også får fradrag for de anvendte materialer, i høj grad være med til at sætte yderligere gang i udfasningen af de fossile brændsler.”

TEKNIQs medlemsundersøgelse viser da også, at installatørerne mener, der er behov for, at en fremtidig boligjobordning dels skal give mere end de nuværende 12.000 kroner i fradrag til håndværksydelser og dels, at fradraget også skal omfatte materialer.

”Det handler ikke om at understøtte selve byggebranchen. Nej, formålet med fremtidens boligjobordning må være at skabe så stor en samfundsmæssig værdi som muligt. Og i det regnskab batter det altså mere at understøtte kampen mod klimaforandringer end at gøre det billigere at få pudset vinduer,” siger Tina Voldby.

Nøgleord

Kontakter

Tina Voldby træffes på mobil 20 12 82 83

Billeder

Information om TEKNIQ Arbejdsgiverne

TEKNIQ Arbejdsgiverne
TEKNIQ Arbejdsgiverne
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup

4343 6000http://www.tekniq.dk/

Brancheorganisationen TEKNIQ repræsenterer 2.800 tekniske installationsvirksomheder. Installationsbranchen beskæftiger 44.000 medarbejdere og har en årlig omsætning på 47 milliarder kroner. Medlemsvirksomhederne beskæftiger sig med tekniske installationer, primært inden for det autoriserede område.

Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne

Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed15.4.2024 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse

Unge søger i stigende grad efter meningsfulde arbejdsliv, hvor de ikke kun får en løncheck hver måned, men også bidrager til et større formål. Og her har Danmarks faglærte al mulig grund til at ranke ryggen og være stolte over det, de bidrager til samfundet med. TEKNIQ Arbejdsgiverne har derfor taget initiativ til kampagnen “Værdi Hver Dag”, der bliver bakket op af Dansk El-Forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye