Salling Group

Stærkt årsregnskab baner vej for lavere priser og nye investeringer

Del
Dansk Supermarked Group opnåede i 2017 vækst på tværs af kæder og lande. Det første årsregnskab siden Salling Fondenes tilbagekøb af virksomheden viser samtidig stigende omsætning og indtjening. En udvikling, som førte til den højeste markedsandel for Dansk Supermarked Group i Danmark nogensinde

Den samlede omsætning steg i 2017 med 906 mio. kr. til 58,8 mia. kr. med et EBIT på 2,472 mia. kr. mod 2,164 kr. året før, mens EBITDA endte på 3,006 mia. kr. Korrigeret for ekstraordinære poster blev EBIT 2,134 mia. kr. i 2017 mod 2,100 mia. kr. i 2016, mens det korrigerede EBITDA blev 3,166 mia. kr. mod 3,006 mia. kr. året før.

Samlet blev der investeret 1,454 mia. kr. i butikker og IT; en stigning på 215 mio. kr. i forhold til 2016. I tillæg hertil købte Dansk Supermarked Group 80% af aktierne i den nordjyske virksomhed Skagenfood A/S, der har en stærk position inden for måltidskasser.

Administrerende direktør i Dansk Supermarked Group, Per Bank, siger om 2017-regnskabet:

– Vi er tilfredse med resultatet for 2017, idet vi formåede at øge omsætningen både i udlandet og herhjemme. Hertil havde Netto Danmark sit stærkeste år nogensinde, samtidig med at vores indtjening blev forbedret. I tillæg gennemførte vi en række strategiske projekter, som understøtter virksomhedens langsigtede udvikling.

Af strategiske initiativer eksekveret sidste år står finansieringen af Salling Fondenes overtagelse af de sidste 19 procent aktier fra A.P. Møller-Mærsk frem som det væsentligste. Derudover åbnede Dansk Supermarked Group alene i Danmark 50 nye butikker, blandt andet som følge af overtagelse af Kiwi-lejemålene, da discountkæden lukkede ned på det danske marked. Endvidere frasolgte Dansk Supermarked Group non core-ejendommen Næstved Storcenter.

Travlt 2017 befæster Dansk Supermarked Groups position

Dansk Supermarked Group investerede i 2017 i den permanente sænkning af mere end 2.000 priser i føtex, mens Netto i  Tyskland, Sverige og Danmark testede nye butikskoncepter af. Online blev wupti.com i 2017 åbnet op som markedsplads for alle danske web-butikker og har siden rundet 500.000 produkter, mens lanceringen af BilkaToGo gav forbrugerne mulighed for at handle fødevarer online via en klik-og-hent-løsning. I 2018 bliver BilkaToGo rullet ud i samtlige Bilka-varehuse.  

2017-resultatet giver Dansk Supermarked Group øget mulighed for at investere i fremtiden via moderniserede butikker, bedre indkøbsoplevelser og kvalitetsvarer til konkurrencedygtige priser samtidig med lanceringen af nye, innovative tiltag online og i de fysiske butikker.

– Vi forventer over de kommende år at styrke vores position i Danmark yderligere samt fortsætte de digitale investeringer og øge tempoet i ekspansionen i Sverige og Polen, siger Per Bank, administrerende direktør i Dansk Supermarked Group.

Med Salling Fondene som eneejer går Dansk Supermarked Groups overskud udelukkende til to formål; til investeringer i virksomheden samt til donationer via Salling Fondene.

Alene siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 850 mio. kr. til bl.a. kunst og kultur, sport og andre almennyttige formål i Danmark. Investeringer og donationer, som skal være med til at gøre en forskel i hverdagen, vil være et stærkt, fremadrettet fokus for Dansk Supermarked Group:

– Som 100 % fondsejet virksomhed anerkender vi fuldt ud vores sociale ansvar og vil opsøge de muligheder, vi som dansk virksomhed har for at forbedre hverdagen for vores kunder, partnere og de samfund, vi er en del af, uddyber Per Bank.

Dansk Supermarked Group

2017

2016

2015

2014

2013

2012

Total revenue

58,805

57,899

57,474

57,156

56,941

55,702

EBITDA

3,006

3,006

3,136

3,167

3,134

2,508

Operating profit (EBIT)

2,472

2,164

2,558

2,430

2,385

1,661

Profit before tax

2,231

1,763

2,250

2,349

2,543

1,988

Total profit for the year

1,698

1,322

1,739

1,819

1,922

1,400

ROIC

15%

10%

12%

11%

11%

8%

Return on equity

35.1%

17.3%

22.9%

11.8%

8.2%

6,2%

Profit margin

4.2%

3.7%

4.5%

4.3%

4.2%

3.0%

Der er sidste år foretaget nedskrivninger på enkelte øvrige butikker og IT-investeringer samt goodwill på Wupti grundet et stærkt konkurrencepræget elektronikmarked, hvor vi forventer et fortsat øget pres fremadrettet og styrket konkurrence. Ekstraordinære poster i 2017 bestod primært af gevinsten ved salget af Næstved Storcenter samt hensættelser til de butikker overtaget fra Dagrofa som en del af nedlukningen af Kiwi, der ikke bliver åbnet som enten Netto eller føtex food.

Kontakter

Billeder

Information om Salling Group

Salling Group
Salling Group
Rosbjergvej 33
8220 Brabrand

87 78 50 00https://sallinggroup.com/

Dansk Supermarked Group arbejder for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livstil. Flere end 50.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen, Sverige og Danmark servicerer hver uge ni millioner kunder, og en betragtelig del af vores overskud fra føtex, Bilka, Netto, Salling og Wupti går til oplevelser og fællesskab i samfundet gennem donationer fra vores ejer Salling Fondene.

Følg pressemeddelelser fra Salling Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Salling Group

Paris 2024: Store danske virksomheder og topatleter: "Det ligger i vores DNA - Ingen vinder alene!"17.4.2024 13:15:09 CEST | Pressemeddelelse

Nu er der kun 100 dage til OL begynder i Paris. Kampagnen ’Ingen vinder alene’ sætter fokus på Danmarks unikke tilgang, når der skal opnås verdensklasse: Sammenhængen mellem bredde og elite. Danmarks olympiske partnere Salling Group, Danish Crown, Toyota, Poul Schmith og paralympisk partner Elsass Fonden er gået sammen med Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund for at vise, hvorfor vi som land bliver ved med at lykkes med at skabe verdensstjerner.

Nyt samarbejde skal forebygge stroke i danskernes hverdag28.2.2024 08:20:00 CET | Pressemeddelelse

Alt for mange danskere rammes hvert år af stroke, og derfor vil Hjernesagen sammen med Salling Group og Salling Fondene over de kommende år bringe hjernesundhed og forebyggelse af stroke længst muligt ud til danskerne. Det sker ved at tilbyde nem og gratis blodtryksmåling i butikker landet over som del af et nyt, flerårigt strategisk samarbejde med ambition om at løfte danskernes generelle sundhedsniveau.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye