Sparekassen Kronjylland

Sparekassen tager endnu en halvleg med Randers KFUM Håndbold  

Del
Randers KFUM Håndbold og Sparekassen Kronjylland har et solidt samarbejde, der rækker mere end 20 år tilbage. Nu har de to parter sikret hovedsponsorsamarbejdet for endnu to år.
Formand i håndboldklubben, Stine Schytte (tv) og kunderådgiver i Sparekassen Kronjylland, Trine Bonde har forlænget sponsorsamarbejdet.
Formand i håndboldklubben, Stine Schytte (tv) og kunderådgiver i Sparekassen Kronjylland, Trine Bonde har forlænget sponsorsamarbejdet.

 − Når vi forlænger sponsorsamarbejdet med Randers KFUM Håndbold, gør vi det, fordi vi synes, vi har et vigtigt samarbejde med klubben, som skaber værdi for begge parter. Fordi vi gerne vil være med til at give områdets børn og unge adgang til en aktiv fritid, og fordi vi ønsker at bakke op om en håndboldklub i fin udvikling. Samtidig vil vi gerne anerkende det store arbejde, som de frivillige ledere og trænere hver dag lægger i klubben. I Sparekassen Kronjylland er det en mærkesag netop at støtte lokalsporten og bakke op om de lokale fællesskaber og ildsjæle. Det sker til fulde med dette sponsorat, og vi er på den måde med til at sikre aktivitet og udvikling i det lokalområde, der er så vigtigt for både os selv og vores kunder, fortæller Trine Bonde, der er kunderådgiver i Sparekassen Kronjyllands afdeling på Mariagervej i Randers.  

Gør en forskel for ungdommen 

Håndboldklubben er inde i en periode med tilgang af medlemmer, og en af klubbens ungdomsledere har tidligere på året modtaget årets KFUM Ungdomslederpris 2017. En pris, som uddeles på tværs af alle sportsgrene under KFUM Idrætsforbund:  

− Vi er naturligvis stolte over på forskellig vis at skabe gode resultater med klubben. Men at en pris som Årets Ungdomsleder falder i vores turban, varmer helt særligt. Vi vil nemlig gerne være kendt som en klub, der gør en stor indsats for at tage os af vores børn og unge medlemmer og få introduceret dem for håndboldsporten og fællesskabet. Men særligt er det også et bevis på, at vi lykkes med at få mange af vores unge seniorspillere fastholdt i klubben via trænergerningen. Ingen tvivl om, at vores sponsorer er med til at få dette til at ske. Vi er derfor meget glade for at kunne fortsætte det gode samarbejde med vores hovedsponsor Sparekassen Kronjylland, så vi fortsat kan udvikle os som håndboldklub, forklarer klubbens formand, Stine Schytte.

Nøgleord

Kontakter

Kunderådgiver i Sparekassen Kronjylland, Trine Bonde på telefon 87 11 02 23.

Billeder

Formand i håndboldklubben, Stine Schytte (tv) og kunderådgiver i Sparekassen Kronjylland, Trine Bonde har forlænget sponsorsamarbejdet.
Formand i håndboldklubben, Stine Schytte (tv) og kunderådgiver i Sparekassen Kronjylland, Trine Bonde har forlænget sponsorsamarbejdet.
Download
I mere end 20 år har Sparekassen Kronjylland bakket op om Randers KFUM Håndbold.
I mere end 20 år har Sparekassen Kronjylland bakket op om Randers KFUM Håndbold.
Download

Information om Sparekassen Kronjylland

Sparekassen Kronjylland
Sparekassen Kronjylland
Tronholmen 1
8960 Randers SØ

89 12 24 00http://www.sparkron.dk/

Følg pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye