Pas på pengene på blå mandag
Det er ikke blot en gave, men også en opgave for årets kon- og nonfirmander at have mange penge og værdier på sig. Sådan lyder det fra Sparekassen Kronjylland, der kommer med gode råd til, hvordan de unge kan passe på deres værdier og pengegaver på blå mandag.
Det er den tid på året, hvor vi på gågaden og i busser og tog møder store grupper af unge glade mennesker, der skal fejre blå mandag. Mange af dem fejrer dagen med sjove oplevelser sammen med klassekammeraterne, og mange af dem skal også shoppe lidt – eller meget.
- For de fleste konfirmander er blå mandag en festlig dag, hvor de har flere penge på lommen, end de plejer. Det giver dem en ny frihed og nye muligheder. Er du forælder til et barn, der skal på blå mandag, bør du derfor klæde barnet på, så det ved, at det at have mange penge eller værdier på sig ikke kun er en gave, men også en opgave, lyder det fra Tobias Frej Noesgaard, der er kunderådgiver i Sparekassen Kronjylland.
Han opfordrer forældre til at tag en snak med deres børn om, hvor mange penge, de planlægger at bruge på blå mandag:
- Er du nogenlunde enig i det beløb, konfirmanden har tænkt sig at bruge eller medbringe på blå mandag? Eller havde du forestillet dig et helt andet beløb? Det er en god snak at lægge ud med, lyder det fra kunderådgiveren i Sparekassen Kronjylland.
Foreslå for eksempel også konfirmanden at undgå at tage en masse kontanter med, når han eller hun shopper med vennerne. Kontanter kan blive tabt undervejs eller friste langfingrede sjæle:
- Lommetyve har gode arbejdsvilkår, når der er trængsel, og opmærksomheden er et andet sted. Lykkes det en lommetyv at fiske penge op af dit barns taske eller nye blåmandags-jakkelomme, uden at det opdager det, er det ikke bare surt show på blå mandag. Pengene er som regel også tabt på sigt. Ofte vil det nemlig tælle som såkaldt simpelt tyveri. Det betyder, at dit barn som regel ikke vil få erstattet de mistede kontanter af jeres forsikringsselskab, forklarer Tobias Frej Noesgaard.
Et betalingskort eller betalinger med eksempelvis MobilePay (hvis barnet er fyldt 13 år) kan være et godt alternativ til kontanter. Betalingskort, mobil og værdigenstande bør dog altid holdes tæt til kroppen.
- Har du ikke allerede gjort det, så lær også gerne barnet at holde en hånd hen over knapperne på betalingsautomaten, når det taster sin kode, opfodrer Tobias Frej Noesgaard fra Sparekassen Kronjylland.
Han tilføjer, at unge med betalingskort og mobil på lommen også bør få at vide, at man ikke skal hæve kontanter eller lave MobilePay-overførsler for fremmede. I værste fald risikerer den unge at være med til at hvidvaske penge.
De mange råd til en vellykket blå mandag skal dog ikke give konfirmanden et indtryk af, at alle, han eller hun møder på sin vej, er ude på at svindle:
- Det er selvfølgelig vigtigt, at bekymringerne ikke overskygger på en dag, hvor barnet skal have det sjovt sammen med vennerne. Men har dit barn værdier og mobil på lommen, er der nogle retningslinjer, det bør kende, lyder det fra Tobias.
7 gode råd til blå mandag:
-
Snak om beløb og formål
-
Hav ikke flere kontanter med end højst nødvendigt
-
Hold penge, betalingskort og mobil tæt ind til kroppen
-
Hold en hånd hen over displayet, når koden til betalingskort tastes
-
Overvej, om nye AirPods eller andre dyre ting kan blive hjemme
-
Hæv ikke kontanter for andre - og foretag ikke overførsler for dem
-
Gå sammen i grupper
Nøgleord
Kontakter
Tobias Frej Noesgaard
Kunderådgiver i Sparekassen Kronjylland
Tlf.: 87 39 15 27
tfc@sparkron.dk
Maja GollesKommunikationsmedarbejder
Tlf:89 12 25 70mgo@sparkron.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Julegave til ti gode formål: Garant-millionen støtter det lokale liv med 438.600 kroner13.12.2024 05:33:00 CET | Pressemeddelelse
Fra skatepark til junglesti – Sparekassen Kronjylland støtter ti initiativer, der samler mennesker og skaber liv i lokalsamfundet.
Betal nu eller lån med renter? Derfor skal du tage stilling til indefrysning af din grundskyld6.12.2024 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fra årsskiftet løber der renter på ny indefrosset grundskyld, og derfor skal du inden da som husejer tage stilling til, om du vil indefryse en eventuel stigning eller betale med det samme.
Sparekassen Kronjylland er ny hovedpartner på Mediano i 20255.12.2024 14:00:29 CET | Pressemeddelelse
Danmarks førende fodboldpodcast, Mediano, vil fra det nye år have Sparekassen Kronjyllands logo som en del af sit, ligesom pengeinstituttet bliver nævnt i forbindelse med mediets cirka 600 årlige podcast-udsendelser. Sparekassen Kronjylland træder nemlig ind som ny hovedpartner på Mediano i hele 2025. - Vi kender Mediano fra vores fortsatte gode samarbejde om Mediano Håndbold, og vi glæder os til at udvide samarbejdet betragteligt, siger kommunikationschef i Sparekassen Kronjylland Jan Salling. Mediano har sat nye standarder for fodboldformidlingen i Danmark og øger ambitionerne yderligere frem mod 2025, hvor de lancerer helt nye formater. Udover at blive nævnt som hovedpartner i udsendelserne, bliver Sparekassen Kronjyllands budskaber integreret i særligt udsendelserne om superligaen, hvor der vil være fokus på den gode relation. Sammen med Mediano går Sparekassen Kronjylland samtidig ind i kampen mod ludomani. Op mod 500.000 danskere har et problematisk forhold til pengespil, og Medi
Sparekassen sikrer ny lyd til café for tidligere misbrugere26.11.2024 08:19:05 CET | Pressemeddelelse
Café Rusfri tilbyder tidligere misbrugere i Randers et tiltrængt socialt fællesskab. Nu har caféen fået nyt lydanlæg takket være Sparekassen Kronjylland.
Sparekassen Kronjylland køber markant bygning i Randers14.11.2024 15:29:30 CET | Pressemeddelelse
De seneste års vækst kræver flere hænder og mere plads
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum