Sparekassen Kronjylland vil støtte fællesskaber, der har fokus på bevægelse
Temaet er ”bevægelse i fællesskaber”, når Sparekassen Kronjylland sammen med sine garanter uddeler donationer fra Garant-millionen. Formålet er at støtte fællesskaber, der igennem bevægelse styrker både den fysiske og mentale sundhed blandt dets medlemmer.
Det er sundt at bevæge sig og få pulsen op. Det er også godt for vores mentale trivsel at være en del af et fællesskab. Og kombinerer man de to, så peger sundhedsforskningen på, at det har en lang række fordele, f.eks. er det med til at forebygge sygdomme. Derfor sætter næste uddeling fra Garant-millionen fokus på bevægelse i fællesskaber.
Styrket indsats i lokalsamfundene
Det er Sparekassen Kronjylland, der igennem Garant-millionen uddeler donationer til foreninger og initiativer, der kombinerer bevægelse og fællesskaber.
- I Sparekassen har vi i mange år arbejdet aktivt med vores medarbejderes trivsel, fordi vi tror på, at tilfredse medarbejdere giver mere tilfredse kunder, fortæller Marlene Bay Møller, der er områdedirektør for HR og Kommunikation i Sparekassen Kronjylland, og tilføjer, at Sparekassen også er sponsor i en lang række idrætsforeninger og lokale fællesskaber.
- Med ”bevægelse i fællesskaber” som det næste tema for Garant-millionen styrker vi denne indsats ved at støtte fællesskaber, der kombinerer stærke relationer med bevægelse, tilføjer Marlene Bay Møller.
Støtter fællesskaber med fokus på bevægelse
Valget af ”bevægelse i fællesskaber” som næste tema for Garant-millionen kommer på et tidspunkt, hvor både den fysiske og mentale sundhed er udfordret i samfundet.
En ny undersøgelse af danskernes sundhed, som Sundhedsstyrelsen har foretaget i 2023, viser, at den mentale sundhed bliver stadigt dårligere, mens andelen af borgere med svær overvægt fortsat stiger, ligesom andelen af fysisk inaktive er stigende. Disse er alle faktorer, som er med til at forårsage mistrivsel, sygdom og tidlig død.
- I Sparekassen håber vi, at vi kan være med til at gøre en forskel for den fysiske og mentale sundhed ved at sætte fokus på de gavnlige effekter ved at dyrke motion i et fællesskab og ved at støtte foreninger, der gør en indsats for at skabe et fællesskab omkring det at bevæge sig og være aktiv, fortæller Marlene Bay Møller fra Sparekassen Kronjylland.
Sparekassens garanter kan indstille et fællesskab nu
Garant-millionen er åben for indstillinger nu og frem til 22. marts, hvor Sparekassens garanter kan indstille fællesskaber til en donation.
- Sidst fik vi 181 indstillinger, og der var mange gode formål i blandt, som gør en stor forskel i samfundet, så vi ser frem til igen at kunne sætte fokus på fællesskaber, der gør en forskel for andre, fortæller Marlene Bay Møller.
Læs mere om Garant-millionen på sparkron.dk/garant-millionen
Nøgleord
Kontakter
Jan SallingKommunikationschef
Tlf:26879334jsa@sparkron.dkFølg pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Betal nu eller lån med renter? Derfor skal du tage stilling til indefrysning af din grundskyld6.12.2024 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fra årsskiftet løber der renter på ny indefrosset grundskyld, og derfor skal du inden da som husejer tage stilling til, om du vil indefryse en eventuel stigning eller betale med det samme.
Sparekassen Kronjylland er ny hovedpartner på Mediano i 20255.12.2024 14:00:29 CET | Pressemeddelelse
Danmarks førende fodboldpodcast, Mediano, vil fra det nye år have Sparekassen Kronjyllands logo som en del af sit, ligesom pengeinstituttet bliver nævnt i forbindelse med mediets cirka 600 årlige podcast-udsendelser. Sparekassen Kronjylland træder nemlig ind som ny hovedpartner på Mediano i hele 2025. - Vi kender Mediano fra vores fortsatte gode samarbejde om Mediano Håndbold, og vi glæder os til at udvide samarbejdet betragteligt, siger kommunikationschef i Sparekassen Kronjylland Jan Salling. Mediano har sat nye standarder for fodboldformidlingen i Danmark og øger ambitionerne yderligere frem mod 2025, hvor de lancerer helt nye formater. Udover at blive nævnt som hovedpartner i udsendelserne, bliver Sparekassen Kronjyllands budskaber integreret i særligt udsendelserne om superligaen, hvor der vil være fokus på den gode relation. Sammen med Mediano går Sparekassen Kronjylland samtidig ind i kampen mod ludomani. Op mod 500.000 danskere har et problematisk forhold til pengespil, og Medi
Sparekassen sikrer ny lyd til café for tidligere misbrugere26.11.2024 08:19:05 CET | Pressemeddelelse
Café Rusfri tilbyder tidligere misbrugere i Randers et tiltrængt socialt fællesskab. Nu har caféen fået nyt lydanlæg takket være Sparekassen Kronjylland.
Sparekassen Kronjylland køber markant bygning i Randers14.11.2024 15:29:30 CET | Pressemeddelelse
De seneste års vækst kræver flere hænder og mere plads
Sparekassen Kronjylland er landets mest socialt ansvarlige bank24.10.2024 08:31:17 CEST | Pressemeddelelse
På social ansvarlighed og ansvarlig ledelse er Sparekassen helt i top i kundernes vurdering, viser ny undersøgelse fra EPSI Rating Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum