Salling Group

Solidt resultat i Salling Group

Del
I sit første hele år med Salling Fondene som eneejere præsterede Salling Group en omsætning på 59,4 milliarder kr. og et EBIT på 2,059 milliarder kr.

Den samlede omsætning i Salling Group steg i 2018 med 721 mio. kr. til 59,4 mia. kr., inklusiv en negativ kurspåvirkning på 224 mio. kr. grundet svagere valutakurs. Omsætningsvæksten er den højeste i Salling Group i fem år, samtidig når det underliggende ROIC på 14 % sit højeste niveau i syv år.

Med afsæt i det tilfredsstillende 2018-resultat fortsætter Salling Group sine investeringer fortrinsvist i Danmark og Polen. Virksomheden investerer offensivt i digitale løsninger samt i øget salg af dagligvarer online sideløbende med en betydelig opgradering af de fysiske butikker.

EBITDA steg i 2018 til 3,158 mia. kr. mod 3,006 mia. kr. i 2017.
EBIT-resultatet endte i 2018 på 2,059 mia. kr. mens det i 2017 var positivt påvirket af ekstraordinære indtægter fra salget af Næstved Storcenter og da var på 2,472 mia. kr.
Med et EBIT på over to mia. kr. viser Salling Group stabilitet i et marked, som stadig er kendetegnet ved ingen eller en meget lav indtjeningsgrad. Om 2018-regnskabet siger administrerende direktør i Salling Group Per Bank:

- Vi er tilfredse med 2018, hvor alle vores kæder på nær Netto Sverige har bidraget fornuftigt. Netto Danmark leverer sit bedste år nogensinde, og det baner vejen for, at vi i 2019 for alvor kan sætte turbo på udrulningen af vores nye Netto-koncept, hvor butikkerne er indrettet mere imødekommende, funktionelt og med endnu større fokus på frugt og grønt samt økologi. En opgradering, som kunderne allerede har taget godt imod.

Implementeringen af det nye Netto-koncept blev påbegyndt sidste sommer, og butiksoplevelsen tager afsæt i Nettos skandinaviske rødder. Sammen med nye farver og et opdateret look & feel sikrer den nye butiksindretning øget fokus på frugt og grønt, sunde måltider og flere convenience-varer. Salling Group planlægger i 2019 at investere mere end en mia. kr. i udrulningen af det nye Netto 3.0 koncept.

Mens salgsudviklingen i 2018 var positiv i Netto, føtex, Bilka, Wupti og Salling Stormagasiner, blev resultatet som forventet negativt påvirket af den permanente reduktion af priserne på 3.000 dagligvarer i føtex. Vækst i volumen i føtex opvejer endnu ikke helt nedgangen i indtjening.

Tyskland og Polen leverede tilfredsstillende resultater i 2018, mens Netto Sverige skuffede. Salling Group har i 2019 afhændet Netto Sverige, og med frasalget af den samlede svenske forretning konsoliderer koncernen sine aktiviteter og øger investeringskraften i Danmark, Polen og Tyskland.

Øget fokus på ansvarlighed i Salling Groups første år
I 2018 valgte Salling Group at bidrage aktivt til at nå målet om en røgfri generation i 2030. Bilka, føtex og Netto blev dermed de første landsdækkende dagligvarekæder i Danmark til at gemme tobakken væk. Det har indtil videre resulteret i 30 mio. færre solgte cigaretter med et medfølgende fald i virksomhedens indtjening, hvilket i denne sammenhæng er positivt.

Salling Group satte i 2018 et ambitiøst mål om, at mindre plastik må ende i naturen. Som et af initiativerne i et strategisk samarbejde med WWF Verdensnaturfonden har føtex fjernet alle typer engangsservice af plast til fordel for nedbrydelige alternativer som for eksempel strå og bambus, ligesom Netto efter test i udvalgte dele af landet reducerer antallet af bæreposer og alene herigennem sparer miljøet for 69 tons ny plastik om måneden.

Salling Group lancerede endvidere initiativet Danmark mod Madspild sammen med en række fødevarevirksomheder og madspildsorganisationer med det mål at halvere madspild frem mod 2030; et mål, Bilka allerede indfriede i 2018.

Som fondsejet virksomhed er det en erklæret strategi i Salling Group, at overskuddet dels investeres i forretningen, dels gives tilbage til samfundet igennem Salling Fondenes donationer. Således uddelte Salling Fondene 176 mio. kr. i 2018.

Administrerende direktør Per Bank glæder sig over, at et nyt initiativ, hvor fondene støtter en række lokale projekter indstillet gennem lokale føtex-varehuse rundt om i landet, er blevet vel modtaget.

- Medarbejderne i Salling Group kan være stolte af, at deres indsats også i 2018 kommer hele samfundet til gode. Som en 100 % fondsejet virksomhed går alt, hvad vi tjener, enten tilbage i forretningen og udmøntes i bedre priser, større udvalg og moderniserede butikker - eller uddeles via Salling Fondene til almennyttige formål i samfundet, der forbedrer hverdagen for os alle, siger Per Bank.

Alene siden 2012 har Salling Fondene uddelt en milliard kroner til kultur, sport, uddannelse, kirke og andre velgørende eller almennyttige formål. 

Salling Group 2018 2017 2016 2015 2014 2013 2012
Total revenue 59,410 58,689 57,899 57,474 57,156 56,941 55,702
EBITDA 3,158 3,006 3,006 3,136 3,167 3,134 2,508
Operating profit (EBIT) 2,059 2,472 2,164 2,558 2,430 2,385 1,661
Profit before tax 1,804 2,231 1,763 2,250 2,349 2,543 1,988
Total profit for the year 1,367 1,698 1,322 1,739 1,819 1,922 1,400
ROIC 15% 15% 10% 12% 11% 11% 8%
Return on equity 39.4 % 35.1% 17.3% 22.9% 11.8% 8.2% 6.2%
Profit margin 3.5 % 4.2% 3.7% 4.5% 4.3% 4.2% 3.0%

- - - - 

Opdaterede tal for butikker og medarbejdere i Salling Group kan findes her:

https://sallinggroup.com/om-os/strategi-og-ledelse/noegletal/

Kontakter

Billeder

Information om Salling Group

Salling Group
Salling Group
Rosbjergvej 33
8220 Brabrand

87 78 50 00https://sallinggroup.com/

Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.

Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.

Følg pressemeddelelser fra Salling Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Salling Group

Paris 2024: Store danske virksomheder og topatleter: "Det ligger i vores DNA - Ingen vinder alene!"17.4.2024 13:15:09 CEST | Pressemeddelelse

Nu er der kun 100 dage til OL begynder i Paris. Kampagnen ’Ingen vinder alene’ sætter fokus på Danmarks unikke tilgang, når der skal opnås verdensklasse: Sammenhængen mellem bredde og elite. Danmarks olympiske partnere Salling Group, Danish Crown, Toyota, Poul Schmith og paralympisk partner Elsass Fonden er gået sammen med Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund for at vise, hvorfor vi som land bliver ved med at lykkes med at skabe verdensstjerner.

Nyt samarbejde skal forebygge stroke i danskernes hverdag28.2.2024 08:20:00 CET | Pressemeddelelse

Alt for mange danskere rammes hvert år af stroke, og derfor vil Hjernesagen sammen med Salling Group og Salling Fondene over de kommende år bringe hjernesundhed og forebyggelse af stroke længst muligt ud til danskerne. Det sker ved at tilbyde nem og gratis blodtryksmåling i butikker landet over som del af et nyt, flerårigt strategisk samarbejde med ambition om at løfte danskernes generelle sundhedsniveau.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye