SMVdanmark: Ny eksportaftale er en tiltrængt indsprøjtning på rette tidspunkt
8.10.2020 13:58:16 CEST | SMVdanmark | Pressemeddelelse

Et bredt politisk flertal har i dag aftalt at bruge knap en halv mia. kr. på at få dansk eksport op i gear igen. Aftalen rummer 27 initiativer, som erhvervslivet selv er kommet med via de otte regeringsnedsatte genstarts-teams.
Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, glæder sig over, at Folketinget har lyttet til de forslag blandt andre SMVdanmark er kommet med.
"Vi er glade for, at regeringen har lyttet til vores forslag. Eksportsektoren giver job til 800.000 mennesker og står for ca. 50 pct. af vores bnp. Men de danske små og mellemstore virksomheders eksporttillid er stadig meget lav, og eksporten har lidt stor skade under coronakrisen, så det er på høje tid, at vi sætter ind her," siger han
Han fremhæver især aftalens satsning på det digitale, den større risikovillighed til eksportkredit og det nye tiltag "Boots on the ground".
"Tidligere var messer måden, som de mindre virksomheder rakte ud til deres kunder på. Nu er det e-handelsplatforme, der i stigende grad skaber den kontakt og erstatter det fysiske møde på messestanden. Derfor er det afgørende, at virksomhederne får støtte til at udvikle egne platforme, men også støtte til at være med på de store, fælles e-handelsplatforme som fx Zalando. Dér er de mindre virksomheder stadig lidt tilbageholdende, for det er dyrt, og de har ikke så store erfaringer med det endnu. Men det skal de have, så de kan få øjnene op for værdien af e-handelsplatformene. Dagens aftale hjælper til det, men vi skal videre af den vej," siger Jakob Brandt.
Et helt nyt initiativ er "Boots on the ground", hvor virksomheder, der har svært ved at sende deres egne folk ud til et land pga. nedlukning og andre restriktioner, får tilbudt mulighed for en stedfortræder på jorden i det pågældende land. Det kan være én fra den danske ambassade, men det kan også være en medarbejder fra en anden virksomhed, der allerede har folk i landet.
"Danske virksomheder er ikke altid konkurrenter i udlandet. De har faktisk tit en fordel ved at samarbejde, så de samlet kan sælge mere. Store virksomheder kan hjælpe deres underleverandører ud på nye markeder, så de udvikler sig og bliver stærkere. Og der er også penge at spare for en mindre virksomhed ved ikke at skulle betale for og bruge tid på en rejse," siger Jakob Brandt.
Endelig peger han på, at Eksportkreditfonden nu skal til at være mere risikovillig og også hjælpe virksomheder, der pga. krisen er blevet mindre polstrede og dermed mere usikre at købe fra for bl.a. andre danske virksomheder.
"Denne del af aftalen er vigtig, for Eksportkreditfonden har fået til opgave at prioritere mindre projekter, for at initiativet når bredest muligt ud. Det meget positivt, og vi har arbejdet for det," siger han.
Kontakter
David ElmerKommunikationschef
Tlf:+45 53 85 53 70elmer@smvdanmark.dkJakob BrandtAdm. direktør i SMVdanmark
Tlf:24 25 27 27brandt@smvdanmark.dkBilleder
Information om SMVdanmark
Om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Floristen Danmark melder sig ind i SMVdanmark16.4.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Floristen Danmark, brancheforeningen for Danmarks blomsterhandlere, har meldt sig ind i SMVdanmark. Det skal bl.a. sikre medlemmerne hurtig og kompetent juridisk rådgivning i en hverdag, hvor lovgivning og krav fylder mere og mere.
Ny analyse: Stort uudnyttet beskæftigelsespotentiale blandt MENAPT-indvandrere14.4.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra SMVdanmark viser, at der er et beskæftigelsespotentiale på over 33.000 personer blandt indvandrere fra MENAPT-lande. Hvis gabet til danskernes beskæftigelse blev lukket, ville det i 2025 have styrket de offentlige finanser med op mod 11,8 mia. kr.
Ny analyse: Tre ud af fire SMV’er bruger stadig ikke kunstig intelligens25.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser, at kunstig intelligens endnu ikke er blevet hverdag i danske små og mellemstore virksomheder. Manglende viden og manglende oplevet relevans er de største barrierer for at tage teknologien i brug.
Nye tal: Ikke siden 2017 har så lille en andel af de unge søgt ind på erhvervsuddannelserne23.3.2026 15:08:56 CET | Pressemeddelelse
Kun 19 procent af de unge har i år søgt ind på en erhvervsuddannelse. Det viser nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet. Det er det laveste niveau i ni år og langt fra den politiske målsætning. SMVdanmark advarer om mangel på faglærte og efterlyser handling.
Ny konjunkturanalyse: Foråret spirer i byggeriet, men mørke skyer truer i horisonten20.3.2026 11:58:33 CET | Pressemeddelelse
Stemningen i byggeriet er vendt efter en svag februar, og byggevirksomhederne har positive forventninger til både omsætning og beskæftigelse. Det viser SMVdanmarks faste, månedlige konjunkturbarometer. Stigende geopolitisk uro og højere priser peger dog på nye risici for erhvervet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

