Ikke-vestlige indvandrere fortsætter fremmarchen på arbejdsmarkedet: Overhaler danske mænd i 11 kommuner
22.11.2025 05:00:00 CET | SMVdanmark | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser, at mænd med ikke-vestlig indvandrerbaggrund nu har en højere beskæftigelsesfrekvens end danske mænd i 11 kommuner. I tre kommuner overgår ikke-vestlige kvinders beskæftigelse nu også danske kvinders.

Beskæftigelsen for personer med ikke-vestlig indvandrerbaggrund stiger markant i disse år. En ny analyse fra SMVdanmark viser, at gruppen nu overhaler personer med dansk oprindelse i flere og flere kommuner.
I alt har mænd med ikke-vestlig indvandrerbaggrund en højere beskæftigelsesfrekvens end danske mænd i 11 af landets kommuner. I tre kommuner er andelen af ikke-vestlige kvinder i job nu også højere end de etnisk danske kvinder.
"Det er ingen hemmelighed, at ikke-vestlige indvandrere som samlet gruppe tidligere har haft svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Men billedet er ved at vende, og udviklingen går den rigtige vej. Det er virkelig positivt. I flere og flere kommuner kan vi også nu se, at både mænd og kvinder med ikke-vestlig baggrund oftere er i job end personer med dansk oprindelse. Det er et bemærkelsesværdigt skifte,” siger Thomas Gress, cheføkonom i SMVdanmark.
Tendensen mest udbredt i yderkommuner - men ses også i hovedstadsområdet
Det er primært kommuner i yderområder, hvor beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrermænd ligger over mænd med dansk oprindelse. I Lolland, Vesthimmerlands og Rebild Kommune er forskellen henholdsvis 6,7, 6,1 og 5,6 procentpoint. Men også i Ishøj og Gladsaxe Kommune er flere ikke-vestlige indvandremænd nu i job end danske mænd. SMVdanmark foretog en lignende analyse sidste år og i forhold til den, er det nyt, at udviklingen nu også kan iagttages i Hovedstadsområdet.
Blandt kvinderne er Ærø den kommune, hvor beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrerkvinder ligger længst over danske kvinders med en samlet forskel på 8,3 procentpoint. Dernæst følger Læsø og Lemvig, hvor forskellen her henholdsvis 4,3 og 0,2 procentpoint.
Ti års markant fremgang
Siden 2015 er beskæftigelsesfrekvensen steget med 18,7 procentpoint for mænd med ikke-vestlig indvandrerbaggrund og med 15 procentpoint for kvinder med samme baggrund.
I 2015 var beskæftigelsesforskellen mellem danskere og ikke-vestlige markant: For mænd var forskellen 20,7 procentpoint og 24,3 for kvinder. I dag, ti år senere, er forskellene næsten halveret. Forskellen blandt mænd er nu 6,7 procentpoint og 12,5 procentpoint for kvinder.
”I en tid hvor mangel på arbejdskraft er en stor udfordring for vores virksomheder, så er fremgangen i beskæftigelsen blandt de ikke-vestlige indvandrere helt utrolig vigtig. Mange kommuner i yderområderne er i dag ganske enkelt helt afhængige af ikke-vestlig indvandring,” siger Thomas Gress.
Potentialet er dog til meget mere. Thomas Gress siger:
“Retningen er rigtig, men vi er langt fra i mål. Vi har fortsat en alt for stor gruppe af herboende ikke-vestlige indvandrere, som står uden for arbejdsmarkedet. Det bør være et politisk fokus at få endnu flere i job. Vi ser også meget gerne, at man fra politisk side gør det nemmere at rekruttere internationale medarbejdere med de rigtige kompetencer og fjerner de bureaukratiske benspænd, der kan gøre det svært eller helt umuligt for mange mindre virksomheder.”
Top 11 kommuner, hvor ikke-vestlige indvandrermænd har en højere lønmodtagerbeskæftigelsesfrekvens end danske mænd
| Plads | Kommune | Forskel (pct.-point) |
| 1 | Lolland | 6,7 |
| 2 | Vesthimmerlands | 6,1 |
| 3 | Rebild | 5,6 |
| 4 | Læsø | 4,5 |
| 5 | Langeland | 3,3 |
| 6 | Lemvig | 2,7 |
| 7 | Morsø | 2,6 |
| 8 | Vordingborg | 2,3 |
| 9 | Ishøj | 1,2 |
| 10 | Gladsaxe | 0,2 |
| 11 | Bornholm | 0,1 |
Top 11 kommuner, hvor ikke-vestlige indvandrerkvinder har en højere lønmodtagerbeskæftigelsesfrekvens end danske kvinder
| Plads | Kommune | Forskel (pct.-point) |
| 1 | Ærø | 8,3 |
| 2 | Læsø | 4,3 |
| 3 | Lemvig | 0,2 |
| 4 | Samsø | -0,9 |
| 5 | Ringkøbing-Skjern | -1,2 |
| 6 | Billund | -1,7 |
| 7 | Vesthimmerlands | -2,3 |
| 8 | Odsherred | -4,0 |
| 9 | Vejen | -4,1 |
| 10 | Morsø | -4,4 |
| 11 | Fanø | -4,7 |
Kontakter
Asbjørn LindsøKommunikations- og pressechef
Tlf:21534364lindsoe@smvdanmark.dkThomas GressCheføkonom
Tlf:+45 51 90 50 91Tlf:+45 51 90 50 91gress@SMVdanmark.dkSMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
SMVdanmark: Valget skal handle om, hvordan vi gør kagen større – ikke om hvem der skal have det største stykke26.2.2026 12:49:16 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen bør fokusere på, hvordan vi styrker væksten og fremtidssikrer dansk økonomi frem for alene at diskutere fordeling af råderummet. SMVdanmark efterlyser bindende mål for mindre bureaukrati og nye reformer, der styrker virksomhedernes konkurrenceevne og dansk økonomi.
EU lovede bedre vilkår for mindre virksomheder med stort udspil – men kun hvert fjerde initiativ er ført ud i livet26.2.2026 09:43:37 CET | Pressemeddelelse
Kun 26 pct. af initiativerne i EU’s SME Relief Package er gennemført tre år efter lanceringen. SMVdanmark opfordrer til mere tempo i regelforenklingen og roser erhvervsminister Morten Bødskov for at have prioriteret dagsordenen under Danmarks EU-formandskab i 2025.
SMVdanmark: 2035-planen gør for lidt for at mindske bureaukratiet24.2.2026 10:34:37 CET | Pressemeddelelse
Regeringens nye 2035-plan rummer et fokus på at opgøre byrderne på dansk erhvervsliv. Men ambitionerne skal omsættes til bindende mål for færre regler og mindre bureaukrati, lyder det fra SMVdanmark, der også peger på, at 2035-planen mangler et tydeligt reformspor.
Ny analyse: Stigende forsikringspriser presser SMV’erne – mobiliteten halter trods store prisforskelle23.2.2026 08:18:19 CET | Pressemeddelelse
Forsikringspriserne stiger for tre ud af fire SMV’er, og i nogle brancher er stigningerne over 20 pct, viser ny medlemsundersøgelse fra SMVdanmark.
Vintervejret rammer SMV’erne i byggeriet markant hårdere end de store virksomheder20.2.2026 14:04:48 CET | Pressemeddelelse
Over hver tredje lille og mellemstor virksomhed i byggeriet oplever i februar, at vintervejret begrænser produktionen. Det er det højeste niveau i ti år og næsten dobbelt så mange som blandt de store virksomheder, viser nye tal fra SMVdanmarks konjunkturbarometer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum