Ikke-vestlige indvandrere fortsætter fremmarchen på arbejdsmarkedet: Overhaler danske mænd i 11 kommuner

Beskæftigelsen for personer med ikke-vestlig indvandrerbaggrund stiger markant i disse år. En ny analyse fra SMVdanmark viser, at gruppen nu overhaler personer med dansk oprindelse i flere og flere kommuner. 

I alt har mænd med ikke-vestlig indvandrerbaggrund en højere beskæftigelsesfrekvens end danske mænd i 11 af landets kommuner.  I tre kommuner er andelen af ikke-vestlige kvinder i job nu også højere end de etnisk danske kvinder. 

"Det er ingen hemmelighed, at ikke-vestlige indvandrere som samlet gruppe tidligere har haft svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Men billedet er ved at vende, og udviklingen går den rigtige vej. Det er virkelig positivt. I flere og flere kommuner kan vi også nu se, at både mænd og kvinder med ikke-vestlig baggrund oftere er i job end personer med dansk oprindelse. Det er et bemærkelsesværdigt skifte,” siger Thomas Gress, cheføkonom i SMVdanmark. 

Tendensen mest udbredt i yderkommuner - men ses også i hovedstadsområdet  

Det er primært kommuner i yderområder, hvor beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrermænd ligger over mænd med dansk oprindelse. I Lolland, Vesthimmerlands og Rebild Kommune er forskellen henholdsvis 6,7, 6,1 og 5,6 procentpoint. Men også i Ishøj og Gladsaxe Kommune er flere ikke-vestlige indvandremænd nu i job end danske mænd. SMVdanmark foretog en lignende analyse sidste år og i forhold til den, er det nyt, at udviklingen nu også kan iagttages i Hovedstadsområdet. 

Blandt kvinderne er Ærø den kommune, hvor beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrerkvinder ligger længst over danske kvinders med en samlet forskel på 8,3 procentpoint. Dernæst følger Læsø og Lemvig, hvor forskellen her henholdsvis 4,3 og 0,2 procentpoint. 

Ti års markant fremgang  

Siden 2015 er beskæftigelsesfrekvensen steget med 18,7 procentpoint for mænd med ikke-vestlig indvandrerbaggrund og med 15 procentpoint for kvinder med samme baggrund.  

I 2015 var beskæftigelsesforskellen mellem danskere og ikke-vestlige markant: For mænd var forskellen 20,7 procentpoint og 24,3 for kvinder. I dag, ti år senere, er forskellene næsten halveret. Forskellen blandt mænd er nu 6,7 procentpoint og 12,5 procentpoint for kvinder. 

”I en tid hvor mangel på arbejdskraft er en stor udfordring for vores virksomheder, så er fremgangen i beskæftigelsen blandt de ikke-vestlige indvandrere helt utrolig vigtig. Mange kommuner i yderområderne er i dag ganske enkelt helt afhængige af ikke-vestlig indvandring,” siger Thomas Gress. 

Potentialet er dog til meget mere. Thomas Gress siger: 

“Retningen er rigtig, men vi er langt fra i mål. Vi har fortsat en alt for stor gruppe af herboende ikke-vestlige indvandrere, som står uden for arbejdsmarkedet. Det bør være et politisk fokus at få endnu flere i job. Vi ser også meget gerne, at man fra politisk side gør det nemmere at rekruttere internationale medarbejdere med de rigtige kompetencer og fjerner de bureaukratiske benspænd, der kan gøre det svært eller helt umuligt for mange mindre virksomheder.”  

Top 11 kommuner, hvor ikke-vestlige indvandrermænd har en højere lønmodtagerbeskæftigelsesfrekvens end danske mænd

Plads	Kommune	Forskel (pct.-point)
1	Lolland	6,7
2	Vesthimmerlands	6,1
3	Rebild	5,6
4	Læsø	4,5
5	Langeland	3,3
6	Lemvig	2,7
7	Morsø	2,6
8	Vordingborg	2,3
9	Ishøj	1,2
10	Gladsaxe	0,2
11	Bornholm	0,1

Top 11 kommuner, hvor ikke-vestlige indvandrerkvinder har en højere lønmodtagerbeskæftigelsesfrekvens end danske mænd

Plads	Kommune	Forskel (pct.-point)
1	Ærø	8,3
2	Læsø	4,3
3	Lemvig	0,2
4	Samsø	-0,9
5	Ringkøbing-Skjern	-1,2
6	Billund	-1,7
7	Vesthimmerlands	-2,3
8	Odsherred	-4,0
9	Vejen	-4,1
10	Morsø	-4,4
11	Fanø	-4,7