EPX rummer historisk potentiale: 60 forslag skal sikre at det bliver forløst
14.11.2025 06:00:00 CET | SMVdanmark | Pressemeddelelse
EPX kan give unge en mere praksisnær vej og samtidig løse manglen på faglærte. SMVdanmark præsenterer et udspil med 60 anbefalinger til, hvordan uddannelsen kan lykkes i praksis.

Om blot fem år kan Danmark mangle op mod 100.000 faglærte hænder. Samtidig sidder alt for mange unge i dag på skolebænken uden at kunne se meningen med det, de lærer. Den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, EPX, rummer et historisk potentiale for at ændre det billede, men kun hvis uddannelsen bliver forankret i virkeligheden.
Derfor har SMVdanmark udarbejdet et udspil med 60 konkrete anbefalinger til, hvordan EPX kan realiseres i praksis og blive en succesfuld, praksisnær ungdomsuddannelse.
“EPX må ikke ende som endnu en boglig ungdomsuddannelse i ny indpakning. Den skal være en uddannelse, man kan mærke, hvor unge lærer at skabe, bygge og tage ansvar. Ambitionerne skal op, og vi må ikke bare gøre som vi plejer,” siger Lasse Kjær, politisk chefkonsulent i SMVdanmark.
Teknologi, håndværk og virkelighed skal gå hånd i hånd
Udspillet indeholder blandt andet forslag om, at teknologi og kunstig intelligens skal være en naturlig del af undervisningen i alle fag. De unge skal lære at bruge digitale værktøjer og AI som en integreret del af deres faglighed, uanset om de bygger, designer eller arbejder med mennesker.
Men en praksisnær uddannelse kræver også stærke fysiske rammer. Håndværk, teknik og praktiske fag skal prioriteres, også økonomisk. SMVdanmark foreslår derfor et differentieret taxameter, hvor skoler med behov for værksteder, materialer og specialiseret udstyr får bedre muligheder for at tilbyde undervisning af høj kvalitet.
Derudover anbefales det, at eksamen måler, hvad eleverne kan bruge deres viden til – ikke blot, hvad de kan huske. Prøveformerne skal være praksisnære og projektorienterede, så eleverne vurderes på deres evne til at løse virkelige opgaver.
Et solidt afsæt med plads til talent og erhvervsliv
Alt for mange unge vælger uddannelse i blinde. SMVdanmark foreslår derfor et tre-måneders afklarende grundforløb i starten af EPX, hvor eleverne får indblik i flere faglinjer og kan afprøve både teori og praksis, før de vælger retning.
“De unge skal have et solidt fundament at vælge ud fra. Et afklarende grundforløb vil mindske frafald og skabe mere motiverede elever,” siger Lasse Kjær.
EPX skal samtidig give plads til de elever, der vil udfordre sig selv og udvikle deres talent. SMVdanmark foreslår at etablere talentspor på hver faglinje, hvor ambitiøse elever kan fordybe sig fagligt og praktisk – blandt andet gennem samarbejder med virksomheder, mentorer og faglige projekter.
Derfor er det afgørende, at erhvervslivet bliver en aktiv del af EPX fra start. Uddannelsen skal ikke udvikles bag skoleporten, men i tæt samarbejde med virksomhederne – både i undervisningen, i projekterne og i planlægningen af uddannelsen.
“På den måde får eleverne virkelighedsnær erfaring, mens virksomhederne får kontakt til de unge talenter, de mangler,” siger Lasse Kjær.
Om udspillet
SMVdanmarks udspil “EPX – Mere end et gymnasium, en uddannelse man kan mærke” bygger på input fra virksomheder, lærlinge, brancheforeninger og uddannelsesledere.
Udspillet går et skridt videre end ekspertgruppens kommissorium og viser, hvordan uddannelsen i praksis kan organiseres, udvikles og forankres – både fagligt, socialt og i tæt samarbejde med erhvervslivet.
For at vise, hvordan EPX kan fungere i virkeligheden, indeholder udspillet et konkret bud på et fuldt uddannelsesforløb på håndværkslinjen. Målet er at vise, hvordan en skoledag kan tilrettelægges, så teori og praksis smelter sammen, og hvor undervisningen ikke blot forstås med hovedet, men opleves med kroppen og sanserne.
Kontakter
Asbjørn LindsøKommunikations- og pressechef
Tlf:21534364lindsoe@smvdanmark.dkVedhæftede filer
Om SMVdanmark
SMVdanmark er den eneste danske hovederhvervsorganisation, der alene kæmper for de små og mellemstore virksomheder, SMV'erne.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
SMVdanmark: Valget skal handle om, hvordan vi gør kagen større – ikke om hvem der skal have det største stykke26.2.2026 12:49:16 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen bør fokusere på, hvordan vi styrker væksten og fremtidssikrer dansk økonomi frem for alene at diskutere fordeling af råderummet. SMVdanmark efterlyser bindende mål for mindre bureaukrati og nye reformer, der styrker virksomhedernes konkurrenceevne og dansk økonomi.
EU lovede bedre vilkår for mindre virksomheder med stort udspil – men kun hvert fjerde initiativ er ført ud i livet26.2.2026 09:43:37 CET | Pressemeddelelse
Kun 26 pct. af initiativerne i EU’s SME Relief Package er gennemført tre år efter lanceringen. SMVdanmark opfordrer til mere tempo i regelforenklingen og roser erhvervsminister Morten Bødskov for at have prioriteret dagsordenen under Danmarks EU-formandskab i 2025.
SMVdanmark: 2035-planen gør for lidt for at mindske bureaukratiet24.2.2026 10:34:37 CET | Pressemeddelelse
Regeringens nye 2035-plan rummer et fokus på at opgøre byrderne på dansk erhvervsliv. Men ambitionerne skal omsættes til bindende mål for færre regler og mindre bureaukrati, lyder det fra SMVdanmark, der også peger på, at 2035-planen mangler et tydeligt reformspor.
Ny analyse: Stigende forsikringspriser presser SMV’erne – mobiliteten halter trods store prisforskelle23.2.2026 08:18:19 CET | Pressemeddelelse
Forsikringspriserne stiger for tre ud af fire SMV’er, og i nogle brancher er stigningerne over 20 pct, viser ny medlemsundersøgelse fra SMVdanmark.
Vintervejret rammer SMV’erne i byggeriet markant hårdere end de store virksomheder20.2.2026 14:04:48 CET | Pressemeddelelse
Over hver tredje lille og mellemstor virksomhed i byggeriet oplever i februar, at vintervejret begrænser produktionen. Det er det højeste niveau i ti år og næsten dobbelt så mange som blandt de store virksomheder, viser nye tal fra SMVdanmarks konjunkturbarometer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum