Ny analyse sætter tal på EU-bureaukratiet, der bare fortsætter med at vokse
På trods af politiske løfter om at bremse bureaukratiet, så er EU’s samlede regelmængde steget med 15,9 procent siden 2022. Det viser ny analyse fra SMVdanmark. "Det virker som om, systemet simpelthen har taget fejl af speeder og bremse," siger direktør i SMVdanmark, Jesper Beinov.

EU kvæler sin konkurrenceevne med millioner af ord. Det er konklusionen i en ny analyse fra SMVdanmark.
Analysen sætter tal på EU’s samlede regelmængde, som er vokset med næsten tre millioner ord på tre år. Det svarer til en stigning på 15,9 procent i en periode, hvor EU ellers har hævdet, at vækst og konkurrenceevne og kamp mod bureaukratiet skulle stå øverst på dagsordenen.
"Det virker som om, systemet simpelthen har taget fejl af speeder og bremse. Det er efterhånden svært at opdrive en politiker, der mener, at mere bureaukrati er vejen frem. Alligevel er det, det vi ser. Der er markant forskel på det, politikerne siger, og det, de faktisk gør. Det er stærkt bekymrende," siger Jesper Beinov, direktør i SMVdanmark og Policy Vice President i SMEunited.
Mængden af ord i EU’s lovtekster kan ses som et mål for den voksende kompleksitet og det stigende bureaukrati. Hvert ekstra ord er potentielt en ny forpligtelse, et ekstra krav eller en ny undtagelse, som virksomheder skal forholde sig til – og dermed en indirekte udgift.
Analysen viser også, at siden 2000 er det samlede antal ord i EU’s retsakter steget fra ca. 5,6 mio. ord til ca. 22,9 mio. ord per 13. oktober 2025 – svarende til en vækst på mere end 300 pct i perioden.
Mere regulering – mindre konkurrenceevne
Regler i sig selv er ikke et problem. Problemet er mængden af dem, kompleksiteten og tempoet som regelmængden vokser med, siger Jesper Beinov:
"Regler er nødvendige, men vi har mistet balancen. Vi ser igen og igen, at gode intentioner om mere bæredygtighed og øget datasikkerhed bliver oversat til bureaukrati i en skala, hvor byrden slet ikke står mål med den mulige gevinst. Selvom det danske EU-formandskab har arbejdet godt og intenst på regelforenkling, er vi langtfra i mål."
SMVdanmark fremhæver, at det især er de små og mellemstore virksomheder, der bliver hårdest ramt af udviklingen.
"Store virksomheder kan lettere leve med kompleksiteten. Nogle af dem trives endda i den, fordi den holder konkurrenterne ude. Men for de mindre virksomheder er bureaukratiet dræbende. Her er det ofte ejeren selv, der skal håndtere de administrative byrder, og den tid, der skal bruges på det, går direkte fra at lede og udvikle virksomheden," siger Jesper Beinov.
SMVdanmark: Det er blodig alvor
SMVdanmark anbefaler en systematisk oprydning i eksisterende regler og en reel opbremsning i ny regulering. Nye lovforslag skal konsekvensvurderes og tilpasses de små virksomheders virkelighed.
Og overimplementering i medlemslandene – især i Danmark – skal stoppes.
"Det her er blodig alvor. Europa bliver overhalet på flere fronter af lande omkring os. Vi har ganske enkelt ikke råd til at presse den her spændetrøje af regler og bureaukrati ned over vores erhvervsliv," siger Jesper Beinov.
Kontakter
Asbjørn LindsøKommunikations- og pressechef
Tlf:21534364lindsoe@smvdanmark.dkVedhæftede filer
Links
SMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Ikke-vestlige indvandrere fortsætter fremmarchen på arbejdsmarkedet: Overhaler danske mænd i 11 kommuner22.11.2025 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser, at mænd med ikke-vestlig indvandrerbaggrund nu har en højere beskæftigelsesfrekvens end danske mænd i 11 kommuner. I tre kommuner overgår ikke-vestlige kvinders beskæftigelse nu også danske kvinders.
EPX rummer historisk potentiale: 60 forslag skal sikre at det bliver forløst14.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
EPX kan give unge en mere praksisnær vej og samtidig løse manglen på faglærte. SMVdanmark præsenterer et udspil med 60 anbefalinger til, hvordan uddannelsen kan lykkes i praksis.
SMVdanmark om europæisk regelforenkling: Betydningen kan næsten ikke overvurderes13.11.2025 13:09:01 CET | Pressemeddelelse
EU-parlamentet har netop vedtaget en række lempelser i byrder, som har tynget danske virksomheder. SMVdanmark kalder det et vigtigt gennembrud i kampen mod det voksende bureaukrati og opfordrer til, at tempoet holdes højt i de kommende forenklingspakker.
Ny EU-rapport: Hver anden europæiske virksomhed kæmper med sene betalinger – de små rammes hårdest13.11.2025 09:38:24 CET | Pressemeddelelse
En ny EU-rapport viser, at sene betalinger er et voksende problem i hele Europa. Hver anden virksomheder kæmper med at få betaling. De mindre virksomheder rammest klart hårdest. SMVdanmark bakker op om Kommissionens forslag om strammere regler og håndhævelse.
SMVdanmark roser ny karakterskala: Belønner faglighed og skaber mere retfærdighed6.11.2025 11:22:23 CET | Pressemeddelelse
Regeringens forslag til en ny karakterskala får opbakning fra SMVdanmark, der kalder ændringen både retfærdig og motiverende. Den nye skala styrker fagligheden, belønner ekstraordinære præstationer og mindsker skævheden i uddannelsessystemet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum