SMVdanmark

Ny EU-rapport: Hver anden europæiske virksomhed kæmper med sene betalinger – de små rammes hårdest

Del

En ny EU-rapport viser, at sene betalinger er et voksende problem i hele Europa. Hver anden virksomheder kæmper med at få betaling. De mindre virksomheder rammest klart hårdest. SMVdanmark bakker op om Kommissionens forslag om strammere regler og håndhævelse.

Ulrik Jantzen / www.BuroJantzen.com

Det halter med betalingerne i Europa. En ny rapport fra EU Payment Observatory  dokumenterer, at 52 procent af alle virksomheder i EU oplever problemer med forsinkede betalinger. En stigning på fem procentpoint på ét år.  

Rapporten viser, at den gennemsnitlige betalingstid i EU er 60,3 dage mellem virksomheder og 69,8 dage, når det det offentlige skal betale virksomheder.  

“Det bør ikke være et privilegium at få betaling til tiden. Men virkeligheden er desværre, at vi på tværs Europa ser, at regningerne betales meget sent. Også i Danmark. Det er både mellem virksomheder, og når det offentlige skal betale virksomheder. Det er ganske enkelt helt uholdbart,” siger Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark. 

Udfordringerne er både strukturelle og kulturelle 

I gennemsnit bruger europæiske virksomheder 9,85 timer om ugen på at indkræve betalinger. Rapporten viser også en sammenhæng mellem størrelse og sene betalinger: Store virksomheder betaler generelt senere end mindre virksomheder. Samtidig viser rapporten, at de sene betalinger udfordrer de mindre virksomheder langt mere end de store. 

”Sene betalinger har konsekvenser. Mange virksomheder oplever, at forsinkede betalinger hæmmer investeringer, vækst og overlevelsesmuligheder, og at der skal bruges urimelige mængder af tid på at få pengene hentet hjem,” siger Jakob Brandt 

Han siger videre: 

”Problemer med sene betalinger har en klar slagside: SMV’erne bliver ramt hårdere end de store, da de små generelt har mindre likviditet at stå imod med, dårligere adgang til finansiering og færre ressourcer til at indkræve betalingerne. For politikere, der gerne vil stå på de smås side mod de store bøller i skolegården, bør det være en no brainer, at der brug for at gøre noget her.” 

SMVdanmark støtter nye EU-regler med effektiv håndhævelse 

EU-Kommissionen har fremlagt et forslag til ny forordning om sene betalinger, som vil indføre et fast loft på 30 dage, oprette håndhævelsesmyndigheder og indføre sanktioner for overtrædelser. SMVdanmark bakker fuldt og helt op om forslaget. 

“Markedet har haft mange år til at regulere sig selv. Det er ikke lykkedes. Derfor er det helt nødvendigt, at vi nu får fælles, bindende regler, og at vi sikrer effektiv håndhævelse,” siger Jakob Brandt. 

Kontakter

Links

Om SMVdanmark

SMVdanmark er den eneste danske hovederhvervsorganisation, der alene kæmper for de små og mellemstore virksomheder, SMV'erne. 

Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye