Robotinvestoren Thomas Visti samler Danmarks mest modige iværksættere i nyt fællesskab
Med opbakning fra tech-giganten Teradyne realiserer det succesrige robot-ikon Thomas Visti nu en ny drøm midt i Danmark, hvor godt 100 entreprenante mennesker vil skabe udvikling og international vækst. De første iværksættere er allerede flyttet ind hos VISTI UNLIMITED i Odense. Her får de let adgang til strategisk rådgivning fra en profil, der på egen krop har erfaret, hvordan man bygger globale vækstkometer op helt fra bunden og exitter dem for milliardbeløb.

Thomas Visti, nøglefigur bag to af Danmarks største robotsucceser, MiR og Universal Robots, åbner et unikt kontorfællesskab i Odense. I VISTI UNLIMITED er der plads til, at innovative målrettede iværksættere og andre vækstorienterede virksomhedsejere kan få til huse. Rammerne er en større palæagtig erhvervsejendom på knap 3000 kvadratmeter på Helgavej 26 i centrum af Odense.
“Det er min drøm at skabe et fedt fællesskab for en masse passionerede, ambitiøse og modige mennesker, som er på vej til at nå deres drømme. Jeg tror på, at mine erfaringer, min viden og mine kompetencer vil kunne bidrage til at hjælpe andre mennesker på deres vej til succes. Derudover er det heller ikke nogen hemmelighed, at jeg naturligvis holder øjne og ører åbne for at finde flere interessante investeringsemner”, siger Thomas Visti, ejer af og formand for VISTI UNLIMITED.
Andre investorer viser også allerede interesse for det nye initiativ. Der er blandt andet indgået et samarbejde med den amerikanske techgigant, TERADYNE, ejeren af MiR og Universal Robots. Med en omsætning på godt 15 milliarder kroner i 2019 er TERADYNE globalt førende inden for cobots og automatiseret testudstyr.
“Gennem Universal Robots og MiR har vi fået en unik indsigt i de unikke kompetencer, som robot- og automationsklyngen i Odense rummer. Samtidig med at vi fortsat investerer i UR og MiR, vil vi naturligvis gerne udbygge vores gode samarbejde med Thomas Visti i regi af VISTI UNLIMITED. Det ser vi som en god mulighed for at skabe nye relationer i Danmarks dynamiske miljø af teknologi-iværksættere,” siger CEO i TERADYNE, Mark Jagiela.
Plads til dybere engagement
Thomas Visti valgte i sommeren 2020 at træde ud af MiR, hvor han siden 2014 har været CEO i Danmarks hurtigst voksende robotvirksomhed. Nu ønsker han at få mere tid til at involvere sig i de virksomheder, som han har investeret i. Med ejendomskøbet på Helgavej 26 i Odense bliver der plads til at samle nogle af disse porteføljevirksomheder, heriblandt Unicontrol, der nu har til huse hos VISTI UNLIMITED. Ejendommen kan samlet set rumme ca. 100 arbejdspladser.
Anne Mejdal er ansat som administrerende direktør af det nye virksomhedsfællesskab. Hun er forretningsudvikler med en fortid som chef for digital forretningsudvikling i Jysk Fynske Medier, kommerciel direktør i reklamebranchen og senest med egen konsulentvirksomhed. Sammen med Thomas vil hun tilbyde strategisk rådgivning samt være ansvarlig for at tiltrække de rigtige virksomheder til stedet. De vil også hver især trække på deres professionelle netværk for at skabe optimale muligheder for at netværke og samarbejde.
“Der er masser af spændende startups i Danmark, og det er en drøm at være med til at samle nogle af dem. Vi har et stort og attraktivt sted, meget tæt på bymidten og alligevel tæt på motorvejen. Og så tør vi godt love, at der bliver nogle faciliteter, som er lidt udover det sædvanlige. Det allervigtigste er, at der kommer en god energi på stedet, så det bliver et hus for mennesker, der gerne vil løfte hinanden. Om det er nystartede eller mere etablerede virksomheder, er ikke afgørende for, om man kan blive en del af fællesskabet. Vi mener, at begge typer virksomheder kan give hinanden noget,” siger Anne Mejdal.
For virksomheder uden adresse på Helgavej 26, Odense, bliver der også adgang til en række events og aktiviteter i huset. Der bliver afholdt en åbningsreception for VISTI UNLIMITED 11. september 2020.
FAKTA:
Om Thomas Visti
- Thomas Visti har investeret i følgende selskaber: Unicontrol, Rokoko Electronics, ERGOLASH, Strong4life, Amys Bar & Winehouse, OnRobot, Mobile Industrial Robots, Universal Robots.
- Født i 1974. Uddannet elektriker og elektronikingeniør samt i ledelse.
- Har været ansat hos Cabinplant, Sauer-Danfoss, Universal Robots, Mobile Industrial Robots.
Om VISTI UNLIMITED
VISTI UNLIMITED er et kombineret kontorhotel og kontorfællesskab. Målgruppen er mindre virksomheder, som ønsker at arbejde i et miljø med andre inspirerende, innovative og ambitiøse virksomheder. Her er både plads til de unge iværksættere og de mere etablerede virksomheder. Målgruppen er særligt tech-virksomheder, men andre typer af virksomheder er også meget velkomne. Målet er at skabe et fællesskab, hvor der er vidensdeling og samarbejde på tværs; At skabe et fedt miljø - med en god energi, gode rammer, og adgang til en række services, som gør, at de mennesker der arbejder i huset, kan fokusere på deres forretning. På den måde får de mennesker som kommer i huset de optimale vilkår for at skabe deres egen succes.
Nøgleord
Kontakter
Interviews og yderligere information, pressefotos mv:
Thomas Visti, Chairman, VISTI UNLIMITED, tv@vistiunlimited.com, +45 60482146
Anne Mejdal, CEO, VISTI UNLIMITED, am@vistiunlimited.com +45 20436303
Billeder









Links
Information om Grouleff Communications
Følg pressemeddelelser fra Grouleff Communications
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Grouleff Communications
Robotløsning fra KEN HYGIENE SYSTEMS gør jobbet i sterilcentralen sundere6.1.2021 15:50:00 CET | Pressemeddelelse
Arbejdsmiljøet på sterilcentraler overalt i verden er fysisk belastende. For kroppen er det tungt og tidskrævende arbejde at skubbe vogne rundt og løfte racks med hospitalsinstrumenter ind og ud af desinficerende opvaskemaskiner. Medmindre de opslidende opgaver bliver automatiseret, så robotterne tager slæbet. Det har KEN HYGIENE SYSTEMS som de første i verden gjort. Virksomheden har opfundet løsningen AL10, som integrerer transportrobotter fra Mobile Industrial Robots i logistikken på en sterilcentral. Den patenterede løsning rammer plet på verdensmarkedet, fordi den imødegår en hel stribe udfordringer i sundhedssektoren: Pladsproblemer, støj, ensidigt gentaget arbejde, øget tidspres og travlhed i samfund med et stigende andel ældre.
Ønsk dig en robot af din chef i julegave15.12.2020 15:21:38 CET | Pressemeddelelse
Hvad skal der ligge i julegaven fra chefen i år? Ifølge Jan Bisgaard Sørensen, CEO i BILA A/S, bør det være en julegave, som styrker din arbejdsplads og dens arbejdsmiljø.
Økolandmænd høster mange fordele med soldrevet så- og lugerobot fra Danmark9.12.2020 15:40:35 CET | Nyhed
Verdens første bæredygtige robot, der både kan så, luge og radrense, er blevet en del af maskinparken og arbejdsstyrken bl.a. hos den økologiske landmand Eberhard Weisskopf i Tyskland. Han er en af pionererne i den europæiske landbrugssektor, der med robotteknologi gør det til en sundere og grønnere forretning at dyrke økologiske afgrøder.
15 lovende robotselskaber inviterer nye investorer ombord ved event i Europas robothovedstad3.12.2020 13:30:44 CET | Pressemeddelelse
Nye investorer får nu mulighed for at blive medejere af stærke robotteknologier, udviklet af 15 forskellige robotvirksomheder fra Danmark, Spanien, Schweiz, Polen, Sverige, Norge og Israel. Startups i robothovedstaden i Europa, Odense, har på blot 5 år tiltrukket mere end seks milliarder risikovillige kroner. I år får de lokale danske robotiværksættere selskab af virksomheder fra RobotUnion Super Stars; Der er tale om finalister fra det paneuropæiske robotaccelerationsprogram. Målet med Odense Investor Summit er matchmaking mellem cremen af kapitalsøgende danske iværksættere mødes og internationale topinvestorer på udkig efter det næste robot-guldæg. Sponsor for begivenheden er Vækstfonden, den danske stats investeringsfond.
SCAPE Easy-Picker kan nu købes gennem Universal Robots’ globale netværk af forhandlere og integratorer 9.11.2020 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I september lancerede Scape Technologies SCAPE Easy-Picker, der er en ny brugervenlig bin-picking løsning, der gør det nemt og rentabelt for små og mellemstore virksomheder at investere i automatisering og dermed frigøre mandetimer, der kan bruges på værdiskabende og mere komplekse opgaver. Den nye SCAPE Easy-Picker løsning er nu certificeret af Universal Robots, som en UR+ standard.
Strengthen your bottom line – it is now very worthwhile for SMBs to automate manual picking of parts or components in boxes and bins22.9.2020 07:00:00 CEST | Press release
Scape Technologies’ solutions are no longer mainly suited for large industrial enterprises. A new user friendly bin-picker is now introduced by Scape, making it both simple and affordable for everyone to increase productivity. Additionally the physical work environment is greatly improved for the manual workforce. All at a very affordable and economically viable price for small enterprises without prior automation experience. The new SCAPE Easy-Picker releases valuable man-hours from picking parts out of boxes – time much better utilized in complex and value creating tasks.
Styrk bundlinjen - nu kan det betale sig for SMV’er at automatisere manuelle pluk af emner i kasser22.9.2020 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Scape Technologies’ løsninger er ikke forbeholdt store industrivirksomheder. Scape lancerer nu en ny brugervenlig bin-picker, der gør det nemt at øge produktiviteten og samtidig forbedre medarbejdernes fysiske arbejdsmiljø til en pris, der også gør det rentabelt for små virksomheder og virksomheder uden automatiseringserfaring. Nyskabelsen SCAPE Easy-Picker frigør mandetimer brugt på manuelle pluk af emner i kasser; tid som i stedet kan bruges på mere komplekse og værdiskabende opgaver.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum