Robotter og andre nye teknologier kan give Djurslands mere end 75 fremstillingsvirksomheder nye superkræfter
Prispres på underleverandører. Koks i forsyningskæderne og komponentmangel. Tårnhøje energi- og materialepriser. Mangel på faglært arbejdskraft. Udfordringer er der rigeligt af industriens hverdag, som det ser ud for øjeblikket. Men der er også uudnyttede muligheder og teknologiske løsninger, der kan hjælpe producenterne med at overvinde udfordringerne. På konferencen Made by Djursland 2022, som finder sted 9. november i Auning på Djursland, kan den østjyske industri opleve flere af de nye teknologier fx cobots, spot, VR + XR-briller og 3D-print.
En af frontløberne i at se mulighederne i at optimere med nye teknologier lægger hus til konferencen, som er åben for alle interesserede.
Vi er nok ikke blevet 70 ansatte i vores virksomhed ved bare at gøre, som vi plejer. Derfor vil vi gerne lægge hus til Made by Djursland 2022, så Djurslands mange dygtige SMV'er kan mødes, netværke og inspirere hinanden. Mange af os går jo og bøvler med cirka de samme ting, så hvorfor ikke udveksle viden med hinanden?!, siger Ole Nørgaard, leder af Nørgaard Teknik, der er underleverandør af komponenter og maskiner til bl.a. gasfyldeanlæg, transportanlæg, fødevareanlæg, vindmøller og forlystelsesattraktioner. Desuden produceres der også gokarts og lerduekastemaskiner på adressen, da Nørgaard Teknik ejer DINO og Due-Matic.
Djursland har et kæmpe vækstpotentiale
Ved at "stå på skuldrene af hinanden" og lære af hinanden kan Djurslands mere end 75 produktionsvirksomheder med 10+ ansatte løfte hinandens forretninger til nye højder. Relativt få virksomheder på Djursland er reelle konkurrenter, ide de oftest har specialiseret sig i hvert sit felt:
Der ligger et kæmpe vækstpotentiale på Djursland, som kan blive indfriet. Her i området har vi så mange dygtige nicheproducenter med dyb specialviden og mesterligt håndværk. De kan blive endnu mere konkurrencedygtige og effektive ved at tage nye teknologier til smart produktion i brug, siger Ole Svit, Business Djursland.
Samarbejde om uddannelse, opkvalificering og udvikling
I løbet af oktober arbejder en 10. klasse på Viden Djurs i Grenaa med cases på fire virksomheder på Djursland. Arbejdet giver eleverne et indblik i den karriere, der følger en industriel erhvervsuddannelse – og danner baggrund for elevernes egne input til, hvordan uddannelserne og virksomhederne gør sig selv mere attraktive over for netop dem. Programmet realiseres i samarbejde med Teknologisk Institut. Arrangementet er støttet af Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune.
FAKTA:
Program for eventen:
Made by Djursland 2022 9. november
Kl. 13.30-17.00
- Velkomst til MBD – v/ næstformand Ole Sørensen, Business Djursland
- Vi er midt i det største teknologispring, vi endnu har set – v/ Preben Mejer, ekspert inden for IT og teknologisk udvikling, stifter af Innovation Lab
- Erfaringer med implementering af robotter i produktionen – fortræffeligheder og ’fortrædeligheder’ – v/ Terma
- Danske virksomheders anvendelse af robotter nu og i fremtiden – v/ Steen Harder Ulrichsen, Senior Project manager,Teknologisk Institut, robotteknologi
- Overrækkelse af Made by Djursland-prisen – v/ Jeppe D. Friis, Kundechef, Djurslands Bank
PAUSE – med forplejning samt fremvisning og demonstrationer af teknologier såsom cobot, VR, XR, SPOT, mv.
- Hvorfor samarbejder VARO aktivt med både folkeskolen, erhvervsskoler og videregående uddannelser? – v/ Niels Jensen, adm. direktør og partner, VARO A/S
- Viden Djurs-elever fra 10. klasse kommer med idéer til hvordan produktionsvirksomheder kan gøre sig mere attraktive over for de unge – v/ Ole Svit, direktør Business Djursland
- Udvikling i uddannelse – v/ Daniel Dallerup, formand, Metal Østjylland
- Plan for efteruddannelse af medarbejdere – hvor starter vi? – v/ Torben Johansen, Skillz, Viden Djurs
- Hvordan kan konferencen inspirere det politiske lag? – samtale med Erhvervsudvalgene faciliteret af Ole Svit
- Afrunding – v/ Ole Sørensen, næstformand i Business Djursland
17.00-17.30
- Netværk
17.30-19.00
- Spisning
Link til tilmelding – samme sted kan tilmeldes til middag kl. 17.30
Tilmeldingsfrist er fredag d. 4. november kl. 12.00.
Kontakter
Malene GrouleffErhvervsjournalistRobot Stories by Grouleff
Tlf:+4528915809malene@grouleff.itBilleder
Links
Information om Grouleff Communications
Følg pressemeddelelser fra Grouleff Communications
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Grouleff Communications
Europe's Robot Capital Odense Presents 'Future of Robotics' at Capital Raising Summit in Munich16.6.2022 13:26:24 CEST | News
Robot investors from all over Europe can meet the continent's most promising robot startups when the event ‘Odense Investor Summit’ moves its matchmaking of capital seekers and investors to Munich for the first time. The summit takes place as part of the trade show Automatica with 45,000 attendees, featuring pitches from 15 companies with great growth potential at the show’s Startup Arena.
Europas robothovedstad Odense præsenterer ’Future of Robotics’ til kapitalrejsnings-event i München16.6.2022 12:54:43 CEST | Pressemeddelelse
Robotinvestorer fra hele Europa kan møde kontinentets allermest lovende robotstartups, når begivenheden Odense Investor Summit som noget helt nyt flytter sin matchmaking af kapitalsøgende og investorer til München. Det sker under robotmessen Automatica med 45.000 besøgende. På et podie i messens Startup Arena pitcher 15 selskaber med stort vækstpotentiale for kapitalstærke profiler.
Startups fra hele verden vil rejse 30 millioner i Europas robothovedstad Odense11.2.2022 14:50:49 CET | Pressemeddelelse
Hitraten er høj, når kapitalsøgende startups og risikovillige investorer mødes til Odense Investor Summit, der hver år foregår i Europas hurtigst voksende robotmiljø. Erfaringerne viser, at mere end halvdelen lykkes med at tiltrække investorkapital efter matchmaking-eventen. I år har 35 techselskaber fra Europa, Asien, USA og Afrika ansøgt om at præsentere ny teknologi til sundhed, landbrug, fremstillingsindustri og den maritime sektor for de 300 deltagende investorer. De 15 allermest lovende investeringsmuligheder får adgang til at pitche på podiet i byen Odense kendt som Cobot Capital.
PR-specialist og digitalt marketingbureau indgår samarbejde om robot- og automationsbranchen8.12.2021 07:00:00 CET | Nyhed
Robot- og automationsvirksomhederne stormer frem. En lang række firmaer får hjælp af PR-specialisten og influenceren, Malene Grouleff fra Grouleff Communications og marketingbureauet Conversio. Begge har stor indsigt i og erfaring med automatiseringsbranchen og er på få år blevet virksomhedernes foretrukne partnere. Nu indgår de et samarbejde om at booste robotindustriens synlighed og gennemslagskraft.
DiaLabXpo: Life-science branchen ville mødes og se nyhederne23.9.2021 18:32:03 CEST | Pressemeddelelse
Messen DiaLabXpo 2021 blev et tilløbsstykke for diagnostikere, laboratorieansatte, forskere og andre indkøbere af alt fra pipetter til robotter. Grønne indkøb, arbejdsmiljø og konkurrencedygtig produktion var på indkøbernes agenda, da de efter mange måneders messetørke skulle ud at se nyskabelserne i leverandørernes sortiment.