Rejsegilde på DGNB-certificeret bofællesskab
Vores projektchef i Dansk Boligbyg, Sebastian M. Berger Rosenmeier, bød håndværkere og gæster velkommen og kunne glæde sig over, at projektet går helt efter planen. Et godt samarbejde mellem bygherre, rådgivere og Dansk Boligbyg samt en stor og ihærdig indsats fra vores underleverandører betyder, at de første beboere vil kunne flytte ind i bofællesskabet i sommeren 2023. Helt som planlagt.
Sebastian M. Berger Rosenmeier forklarede, at byggepladsen blev etableret i maj 2022, og de første tre måneder gik med udgravning og byggemodning, mens vi afventede byggetilladelsen.
”Derfra kan jeg bare sige, at det er gået rigtigt stærkt, og der er sket en masse forskellige aktiviteter. Første etape, med 34 boliger i rækkehuse er næsten rejst, de første fem boliger står klar om kort tid, hvori prøveboligen bliver repræsenteret,” sagde han blandt andet.
Fælleshuset, hvor rejsegildet blev holdt, er rejst, det er lukket og taget er tæt. Desuden er fundamenter og terrændæk til fem ud af de 10 etageboliger klar, og betonelementmontagen begynder i næste uge.
Det første Plushusene bofællesskab i Vestdanmark
Plushusene Lisbjerg er det første bofællesskab, som Plushusene etablerer vest for Storebælt. Bebyggelsen kommer, når den er helt færdig, til at bestå af 226 boliger fordelt på 2-plans rækkehuse på 100-110 kvadratmeter og lejligheder fra 62 til 110 kvadratmeter. Plushusenes stærke fokus på fællesskab bliver desuden understreget med stort fælleshus og fælles uderum i form af tagterrasser på punkthuse og rummelige opgangsarealer med fælles uderum på altanhusenes etager. Dertil kommer de grønne gårdrum mellem bygningerne. I bebyggelsen etableres også et energifællesskab, som har som mål at give beboerne billigere og mere grøn strøm.
”I dag er en fantastisk dag for Plushusene. En kæmpe tak for indsatsen til alle håndværkere og samarbejdspartnere. Det tegner rigtig godt her i Lisbjerg,” sagde administrerende direktør Martin Kring fra Plushusene bl.a. i sin tale.
Adresse på Thomas Vindingsgade og Bodil Lindorffsgade
Plushusene Lisbjergs kommende beboere får adresse på Thomas Vindingsgade og Bodil Lindorffsgade, da Aarhus Kommune har valgt at navngive vejene i området efter personer fra børnekulturlivet. Thomas Winding er kendt som den danske stemme bag Emil fra Lønneberg og Alfons Åberg samt som en af idémagerne bag Bamse og Kylling, mens Bodil Lindorff bl.a. var leder af børneteatret ”Filuren”.
”Denne identitet tager vi gerne med som inspiration i indretningen af f.eks. børnehulen i fælleshuset. Med historier, som bringer minder frem hos de voksne og nye oplevelser for de mindste. Det passer godt med, at livsglæde og livskvalitet på tværs af generationer er vigtige elementer i Plushusenes koncept,” sagde Martin Kring ved rejsegildet.
Han forklarede også, at Plushusene primært henvender sig til børnefamilier og voksne 55+. Plushusene har til formål at gøre en forskel for sine beboere, forebygge ensomhed og tilbyde tryghed og tilhørsforhold.
Nøgleord
Kontakter
Flere informationer hos:
Executive Assistant Lilli-Anne Mastellone, Dansk Boligbyg, på 3060 3492 eller lam@dbb.as
Kommunikationsrådgiver Susanne Lindø, Grønbech PR og kommunikation, på 4033 0555 eller sl@groenbech.com
Billeder
Information om Dansk Boligbyg
DANSK BOLIGBYG
Dansk Boligbyg a/s er blandt de 10 største hoved- og totalentreprenører i Danmark.
Virksomheden, der har speciale i bolig- og institutionsbyggerier, har som styrings-entreprenør mere end 50 bygge- og renoveringsprojekter i gang over hele landet.
Virksomheden beskæftiger over 100 medarbejdere og har en årsomsætning på ca. 2 mia. kr.
Virksomheden blev etableret i 1998 af Ole Rasmussen og Kristen Laursen og er i dag landsdækkende med syv afdelinger fordelt på kontorerne i Horsens, Aalborg, Odense og Roskilde.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Boligbyg
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Boligbyg
Erfaren projektleder i Aalborg4.1.2024 11:05:15 CET | Pressemeddelelse
Simon Grønhøj Hørbye Jensen er ny projektleder hos Dansk Boligbyg. Han skal de kommende tre år arbejde på moderniseringen af en større boligforening, som både omfatter nybyggeri og renovering. Når projektet afleveres, vil det omfatte mere end 200 topmoderne lejeboliger i bebyggelsen i Aalborg.
Fra bygningsmaler til byggeleder21.12.2023 11:08:00 CET | Pressemeddelelse
René Fabricius Mortensen er tiltrådt stillingen som byggeleder hos Dansk Boligbyg i Aalborg. Hans første opgaver bliver at medvirke ved færdiggørelsen af et boligbyggeri i Gug nær Aalborg og at bidrage til et andet boligbyggeri på Banegårdspladsen i Brønderslev.
Erfaren projektleder ansat til spændende byggeri i Holbæk11.12.2023 12:56:21 CET | Pressemeddelelse
Lasse Furbo er ansat som projektleder hos Dansk Boligbyg i Roskilde. Han har mere end 30 års erfaring med byggebranchen og skal hos Dansk Boligbyg stå for opførelsen af et nyt børnehus i Holbæk.
Ny projektleder til Dansk Boligbygs kommunikation20.11.2023 11:42:06 CET | Pressemeddelelse
Victoria Tvorup Andersen er netop ansat som ny projektleder for kommunikation hos Dansk Boligbyg. Hun har en baggrund som cand.ling.merc. fra Aarhus Universitet og erfaring med virksomhedskommunikation i forskellige brancher. Hendes tidligere erfaring inkluderer roller hos Sinful Group og YO STUDIOS, hvor hun bidrog til øget synlighed og vækst.
Ny projektleder til boligbyggeri i Gilleleje8.11.2023 12:58:10 CET | Pressemeddelelse
Dansk Boligbyg har ansat Michael Thygesen som projektleder i Roskilde-afdelingen fra 1. september. Hans første opgave bliver at arbejde med færdiggørelsen af et stort projekt i Gilleleje, hvor Dansk Boligbyg opfører 42 seniorboliger i totalentreprise for OK Fonden.