Dansk Boligbyg

Rejsegilde på boliger på Nordre Havnekaj i Kerteminde – langt om længe

Del
”Når noget er svært, ender det ofte med at blive virkeligt godt,” sagde Jesper Schmidt fra Milestone Development Group, da han som bygherre bød byggepladsens mere end 50 håndværkere samt arkitekter, rådgivere, lokale politikere og Dansk Boligbygs team velkommen til rejsegilde på Nordre Havnekaj-projektet den 26. oktober.
Billeder fra rejsegildet kan frit benyttes ved omtale af Nordre Havnekaj, Kerteminde.
Billeder fra rejsegildet kan frit benyttes ved omtale af Nordre Havnekaj, Kerteminde.

De 70 helt unikke og forskellige boliger, som er under opførelse på den tidligere industrihavn i Kerteminde, har været længe undervejs. Projektet er flere gange blevet udbudt af kommunen, inden Milestone Development for snart fem år siden gik ind i projektet:

”Det har været en meget lang proces, men også en god og spændende proces, hvor alle jer, som er her i dag, har bidraget til, at projektet lykkes. Det vil jeg gerne sige tak for,” sagde Jesper Schmidt og tilføjede:

”Jeg er sikker på, at når byggeriet til sin tid er færdigt, så vil vi alle sammen kunne være stolte af det. Andre vil beundre byggeriet og spørge, hvem har lavet det? Det har vi. Godt gået og tak til jer alle sammen.”

Jesper Schmidt glædede sig også over, at byggeriet skrider planmæssigt frem, og at der er styr på både byggepladsen, materialeleveringerne, tidsplanen og økonomien.

En genfortælling af Kerteminde by og havn

Projektets arkitekt, Otto Wagner fra Archidea fortalte i sin tale om intentionen med de mange forskellige sammenbyggede huse, der tilsammen udgør to firlængede boligkarrer:

”Vi har bestræbt os på at genfortælle Kertemindes arkitektur, som i høj grad præges af gamle byhuse og fiskerhuse. I designet af Nordre Havnekaj har vi læst teksten i kommunens masterplan for havnens udvikling, og så har vi fortolket købstadsmiljøet og de gamle fiskerhuse på en ny måde. Jeg nyder at se, hvordan byggeriet tager form. Og jeg vil gerne rose håndværkerne for at interessere sig for detaljerne i byggeriet og for at gøre sig umage,” sagde han bl.a. med henvisning til Kertemindes Masterplan for udvikling af havneområderne.

Også borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) holdt en kort tale og udtrykte glæde over at se Nordre Havnekaj tage form. Han anerkendte desuden både bygherre, arkitekt, rådgivere, hovedentreprenør og håndværkere for det store arbejde med at realisere et byggeri, hvor ganske få boliger ender med at være ens.

”Jeg kan se, det er et kæmpestort og kompliceret arbejde. Det er godt gået,” sagde han blandt andet.

Et boligbyggeri med mange kvaliteter

Fra Dansk Boligbyg udtrykte Per Andersen, som er afdelingsleder i Odense og vicedirektør, glæde og stolthed over, at vi som hovedentreprenør får lov at realisere et boligbyggeri med så mange kvaliteter:

”Vi skrev kontrakt den 23. december 2021, så man kan sige, at det var noget af en julegave til vores byggestyringsteam,” sagde Per Andersen og fortsatte:

”Vi er stadig i gang med at pakke gaven ud og må indrømme, at nogle af sløjferne er lidt stramme. Men det er min oplevelse, at alle parter i projektet gør sig umage for at bidrage til gode løsninger. Så det er en fornøjelse.”

Per Andersen takkede videre de mange håndværkere på projektet for at give den gas, levere kvalitet og bidrage til den gode stemning på byggepladsen. I februar 2022 blev der rammet pæle til byggeriet, her i oktober er alle ydervægge og tagkonstruktioner rejst, og byggeriet afleveres planmæssigt i oktober 2023.

”Når byggeriet til sin tid står færdigt, er jeg sikker på, det vil blive kendt og anerkendt på Fyn – og måske i resten af Danmark. De nye boliger kommer til at løfte havnemiljøet på en virkelig flot måde,” sagde Per Andersen.

Fakta om Nordre Havnekaj, Kerteminde

52 lejeboliger og 18 ejerboliger

7.800 kvadratmeter

Bygges i to karrer, sammensat af 44 forskellige huse i to og tre plan

Arkitekt: Archidea

Rådgiver: Vita Ingeniører

Hovedentreprenør: Dansk Boligbyg

Anden entreprenør etablerer gårdmiljø med forsænket P-areal og fælles terrasse ovenpå

Nøgleord

Kontakter

Flere informationer hos:


Executive Assistant Lilli-Anne Mastellone, Dansk Boligbyg, på 3060 3492 eller lam@dbb.as


Seniorkommunikationsrådgiver John Thorup, Grønbech, på 2880 0555 eller jot@groenbech.com

Billeder

Billeder fra rejsegildet kan frit benyttes ved omtale af Nordre Havnekaj, Kerteminde.
Billeder fra rejsegildet kan frit benyttes ved omtale af Nordre Havnekaj, Kerteminde.
Download
Billeder fra rejsegildet kan frit benyttes ved omtale af Nordre Havnekaj, Kerteminde.
Billeder fra rejsegildet kan frit benyttes ved omtale af Nordre Havnekaj, Kerteminde.
Download
Billeder fra rejsegildet kan frit benyttes ved omtale af Nordre Havnekaj, Kerteminde.
Billeder fra rejsegildet kan frit benyttes ved omtale af Nordre Havnekaj, Kerteminde.
Download
Billeder fra rejsegildet kan frit benyttes ved omtale af Nordre Havnekaj, Kerteminde.
Billeder fra rejsegildet kan frit benyttes ved omtale af Nordre Havnekaj, Kerteminde.
Download

Information om Dansk Boligbyg

Dansk Boligbyg
Dansk Boligbyg
Erhvervsbyvej 11
8700 Horsens

70275000https://danskboligbyg.dk

DANSK BOLIGBYG

Dansk Boligbyg a/s er blandt de 10 største hoved- og totalentreprenører i Danmark.

Virksomheden, der har speciale i bolig- og institutionsbyggerier, har som styrings-entreprenør mere end 50 bygge- og renoveringsprojekter i gang over hele landet.

Virksomheden beskæftiger over 100 medarbejdere og har en årsomsætning på ca. 2 mia. kr.

Virksomheden blev etableret i 1998 af Ole Rasmussen og Kristen Laursen og er i dag landsdækkende med syv afdelinger fordelt på kontorerne i Horsens, Aalborg, Odense og Roskilde.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Boligbyg

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Boligbyg

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye