Regeringens besparelser rammer skævt
For at se dette indhold fra www.regioner.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Hvis det står til regeringen, skal regionerne og kommunerne spare tre milliarder kroner i administration frem mod år 2030.
Besparelsen rammer imidlertid skævt, mener Danske Regioner. De forudser, at regeringens spareplaner kommer til at gå ud over patienterne og føre til, at det kommer til at tage længere tid at afvikle de lange ventelister.
Bruger langt mindre på administration
Regeringen lægger op til at fordele besparelsen mellem regionerne og kommunerne alt efter, hvor mange penge der totalt set går til dem hver især.
Men ser man på, hvordan pengene reelt bruges, så bruger regionerne en markant mindre andel af deres budget på administration end kommunerne.
Ifølge tal fra Danmarks Statistik har kommunernes administrationsgrad ligget på mellem 10,4% og 10,7% i årene 2019-2022. Og trækker man de administrative udgifter til jobcentrene væk, var den i 2022 på cirka 10%.
Hos regionerne er administrationsgraden faldet fra 3,8% til 3,6% i samme tidsrum.
- Regionernes administrationsgrad har ligget lavt og stabilt i mange år. Alligevel ser vi relativt set ud til at blive straffet med besparelser, der er tre gange større end kommunernes, og det forstår vi ikke. Regeringen tager hverken højde for, at vores administrationsgrad er lav, eller at vi har en meget stor driftsvirksomhed på hospitalerne. Dermed vil besparelserne gå ud over hospitalerne og patienterne, siger Danske regioners næstformand Mads Duedahl
Administration er noget andet i sundhedsvæsnet
Samtidig mener Danske Regioner, at man bør kigge på, hvad pengene til administration egentlig går til.
Hos regionerne ender de fleste af pengene, der optræder som administration, således på hospitalerne. Og den såkaldte administration er medarbejdere, der aflaster og frigør tid for de læger og sygeplejersker, der skal behandle patienterne.
- De registrerer for eksempel sundhedsdata, booker patienter til operationer, sikrer at alt apparatur og udstyr på hospitalerne virker, fordeler vagter og tager telefoner for lægerne. Det handler også om kvalitetssikring og patientsikkerhed og om at vejlede patienterne i forhold til patientrettigheder. På den måde er administration i sundhedsvæsnet noget andet end i kommunerne. Det bør der tages højde for i besparelserne, siger Mads Duedahl og fortsætter:
- På den måde løser de opgaver, som er helt nødvendige at få løst. Og de går ikke væk, selv om man sparer disse personer væk. I stedet vil opgaverne skulle løses af lægerne og sygeplejerskerne selv. Det vil igen gå ud over patienterne, fordi det vil betyde et fald i antallet af operationer og en stigning i ventelisterne.
Paradoks
I regeringsgrundlaget fra december 2022 fremgår det ellers, at regionerne skal blive ved med at bruge administrativt personale til at aflaste det sundhedsfaglige personales opgaver for at sikre mest mulig tid til at behandle patienter. Her står der således:
”Regeringen vil gå i dialog med Danske Regioner om en styrket regional prioritering af personale, som kan aflaste det sundhedsfaglige personale, ved en større brug af andre personalegrupper, f.eks. sekretærer.”
Det samme indgår i akutplanen fra februar 2022.
- Det er jo helt paradoksalt. På den ene side siger man, at de administrative medarbejdere skal løse opgaver, der aflaster sundhedspersonalet. På den anden side siger man, at de skal fjernes. Det hænger ikke sammen, og det går imod det, vi arbejder med ude på hospitalerne for at aflaste medarbejderne, siger Mads Duedahl.
Nøgleord
Kontakter
Pressevagt
Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk
Links
Information om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.
Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Regionerne overholdt budgetterne i 2023 trods stærkt stigende medicinudgifter24.4.2024 08:11:38 CEST | Pressemeddelelse
Stigende udgifter til medicin oversteg i 2023 de midler, som regionerne fik til at nedbringe ventelister. Det er dog lykkedes at overholde budgetterne for 2023, viser den samlede opgørelse over regionernes regnskaber.
Overenskomster for det regionale arbejdsmarked er stemt hjem15.4.2024 14:22:15 CEST | Pressemeddelelse
Afstemningen om OK24 er afsluttet for 150.000 regionalt ansatte, og resultatet er et klart ja. Dermed træder de nye overenskomster i kraft med tilbagevirkende kraft fra 1. april 2024. Heino Knudsen, formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), glæder sig over opbakningen til de indgåede aftaler.
Danske Regioner efter kritik: Der er rettet op15.4.2024 13:02:47 CEST | Pressemeddelelse
Regionerne tager Rigsrevisionens kritik af overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter alvorligt. Rapporten understreger, at reglerne på området har været uklare. Der er nu skabt klarhed med en ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen og langt mere systematisk monitorering af de maksimale ventetider.
Invitation til pressebriefing15.4.2024 08:00:00 CEST | Presseinvitation
Danske Regioner inviterer til pressebriefing kl. 15.00 på Dampfærgevej 22, 2100 København Ø.
Nye tal fra regionerne: Langt de fleste kræftpatienter bliver behandlet til tiden13.4.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Langt de fleste kræftpatienter kommer i gang med deres behandling inden for tidsfristerne af de maksimale ventetider, og det er kun en brøkdel af patienterne som venter længere af kapacitetsmæssige årsager.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum