Fredensborg Kommune

Padelbaner, tennisbaner og arkitektkonkurrencen for Nyt Fredensborg Bibliotek udskydes

Del
I lyset af de store prisstigninger i byggebranchen og den reducerede anlægsramme skal projekterne indgå i en ny prioritering ved byrådets budgetforhandlinger.

Byrådet besluttede på byrådsmødet mandag aften den 20. juni at udsætte arkitektkonkurrencen for Nyt Fredensborg Bibliotek samt de nye padelbaner og tennisbaner ved Humlebæk Idrætscenter.

Projekterne er foreløbigt udsat til efterårets budgetforhandlinger, hvor byrådet vil foretage en ny prioritering af kommunens anlægsprojekter.

Udsættelsen skyldes to forhold: Dels den netop indgåede aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) om kommunernes økonomi i 2023, som sænker rammen for hvad kommunerne må bruge på anlæg, dels de stærkt stigende priser i byggebranchen.

”Det er rigtig ærgerligt, at vi nu skal udsætte disse projekter, som jeg ved, mange borgere glæder sig til. Men kommunens økonomiske rammer er lige nu presset fra flere sider og præget af stor usikkerhed. Derfor er det rettidigt omhu, at byrådet foretager en ny samlet prioritering af kommunens anlægsprojekter. Det vil vi gøre i forbindelse med budgetforhandlingerne, hvor vi også kender de samlede konsekvenser for Fredensborg Kommune af den nye økonomiaftale mellem regeringen og KL”, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen.

Kontakter

Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) tlf. 25291942

Information om Fredensborg Kommune

Fredensborg Kommune
Fredensborg Kommune
Egevangen 3B
2980 Kokkedal

72 56 50 00http://www.fredensborg.dk

Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye