Krigsveteraner får tilskud til trygt fællesskab i Nivå Bådelaug
11.4.2024 08:27:45 CEST | Fredensborg Kommune | Pressemeddelelse
En tur på havet med ligesindede giver skadede veteraner nye kræfter og ro. Med nyt tilskud kan 20 veteraner komme til søs med hjælp fra Nivå Bådelaug
Fritids- og Idrætsudvalget har besluttet at give tilskud til, at 20 veteraner kan blive en del af Safe Zone Sejl Nivå, som er et trygt fællesskab for krigsveteraner og betjente med mén, fysisk eller psykisk.
”Det er fantastisk opløftende at se, hvordan kombinationen af et trygt fællesskab med andre veteraner og en sejltur på havet giver veteranerne ny livskvalitet. Vi var derfor i udvalget ikke i tvivl om, at vi skulle støtte Nivå Bådelaugs ansøgning, så de kan udbrede muligheden til flere skadede veteraner gennem Safe Zone Sejl Nivå”, siger udvalgsformand Charlotte Sander.
Safe Zone Sejl Nivå er én ud 48 nationale Safe Zones, som DIF Soldaterprojekt støtter. I Nivå kan veteranerne ugentligt i sejlsæsonen nyde givende timer på vandet sammen med ligesindede.
Siden Safe Zone åbnede sidste år, har succesen været mærkbar, og der er nu fastforankret 12 veteraner i tilbuddet.
”At vores foreningsliv på denne måde kan være med til at hjælpe medborgere, som har det svært, er et særdeles godt eksempel på, hvordan vi som samfund gennem frivillige indsatser kan gøre mere for hinanden. Så stor tak til Nivå Bådelaug”, siger Charlotte Sander og tilføjer:
”Det gjorde naturligvis også stort indtryk på os udvalgsmedlemmer, da en af veteranerne på mødet fortalte, hvordan fællesskabet i Safe Zone Sejl Nivå helt konkret forbedrer hans liv – fx ved at han efter en sejltur på havet endeligt kan sove en hel nat”.
Fritids- og Idrætsudvalget besluttede at give 50.000 kr. i tilskud. Derudover har Dansk Sejlunion bidraget med 35.000 kr. til udstyr og uddannelse.
I 2023 modtog Nivå Bådelaug 170.000 kr. fra kommunens Handicappulje til indkøb af båd. Samme år er der bevilliget 25.000 kr. fra kommunens Fritidspulje til køb af udstyr.
Kontakter
Udvalgsformand Charlotte Sander (A) tlf. 28 19 55 03
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Ny arbejdstidsaftale mellem Fredensborg Lærerkreds og Fredensborg Kommune sætter fokus på trivselsarbejde16.3.2026 09:28:31 CET | Pressemeddelelse
Forenklinger og nye timer til trivselsarbejde er vigtige elementer i den nye treårige arbejdstidsaftale
Nye velkomststandere på rådhuset øger tilgængeligheden9.3.2026 13:22:08 CET | Pressemeddelelse
Hvis man er svagtseende, bruger kørestol eller har brug for personlig assistance, er det blevet nemmere at få hjælp på Fredensborg Rådhus
Regionen overtager ansvaret for de midlertidige pladser på Skovgården4.3.2026 12:33:51 CET | Pressemeddelelse
Der bliver også fremover et lokalt tilbud på Skovgården i Fredensborg Kommune til borgere, som har brug for genoptræning og rehabilitering i trygge rammer
Ny byudviklingsdirektør i Fredensborg Kommune25.2.2026 09:00:21 CET | Pressemeddelelse
Et enigt ansættelsesudvalg og byråd står bag ansættelsen af Katrine Buhl Møller som ny direktør
Enigt kulturudvalg anbefaler, at der ikke opsættes flag i byrådssalen17.2.2026 10:27:39 CET | Pressemeddelelse
Kulturudvalget anbefaler, at byrådssalen ikke udsmykkes med Dannebrog og andre flag fremover
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum