Organisationer vil have 310.000 glemte børn på dagsordenen
Børns Vilkår og Psykiatrifonden stod torsdag klar på Christiansborg Slotsplads med en tre meter høj og seks meter lang glemmekasse med et opråb til politikerne om, at de skal prioritere de 310.000 børn, der vokser op som barn af en forælder med psykisk sygdom, fordi det kan have store konsekvenser for børnene.
"Børnene er i udgangspunktet raske børn, som har en højere risiko for at udvikle en psykisk sygdom end andre børn, hvis ikke vi sætter tidligt ind. De trives dårligere end andre børn, og deres mistrivsel fører til mere selvskade, flere selvmordstanker og lavere livstilfredshed", siger direktør i Psykiatrifonden Marianne Skjold.
Det er hvert fjerde barn i Danmark, der vokser op i familier med psykisk sygdom. Og blandt de børn, der er pårørende til forældre med svær psykisk sygdom, risikerer halvdelen selv at udvikle en psykisk sygdom. Budskabet på organisationernes glemmekasse var derfor, at hjælp i tide kan gøre en afgørende forskel.
”Børns trivsel er altid de voksnes ansvar. Alle forældre gør deres bedste, men når det ikke er nok, skal der hjælp og støtte til udefra. Det er ikke godt nok, at størstedelen af den her børnegruppe går under radaren. Det skal være obligatorisk at opspore børnene og tilbyde dem nødvendig hjælp og støtte”, siger vicedirektør i Børns Vilkår, Helle Tilburg Johnsen.
- Giv børnene adgang til hjælp og støtte
På trods af åbningsdebat på Christiansborg mødte en lang række politikere og ministre op på pladsen til dialog om, hvordan børnene bliver prioriteret, hjulpet op af glemmekassen og ind på den prioriterede dagsorden. De fik selskab af to unge kvinder, der selv er vokset op i familier med psykisk sygdom og ikke har fået hjælp som børn.
Et ansvar, ingen børn bør have
Social- og ældreminister Astrid Krag, (S), var en af dem, der kom forbi. Ministeren lyttede til 25-årige Annika Lundsgaard Thøgersen og 22-årige Sofies Holme Stenbergs historier om at vokse op i en familie, hvor man som barn bliver pålagt et ansvar, der normalt er de voksnes. Astrid Krag var helt enig med Psykiatrifonden, Børns Vilkår og de to unge kvinder.
”Det kan have nogle meget tunge konsekvenser, hvis man som barn har en mor eller en far med psykisk sygdom, og der ikke er nogen omkring én, der hjælper. Nogle børn oplever jo at hele deres barndom går, hvor det er dem, der står med alt for meget ansvar derhjemme – og sådan et ansvar er der jo ikke nogen børn, der skal gå med”, siger social- og ældreminister Astrid Krag, S.
Sundhedsminister: - Vi skal fra kan til skal
Sundhedsminister Magnus Heunicke, (S), lagde også vejen forbi for at tage den vigtige snak med de to unge kvinder, hvor fagkonsulent hos Psykiatrifonden Tina Mastrup gjorde det klart, hvilke indsatser og ændringer, der skal til.
"Det handler ikke kun om, at der findes et tilbud, som kun nogle forældre tager imod og mange ikke gør, det handler om at få børnene opsporet i tide og systematisere indsatserne i alle landets regioner, så ingen skolelærere, læger, pædagoger mv. nogensinde er i tvivl om, hvad de skal gøre", sagde hun blandt andet.
Sundhedsministeren tog forslagene med sig videre.
”Det handler altså om den tidlige opsporing og den systematiserede indsats, hvor et tilbud, der nu er noget man kan gøre brug af, skal blive til et tilbud, man skal gøre brug af”, opsummerede han.
Nøgleord
Kontakter
Psykiatrifonden: 2371 2688
Børns Vilkår: 2020 4459
Billeder
Links
Information om Psykiatrifonden
Spørg mere - så fylder det mindre er Psykiatrifonden og Børns Vilkårs partnerskab om at støtte børn, hvis mor eller far har psykisk sygdom. Så de trives i nuet og har mindsket risiko for psykisk sygdom i fremtiden. Alle børn fortjener et godt liv. Med alle de muligheder og umuligheder, det indebærer. Og vi kan starte med at spørge lidt mere.
Følg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Nordea og Psykiatrifonden sætter fokus på unges økonomiske og mentale mistrivsel18.4.2024 15:45:00 CEST | Presseinvitation
Mange danske unge er ramt af en trivselskrise. Det skyldes blandt andet bekymringer og i nogle tilfælde også problemer, når det kommer til økonomi. Derfor sætter Nordea og Psykiatrifonden sammen fokus på årsagerne og ikke mindst løsningerne på unges mentale og økonomiske mistrivsel. Det sker ved et oplæg for studerende på Erhvervsakademi Aarhus den 22. april.
Unge voksne vil have råd om angst16.4.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nogle ringer til Psykiatrifondens rådgivning for at få akut hjælp, fordi de har et angstanfald lige nu. Hver ottende chatsamtale og hver tolvte telefonsamtale handlede i 1. kvartal af 2024 primært om angst, og det er særligt de 20-40-årige, der har brug for hjælp på grund af angst.
Ny, opdateret samling af tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark11.4.2024 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Som noget nyt er der et kapitel om ældres psykiske sygdomme, men også nye tal for forekomst, børn og unge, behandling og livet med psykisk sygdom, i Psykiatrifondens nye og opdaterede samling af tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark. Rapporten, som også er tilgængelig digitalt, er en kilde til viden for alle, der arbejder med eller ønsker viden om psykisk sygdom. De mange tal og fakta understreger uligheden i behandlingsstandarden for psykiatriske og somatiske patienter og at psykiatrien trænger til politisk og økonomisk prioritering.
Sender redningsplan til Løhde: Vil sikre udredning og behandling til 4.000 børn med psykisk sygdom2.4.2024 16:08:14 CEST | Pressemeddelelse
Udrednings- og behandlingsretten overholdes ikke. Patienter informeres ikke om deres rettigheder, og nogle børn venter helt op til 200 dage på at blive udredt. Psykiatrifonden foreslår en redningsplan, der giver 4.000 børn og unge adgang til hurtig hjælp, blandt andet ved også at stille private tilbud til rådighed.
Rådgivning på chat vinder frem: Om natten handler det om angst, depression og selvmordstanker8.2.2024 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
Når livet er svært, vælger flere og flere at tale med Psykiatrifondens rådgivning. De senere år er det særligt rådgivning på chat, der er gået frem. I 2023 steg antallet af samtaler med 79 procent, og det er især nætterne, der er svære. Da fylder angst og depression. Hver sjette samtale handler om selvmordstanker, og andelen er endnu højere blandt unge under 30 år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum