OK

OK udvider i topledelsen

Del
Energiselskabet OK opruster i topledelsen og udvider direktionen med 46-årige Michael Lamberth, der kommer fra en stilling som markedsdirektør i OK. Udvidelsen af direktionen skal især ses i lyset af en øget og forandret opgavemængde grundet store forandringer på energimarkederne

Omstillingen i energisektoren afføder en masse nye opgaver i energiselskabet OK, som samtidig ønsker at udbygge sin styrkeposition i forhold til den digitale dagsorden.

Derfor har OK’s bestyrelse valgt at forstærke og udvide direktionen til tre, således Michael Lamberth er indtrådt som kommerciel direktør (CCO, red.) i direktionen, der i forvejen tæller COO Niels Ole Christensen og CEO Jørgen Wisborg.

”Behovet for flere ressourcer i direktionen er en logisk konsekvens af, at markederne forandres, og at forretningen oplever succes og vækst. Dette gælder både moderselskabet og koncernen som helhed. Vi tager i disse år mange nye initiativer, hvoraf en stadig større del kræver interaktion med eksterne partnere. Vores datterselskaber, herunder især Kamstrup, har store globale, vækstplaner, hvilket medfører større behov for sparring med OK som ejer,” siger Flemming Rasmussen, bestyrelsesformand i OK a.m.b.a.

Lynkarriere i OK
Derfor vil Jørgen Wisborg fremover beskæftige sig langt mere med OK’s syv datterselskaber i form af strategisk sparring, ligesom udadvendte aktiviteter i form af deltagelse i partnerskaber vil fylde mere. Wisborg vil fortsat være OK’s ledende figur i egenskab af CEO.

Michael Lamberth overtager Jørgen Wisborgs markedsvendte opgaver i moderselskabet, mens ændringen ingen organisatorisk betydning har for Niels Ole Christensens ansvarsområder.

Michael Lamberth er cand.oecon fra Aarhus Universitet og har været i OK siden 2016, hvor han blev ansat som forretningsudviklingschef. Han har siden 2019 været markedsdirektør for OK’s privatmarked, indtil han 2. marts 2020 tiltrådte som kommerciel direktør.

Før sin ansættelse i OK har Michael Lamberth blandt andet været forretningsudviklingschef i F. Salling A/S og retaildirektør for Telenors butikker. Michael Lamberth bor med sin familie i Risskov ved Aarhus.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om OK

OK
OK
Åhave Parkvej 11
8260 Viby J

70 10 20 33https://www.ok.dk
  • OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab
  • OK tæller udover moderselskabet OK syv datterselskaber, herunder Kamstrup, EnergiData og OK Plus. 
  • OK omfatter mere end 670 tankstationer, 180 vaskehaller samt 72 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
  • OK er landsdækkende leverandør af benzin, diesel, transportdiesel, fyringsolie, smøremidler, naturgas og elektricitet til både erhverv og private. Desuden leverer OK rådgivning, projektering og installation af varmepumpeløsninger i alle størrelser.
  • OK har tre biogasstationer og fire brinttankstationer
  • Foruden energiprodukter sælger OK mobiltelefoni og forsikringer. 

Følg pressemeddelelser fra OK

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra OK

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye