OK giver brugte ladebokse nyt liv
11.4.2024 08:20:24 CEST | OK | Pressemeddelelse
Fra april 2024 kan OK’s private kunder vælge at leje en brugt ladeboks. Lanceringen af denne cirkulære løsning skal fremme genbrug og mindske nyindkøb

Brugte ladebokse skal komme nye lejere til gavn i stedet for at samle støv på lageret. Derfor har energiselskabet OK igangsat en proces for genanvendelse af brugte ladebokse.
Det betyder, at en brugt ladeboks gendannes til sin oprindelige tilstand, så OK's private kunder får mulighed for at tilvælge en brugt ladeboks med fuld garanti, som en del af deres lejeløsning.
”Vi tror på, at kunderne vil tage godt imod muligheden, fordi de aktivt kan tilvælge genbrug,” siger Thor Folmann Krarup, OK’s e-mobilitetschef.
En cirkulær løsning til elbilisterne
Der kommer hele tiden flere elbiler ud på de danske veje, og derfor vil behovet for ladebokse kun stige i fremtiden.
"Med løsningen gør vi det nemt for vores private kunder at tilvælge genbrug. Vi tilbyder installation af brugte, men fuldt funktionsdygtige ladebokse, og det skal bidrage til at forlænge levetiden og mindske behovet for nyindkøb," siger Thor Folmann Krarup.
Og de brugte ladebokse finder formentlig nemt et nyt hjem, for danskerne er generelt glade for genbrug. DBA’s Genbrugsindeks 2023 viser, at genbrug er blevet mere populært, og inden for de seneste 12 måneder har fire ud af fem danskere købt og/eller solgt en eller flere brugte ting – og det er flere end nogensinde før.
Fakta
- Konceptet lanceres i april 2024 og gælder, når der er brugte ladebokse på lager.
- Den nye cirkulære løsning omfatter OK’s leje-løsning til private kunder, hvor ladeboks, drift og service er inkluderet i et månedligt abonnement. På den måde er der fuld garanti på kundens ladeløsning.
Læs mere om løsningen her
Nøgleord
Kontakter
Rikke Bue LaumarkKommunikationskonsulent
ribl@ok.dkBilleder
- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Energiteknik.
- OK omfatter mere end 685 tankstationer, mere end 230 vaskehaller samt mere end 80 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Sommerferie i elbil: Sådan forlænger du rækkevidden og gør turen billigere29.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er nemt at gøre turen i elbil mere effektiv, og det er også en god idé, for selvom sommervarmen hjælper rækkevidden på vej, koster høj hastighed og tung bagage mange kilometer og kroner. Her får du de bedste tips til at få flere kilometer ud af elbilen.
Undgå dyr opladning på kør-selv-ferien i elbil25.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er fortsat store prisforskelle på opladning af elbilen, når du kører på ferie i Europa. Danske bilister skal derfor være opmærksomme, inden turen går sydpå denne sommer. Lidt planlægning kan gøre ferien en hel del billigere.
Hedebølge giver usædvanligt store udsving: Elprisen mere end femdobles i dag23.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Prisforskellen mellem dagens billigste og dagens dyreste time er næsten 5 kr. pr. kWh. Det er meget sjældent, at elprisen svinger så meget inden for et døgn. Årsagen skal især findes i hedebølgen i Europa.
Trafikkaos og kø venter: Sommerferietrafikken i Tyskland bliver en tålmodighedstest - igen19.6.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferietrafikken bliver igen i år tæt på de mest populære ruter ned gennem Tyskland på vej mod Sydeuropa. Danskere på kør-selv-ferie kan se frem til kø og ventetid, særligt hvis turen går til Italien. Men lidt planlægning kan gøre underværker for turen.
400.000 har nu en ladeboks i indkørslen: Flere og flere oplader elbilen hjemme10.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af elbilister, der kan oplade bilen hjemme, stiger hastigt. Over 400.000 danskere har nu fået installeret en ladeboks hjemme i indkørslen. Urolighederne i Mellemøsten og de stigende brændstofpriser har skubbet yderligere på interessen for billig hjemmeladning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum