Nyt træf i Thisted skaber rum for fortrolighed og tunge tanker

Har man været udsat for et seksuelt overgreb i sin barndom eller ungdom, kan det komme til udtryk som senfølger i voksenlivet. Til Kvistens træf i Thisted er der mulighed for at spejle sine udfordringer i hverdagen med andre, der har lignende oplevelser i bagagen.
Op til 80 procent af alle, der på et tidspunkt bliver udsat for et seksuelt overgreb, oplever senfølger. Det kan være i form af PTSD, misbrug, angst og depression – men det kan også komme til udtryk ved, at man har svært ved at tage imod et knus fra et familiemedlem.
Dorthe Meldgård Madsen er uddannet psykoterapeut, og så har hun siden 2014 været en del af Kvistens korps af frivillige terapeuter, der yder gratis terapi til borgere med senfølger. Hun har arbejdet i dybden med de problemstillinger, som mange bærer rundt på, uden at kende kilden. For hende er noget af det mest meningsfulde ved arbejdet som psykoterapeut, at hun kan være med til at tage ansvaret for det seksuelle overgreb væk fra offeret:
- Der er ofte en sammenhæng mellem de udfordringer, man møder i hverdagen, og de traumatiske oplevelser fra barn- og ungdommen. Senfølger kan komme til udtryk på mange forskellige måder, om det så handler om, at man ikke er god til at sætte grænser, skabe sociale relationer, eller at man medicinerer sig med rusmidler, så betyder det alverden at blive mødt i det. Med Oles og gruppens hjælp kan vi skabe et fortroligt rum, hvor man føler sig set og spejlet – og en forvisning om, at man aldrig står alene med udfordringerne.
Sammen med Ole B. Jensen, der på egen krop har oplevet seksuelle overgreb og været igennem et årelangt alkoholmisbrug, leder de et træf i Thisted, hvor både mænd og kvinder er velkomne. Træffene er et tilbagevendende trygt forum, hvor fokus er på at få opnå bedre livskvalitet og løfte selvværdet.
For Ole B. Jensen var det først, da han fik terapi gennem Kvisten, at han blev fri af sit alkoholmisbrug. Det viste sig nemlig, at misbruget dulmede en anden smerte – skammen over at være blevet udsat for et seksuelt overgreb:
- Jeg vil gerne sparke til myterne om, at senfølger og overgreb bare er noget, der går over af sig selv. Selv har jeg brugt alkohol til at bedøve mine følelser, og jeg tror desværre, at mange med et alkoholmisbrug kan nikke genkendende til at have oplevet et seksuelt overgreb.
Dorthe Meldgård Madsen og Ole B. Jensen leder sammen træffene i Thisted, hvor man anonymt og uforpligtende kan komme og møde ligesindede, der har oplevet et seksuelt overgreb. Man er velkommen, uanset om man er i terapi eller ej, vil sætte ord på sine problemstillinger, eller blot er med for at lytte.
Træffene finder sted
- Den 14. november kl. 17:00 – 19:00 i Plantagehuset, Plantagevej 18 i Thisted.
- Herefter er der træf hver mandag i lige uger.
- Både mænd og kvinder kan deltage.
- For spørgsmål til træf, kontakt Dorthe Meldgård Madsen på tlf. 24 52 78 25.
Ole B. Jensen er også en del af Kvistens TaskForce, en gruppe bestående af 12 mænd og kvinder, der holder oplæg om deres rejse til at få det bedre. Ole Jensen, der er vokset op i Thy, holder oplæg om sin barn- og ungdom, og arbejdet for at få et bedre liv til trods for de seksuelle overgreb.
Taskforceoplægget finder sted
- Den 23. november kl. 19:00 – 21:00 i den lille hal i Plantagehuset, Plantagevej 18 i Thisted.
Nøgleord
Kontakter
Cecilie Davidsen HøjKommunikationskonsulent i Kvisten
Tlf:93636865cecilie@kvistene.dkLisbeth Høstgaard MøllerDirektør
Uddannelse: Psykoterapeut MPF og supervisor mm.
Billeder


Information om Kvisten
Kvistens tilbud om terapi og åbne informationsmøder
Kvisten er en landsdækkende social organisation, der behandler voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb i deres barn- eller ungdom, til at opnå bedre livskvalitet. Gennem terapiforløb ledt an af de mere end 80 frivillige psykoterapeuter og psykologer, kan Kvisten årligt tilbyde hjælp til godt 400 ofre og deres pårørende.
Ved at skabe synlighed gennem blandt andet træf og informationsmøder nationalt, er Kvisten med til at sætte fokus på de konsekvenser, seksuelle overgreb har for både samfundet og den enkelte. I Kvisten arbejder vi for, at ingen skal kæmpe alene med følgerne fra et seksuelt overgreb. For yderligere information og rådgivning, kontakt gerne Kvisten på tlf. 88 44 81 40.
Følg pressemeddelelser fra Kvisten
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kvisten
Sugardating vokser blandt unge – fagfolk kræver handling21.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Unge navigerer på egen hånd i et risikofyldt seksuelt grænseland, hvor nøgenfotos og intimitet i stigende grad veksles for materielle goder. Adfærden risikerer at skade de unges trivsel.
Kvistens Taskforce holder oplæg i Hadsten1.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 21. oktober kan du høre oplæg om livet med senfølger efter en barndom præget af seksuelle overgreb. Kvistens Taskforce inviterer til gratis oplæg i Hadsten Kulturhus Sløjfen.
Ornella gik 2,5 tusind kilometer for at lægge fortiden bag sig25.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Italienskfødte Ornella bar den tunge bagage med seksuelle barndomstraumer hele vejen fra København til Napoli. Nu kan intet stoppe hende.
En ørkenvandring i psykiatrien endte godt hos Kvisten3.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nelly er en af de mange voksne, der kæmper imod traumer forårsaget af seksuelle overgreb i opvæksten. I Kvisten kommer mennesket før journalen, og det gjorde en stor forskel for hendes bedring.
Et uvurderligt samarbejde fortsætter: Gavner mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb22.8.2024 08:46:50 CEST | Pressemeddelelse
Kvisten modtager bevilling fra Poul Due Jensens Fond frem til 2027. Donationen betyder, at hjælpen til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb, kan fortsætte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum