TEKNIQ Arbejdsgiverne

Nyt ambassadørkorps skydes i gang – nu skal flere piger vælge en erhvervsuddannelse

Del
16 kvinder fra installationsbranchen deltager lørdag d. 27. oktober i en workshop med blandt andet ligestillingsminister Eva Kjer Hansen. Anledningen er det nye ”Boss Ladies”-projekt, som skal få flere piger til at vælge en erhvervsuddannelse.
Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ
Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ

31 kvinder fra installations- og byggebranchen skal fungere som ambassadører i forsøget på at trække flere piger til erhvervsuddannelserne. De nyudnævnte ambassadører mødes på lørdag med blandt andre ligestillingsminister Eva Kjer Hansen i forbindelse med en workshop, der markerer starten på det treårige projekt, som går under navnet ”Boss Ladies”.

16 ud af de i alt 31 ambassadører er fra installationsbranchen og arbejder som lærlinge, eller svende. De får på workshoppen mulighed for at møde hinanden for første gang. I løbet af det næste år skal kvinderne ud på skoler på Sjælland for at fortælle piger i udskolingen om de mange spændende karrieremuligheder, der findes indenfor for eksempel installationsbranchen. En af ambassadørerne er Clara Jensen fra virksomheden El:Con.

”Jeg har valgt at blive ambassadør, fordi jeg gerne vil være med til at vise andre piger, at der findes mange forskellige spændende muligheder indenfor installationsbranchen. Jeg tror, at andre vil blive inspirereret, når de ser, at der allerede er andre piger i branchen,” siger Clara Jensen.

Også TEKNIQs underdirektør Tina Voldby deltager i workshoppen. Hun glæder sig over, at ligestillingsministeren lægger vejen forbi arrangementet for at støtte op om projektet og det nye ambassadørkorps.

”Det er et vigtigt indsatsområde for vores branche at få flere piger og kvinder ind i branchen. Vi ved, at vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft i den allernærmeste fremtid. Derfor har vi hverken som samfund eller branche råd til at afskrive halvdelen af Danmarks befolkning som potentiel arbejdskraft. Vi må samtidig se i øjnene, at der stadig er mange fordomme og stereotype opfattelser forbundet med at tage en erhvervsuddannelse. Derfor er vi gået med i Boss Ladies-projektet,” siger Tina Voldby og fortsætter:

”Vi skal have fat på pigerne, så vi kan få ændret deres opfattelse af erhvervsuddannelserne. Vi hører fra de kvinder, der allerede arbejder i installationsbranchen, at de elsker det. Jeg tror på, at vi har virkelig gode muligheder for at gøre os mere attraktive blandt pigerne, for vi har nogle fantastiske tekniske uddannelser, hvor man både skal bruge sine hænder og sit gode hoved,” siger Tina Voldby.    

Bag projektet står TEKNIQ Installationsbranchen, Foreningen Divers Dansk Byggeri, 3F, Dansk El-forbund, Blik og Rørarbejderforbundet, Danske Malermestre og KL. Projektet er støttet af Nordea-fonden og Grundejernes Investeringsfond.

 

Pressen er velkommen til at overvære ministerens åbning af campen, som finder sted lørdag den 27. oktober klokken 12.00 - 12.30.

Det sker på adressen: Arsenalvej 10, 1436 København K.

 

<Fakta om projektet>

  • Boss Ladies-projektet er et tre årigt projekt, der skal gøre det mere attraktivt for piger at vælge en erhvervsuddannelse. 
  • TEKNIQ Installationsbranchen, Foreningen Divers Dansk Byggeri, 3F, Dansk El-forbund, Blik og Rørarbejderforbundet, Danske Malermestre og KL står bag projektet.
  • Projektet er støttet af Nordea-fonden og Grundejernes Investeringsfond.

Nøgleord

Kontakter

Yderligere oplysninger:
Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ, mobil 20 12 82 83

Billeder

Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ
Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ
Download
Download

Information om TEKNIQ Arbejdsgiverne

TEKNIQ Arbejdsgiverne
TEKNIQ Arbejdsgiverne
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup

4343 6000http://www.tekniq.dk/

TEKNIQ repræsenterer 2.800 tekniske installationsvirksomheder. Installationsbranchen beskæftiger 45.000 medarbejdere og har en årlig omsætning på 50 milliarder kroner. Medlemsvirksomhederne beskæftiger sig med tekniske installationer, primært inden for det autoriserede område.

Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne

Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed15.4.2024 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse

Unge søger i stigende grad efter meningsfulde arbejdsliv, hvor de ikke kun får en løncheck hver måned, men også bidrager til et større formål. Og her har Danmarks faglærte al mulig grund til at ranke ryggen og være stolte over det, de bidrager til samfundet med. TEKNIQ Arbejdsgiverne har derfor taget initiativ til kampagnen “Værdi Hver Dag”, der bliver bakket op af Dansk El-Forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye