TEKNIQ Arbejdsgiverne

Ny skatteaftale er et skridt på vejen

Del
Regeringen og Dansk Folkeparti har netop indgået en skatteaftale, der gør det mere attraktivt at spare op til pensionen. Brancheorganisationen TEKNIQ er tilfreds med den nye aftale men havde gerne set, at der var gjort mere for at øge arbejdsudbuddet.
Niels Jørgen Hansen, adm. direktør i TEKNIQ Installationsbranchen
Niels Jørgen Hansen, adm. direktør i TEKNIQ Installationsbranchen

Regeringen og støttepartiet Dansk Folkeparti har netop indgået en ny skatteaftale, der blandt andet omfatter fradrag på pensionsindbetalinger.

Hos TEKNIQ Installationsbranchen glæder man sig over, at regeringen og Dansk Folkeparti dermed har taget et vigtigt skridt for at komme de såkaldte samspilsproblemer til livs.

”Vi anerkender, at skatteaftalen prioriterer at gøre det mere attraktivt at spare op og dermed reducerer samspilsproblemet. Det er positivt, at man har taget helt konkret fat på denne udfordring,” siger Niels Jørgen Hansen, adm. direktør i TEKNIQ.

Det anslås, at den nye skatteaftale vil øge arbejdskraftudbuddet med cirka 1.200 personer. Hos TEKNIQ havde man håbet på mere.

”I installationsbranchen oplever vi en stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det er derfor afgørende, at man både får flere ind på arbejdsmarkedet og samtidig fastholder og belønner de medarbejdere, der hver dag møder ind og yder en stor indsats,” siger Niels Jørgen Hansen og uddyber:

”Vi kan konstatere, at skatteaftalen ikke løser denne udfordring. Der er stadig brug for at gøre mere for at reducere beskatningen af den sidst tjente krone og dermed gøre det mere attraktivt at arbejde. For at sikre den økonomiske vækst de kommende år, er politikerne derfor nødt til at tage fat på denne opgave igen.”

Nøgleord

Kontakter

Yderligere oplysninger:
Niels Jørgen Hansen, adm. direktør i TEKNIQ, mobil 40 74 43 60.

Billeder

Niels Jørgen Hansen, adm. direktør i TEKNIQ Installationsbranchen
Niels Jørgen Hansen, adm. direktør i TEKNIQ Installationsbranchen
Download

Information om TEKNIQ Arbejdsgiverne

TEKNIQ Arbejdsgiverne
TEKNIQ Arbejdsgiverne
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup

4343 6000http://www.tekniq.dk/

TEKNIQ repræsenterer 2.800 tekniske installationsvirksomheder. Installationsbranchen beskæftiger 44.000 medarbejdere og har en årlig omsætning på 47 milliarder kroner. Medlemsvirksomhederne beskæftiger sig med tekniske installationer, primært inden for det autoriserede område.

Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne

Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed15.4.2024 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse

Unge søger i stigende grad efter meningsfulde arbejdsliv, hvor de ikke kun får en løncheck hver måned, men også bidrager til et større formål. Og her har Danmarks faglærte al mulig grund til at ranke ryggen og være stolte over det, de bidrager til samfundet med. TEKNIQ Arbejdsgiverne har derfor taget initiativ til kampagnen “Værdi Hver Dag”, der bliver bakket op af Dansk El-Forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye