DI Fødevarer

Ny klyngeorganisation dannes - Food & Bio Cluster Denmark

Del
Med etableringen af Food & Bio Cluster Denmark vil en række centrale aktører sikre, at Danmark er internationalt anerkendt som en af verdens førende, innovative fødevare- og bioressourceklynger. Organisationen etableres gennem en fusion af fire hidtidige klyngeorganisationer indenfor fødevarer og bioressourcer.

Danmark er et af de førende lande i verden, når det handler om fødevarer og bioressourcer. Dette er også grunden til, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har udpeget området som en national styrkeposition.

- For yderligere at styrke den videnbaserede innovation og vidensamarbejdet omkring styrkepositionen fødevarer og bioressourcer vil kompetencer og ressourcer nu blive samlet på tværs af fire hidtidige klyngeorganisationer i en forening. Den nye forening skal forenkle dagligdagen for eksisterende og spirende virksomheder i hele landet, når de søger inspiration, netværk, bistand og finansiering til deres videnbaserede innovationsprocesser, siger Anders M. Klöcker, erhvervspolitisk områdedirektør i Landbrug & Fødevarer.

Food & Bio Cluster Denmark etableres med udgangspunkt i organisationerne Agro Business Park, Danish Food Cluster, Nordjysk FødevareErhverv og Videncenter For Fødevareudvikling. De fire organisationer etablerer i fællesskab foreningen Food & Bio Cluster Denmark, hvori medlemsvirksomheder på demokratisk vis vil have den dominerende stemme. Landbrug & Fødevarer og DI Fødevarer har i fællesskab, og med bistand fra Cluster Excellence Denmark, koordineret processen mellem de fire fusionerende organisationer.

- Med Food & Bio Cluster Denmark bliver der adgang til second-to-none kompetencer inden for både videnbaseret innovationssamarbejde, inkubationsmiljøer og hjælp til risikovillig kapital. Hver af de hidtidige fire organisationer råder således over hver styrker, som samlet i en og samme organisation og i tæt samarbejde med videninstitutioner, virksomheder, den offentlige sektor og andre aktører, vil sikre et både meget bredt og dybt tilbud til sektorens mange virksomheder, siger Leif Nielsen, branchedirektør i DI Fødevarer.

- Som repræsentanter for det danske fødevareerhvervs samlede interessevaretagelse har det for DI Fødevarer og Landbrug & Fødevarer været naturligt at koordinere processen, også med henblik på at sikre det rette samspil med en bred vifte af øvrige og væsentlige tilbud og services til vores medlemsvirksomheder, siger Anders M. Klöcker.

- Det er samtidig en stor styrke, at der er fuld opbakning til den nye organisation fra de for klyngen helt centrale videninstitutioner; Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet og, på vegne af de godkendte teknologiske serviceinstitutter, Teknologisk Institut, siger Leif Nielsen.

Alle berørte medarbejdere, såvel som ejere/medlemmer af de fire fusionerende organisationer, er blevet orienteret tidligere i dag. I de kommende måneder vil bestyrelserne i de fire organisationer fremlægge fusionen til godkendelse, så den formelle etablering af Food & Bio Cluster Denmark kan finde sted i det tidlige forår 2020.

Organisationen tegnes af interim direktør Lars Visbech Sørensen og en interim bestyrelse bestående af; Anders M. Klöcker, erhvervspolitisk områdedirektør i Landbrug & Fødevarer, Leif Nielsen, branchedirektør i DI Fødevarer, Esben Laulund, formand for Danish Food Cluster, Ditte F. Nielsen, formand for Nordjysk FødevareErhverv, Bent Claudi Lassen, formand for Videncenter For Fødevareudvikling, Kurt Nielsen, prodekan Aarhus Universitet og Erik Bisgaard, prodekan, Københavns Universitet.

Kontakter

Spørgsmål rettes til:
Anders M. Klöcker, erhvervspolitisk områdedirektør i Landbrug & Fødevarer: Tlf.: 23 39 07 93, e-mail: anmk@lf.dk
Leif Nielsen, branchedirektør i DI Fødevarer: Tlf.: 27 24 56 38, e-mail: leni@di.dk
Lars Visbech Sørensen: Tlf.: 40 56 71 28, e-mail: lvs@agropark.dk

Billeder

Information om DI Fødevarer

DI Fødevarer



Følg pressemeddelelser fra DI Fødevarer

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Fødevarer

DI Fødevarers årsdag 2023: Hvordan skaber vi fremtidens fødevarer?10.11.2023 14:49:32 CET | Pressemeddelelse

Morgendagens fødevarer er højt på dagsordenen, i en tid hvor fødevarevirksomheder har høje ambitioner om bæredygtighed – og hvor de globale risici aldrig har være større. Fremfor alt – hvordan forener virksomhederne de store udfordringerne med forbrugernes ønsker? Dette er de centrale temaer på DI Fødevarers årsdag 2023, hvor fødevarerminister Jacob Jensen, fagfolk, erhvervsfolk og politikere drøfter løsninger.

DI Fødevarers årsdag 2022: Fødevarer i en forandret verden11.11.2022 10:23:20 CET | Presseinvitation

Corona, klima, korn, krise, konflikt og krig. Alt får konsekvenser for virksomhederne og for hvad der lander på forbrugernes tallerken. Energi- og fødevarepolitik er nu også sikkerhedspolitik. Konflikter som den i Ukraine rammer erhvervslivet med gennembrudte forsyningskæder, manglende afsætning og generel markedsuro og inflation. Det er de brændende temaer, som eksperter og branchefolk drøfter på DI Fødevarer årsdag.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye