DI Fødevarer

DI: Lovændringer skal bane vej for plantebaserede fødevarer

Del

Regeringen har i dag præsenteret sin handlingsplan for plantebaserede fødevarer. Handlingsplanen bydes velkommen af Dansk Industris branche for fødevarevirksomheder, DI Fødevarer, som dog efterlyser lovændringer på området, hvis det for alvor skal rykke med plantebaserede fødevarer.

Branchedirektør Leif Nielsen, DI Fødevarer. Foto: Sif Meincke
Branchedirektør Leif Nielsen, DI Fødevarer. Foto: Sif Meincke

- Vi skal spise mere planterigt, end vi gør i dag. Og der er rigtig mange virksomheder i gang med spændende initiativer, der vil revolutionere vores måltider i fremtiden. Handlingsplanen kan være med til at styrke den udvikling, og derfor hilser vi den velkommen, siger Leif Nielsen, branchedirektør for DI Fødevarer.

Bremser og forsinker

- Men hvis vi for alvor skal udnytte potentialet for en mere plantebaseret fødevareproduktion, skal vi også tage fat på lovgivningen, så den fremmer udviklingen af nye fødevarer fremfor at bremse og forsinke udviklingen. Det ser vi desværre for mange eksempler på i dag. Derfor er det glædeligt at se, at regeringen vil tage fat på at gøre det europæiske fødevaresystem mere agilt og mindre bureaukratisk.

- DI Fødevarer har set frem til handlingsplanen for plantebaserede fødevarer. Det er et vigtigt bidrag til at få styrket hele værdikæden fra jord til bord. Vi har i Danmark helt særlige og gunstige forudsætninger for at udvikle fremtidens fødevarer, der både er sunde og mindre klimabelastende.

Velsmag

- Sammen med det stærke gastronomiske miljø i Danmark kan vores virksomheder og vores fødevareforskning udvikle velsmag,  så danskerne helt af sig selv vil foretrække planterige måltider – simpelthen fordi de smager godt, siger Leif Nielsen.

Kontakter

Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 23428 4912, e-mail boh@di.dk

DI Fødevarer er en brancheorganisation under Dansk Industri med 250 medlemmer – lige fra små iværksættere til de største globale danske fødevarevirksomheder, som producerer alt fra lakridspiber til laksemousse. I DI Fødevarer arbejder vi for at organisere og fremme fødevarevirksomheder. Vi vil gøre Danmark til verdens mest attraktive land for fødevarevirksomheder at arbejde i og ud fra, så de kan bidrage mest muligt til et stærkt og cirkulært samfund.

Følg pressemeddelelser fra DI Fødevarer

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Fødevarer

DI Fødevarers årsdag 2023: Hvordan skaber vi fremtidens fødevarer?10.11.2023 14:49:32 CET | Pressemeddelelse

Morgendagens fødevarer er højt på dagsordenen, i en tid hvor fødevarevirksomheder har høje ambitioner om bæredygtighed – og hvor de globale risici aldrig har være større. Fremfor alt – hvordan forener virksomhederne de store udfordringerne med forbrugernes ønsker? Dette er de centrale temaer på DI Fødevarers årsdag 2023, hvor fødevarerminister Jacob Jensen, fagfolk, erhvervsfolk og politikere drøfter løsninger.

DI Fødevarers årsdag 2022: Fødevarer i en forandret verden11.11.2022 10:23:20 CET | Presseinvitation

Corona, klima, korn, krise, konflikt og krig. Alt får konsekvenser for virksomhederne og for hvad der lander på forbrugernes tallerken. Energi- og fødevarepolitik er nu også sikkerhedspolitik. Konflikter som den i Ukraine rammer erhvervslivet med gennembrudte forsyningskæder, manglende afsætning og generel markedsuro og inflation. Det er de brændende temaer, som eksperter og branchefolk drøfter på DI Fødevarer årsdag.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye