Psykiatrifonden

Ny bog opdaterer vores viden om angst

Del
Angst en af de hyppigst forekommende psykiske lidelser, der rammer mennesker i alle aldersgrupper. Det gør Psykiatrifondens nye bog om angst nødvendig og relevant – både for fagpersoner og for de mennesker, der har angst eller kender nogen, der har. Som et frisk pust er denne solide fagbog krydret med skønlitterære passager for at beskrive de følelser, angst vækker i os.

Med bogen har man samlet den nyeste information om angst. Hvad er angst? Hvordan opstår den? Hvilke former findes der? Alle disse spørgsmål forsøger første del af bogen at besvare og forklare. Hvorimod anden del koncentrerer sig om, hvilke behandlingsmuligheder der eksisterer, og hvordan de virker. Herunder hvad er den nyeste viden om behandlinger.

Siden Psykiatrifonden udgav sin seneste bog om angst i 2009, er der sket uendelig meget på området. Angst er et emne, vi hele tiden bliver klogere på. Eksempelvis er der mange forskellige tilgange og nye behandlingsformer. Angstbogen dækker det behov for opsamling af, hvad vi ved i dag.

Skrevet af eksperter

Ægteparret Nicole og Raben Rosenberg, henholdsvis psykolog og psykiater, har det meste af deres professionelle liv fokuseret på angstlidelser. De har stået for arbejdet med at redigere og sammensætte bogen og har også selv skrevet flere kapitler. Desuden har en lang række andre eksperter bidraget til bogen. Med bogens brede faglighed belyses angst hele vejen rundt fra det biologiske aspekt, hvad man gør som pårørende, angst hos børn og hos ældre og til fokus på alle de nye behandlingsmetoder, og hvordan de virker.

Nicole fortæller: ”Nogle kapitler har størst interesse for behandlere, mens andre er mere relevante for patienter eller pårørende. Men de fleste kan læses af alle, for det er noget, som berører os alle i forskellig grad.”

Angst udtrykt igennem litteraturen

Igennem hele bogen er der små, skønlitterære bidrag fra ældre og nyere værker, som i særlig grad evner at beskrive angst, som den opleves af det enkelte menneske. Med bidrag fra bl.a. Tove Ditlevsen, digt af Niels Barfoed og uddrag af Brødrene Løvehjerte, som smukt indkapsler det følelsesmæssige register, man oplever ved angst.

”Det er vores ønske med disse tekster at understrege, at forståelse af angst kræver bidrag fra flere forskellige fag, at fremhæve kontinuiteten mellem normal angst og angstlidelser og at give angsten en subjektiv stemme”, uddyber Nicole Rosenberg.

Angstbogen er ude allerede nu, og den kan købes i Psykiatrifondens webshop (link) eller hos boghandlere.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om Psykiatrifonden

Psykiatrifonden
Hejrevej 43
2400 København NV

3929 3909https://psykiatrifonden.dk/

Psykiatrifonden er en privat, sygdomsbekæmpende organisation. Vi kæmper for, at alle mennesker med psykisk sygdom og de, som er i risiko for at få det, mødes med forståelse og får den hjælp og rådgivning, de har brug for. I tide.

Følg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden

Ny, opdateret samling af tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark11.4.2024 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse

Som noget nyt er der et kapitel om ældres psykiske sygdomme, men også nye tal for forekomst, børn og unge, behandling og livet med psykisk sygdom, i Psykiatrifondens nye og opdaterede samling af tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark. Rapporten, som også er tilgængelig digitalt, er en kilde til viden for alle, der arbejder med eller ønsker viden om psykisk sygdom. De mange tal og fakta understreger uligheden i behandlingsstandarden for psykiatriske og somatiske patienter og at psykiatrien trænger til politisk og økonomisk prioritering.

Rådgivning på chat vinder frem: Om natten handler det om angst, depression og selvmordstanker8.2.2024 07:05:00 CET | Pressemeddelelse

Når livet er svært, vælger flere og flere at tale med Psykiatrifondens rådgivning. De senere år er det særligt rådgivning på chat, der er gået frem. I 2023 steg antallet af samtaler med 79 procent, og det er især nætterne, der er svære. Da fylder angst og depression. Hver sjette samtale handler om selvmordstanker, og andelen er endnu højere blandt unge under 30 år.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye