Salling Group

Nettos pant-poser virker og medvirker til mere genbrug

Del
Netto tester som den første danske dagligvarekæde pant på plastikposer i et samarbejde med WWF Verdensnaturfonden. Og de første resultater viser, at initiativet rent faktisk medvirker til, at poserne bruges flere gange.

Det er sjældent, at en butikskæde glæder sig over et faldende salg. Men det er ikke desto mindre tilfældet i Netto, der som de første i Danmark har indført pant på plastikposer.

Her viser de første erfaringer fra den nu to måneder lange test på Fyn nemlig, at pant på poserne faktisk medvirker til, at forbrugerne benytter deres poser flere gange og forbruger mindre plastik. Således er faldet af plastikposerne faldet med over 10 procent, hvilket er præcis det, som har været hensigten med pantposerne.

– Vi kan se et ganske markant fald i salget af vores plastikposer, hvilket er meget glædeligt. Det indikerer, at forbrugerne har forstået og i endnu højere grad genbruger de poser, de køber hos os. I Netto er det er vores klare og langsigtede mål, at vi vil medvirke til at minimere den plast, der er for meget af, og vi er kommet godt fra land, siger Michael Løve, direktør i Netto.

Faldet i salget af plastikposerne sker samtidig med, at Netto-butikkerne i testperioden har fastholdt omsætningen. Derfor kan effekten af pant-poserne for så vidt isoleres. 

– Panten skal sikre øget genbrug og bedre genanvendelse, og vi opfordrer alle vores kunder til at bruge deres poser igen og igen. Når vi analyserer forbruget på Fyn, virker det til, at kunderne bakker klart op om det, og det er vi meget glade for, uddyber Michael Løve. 

WWF Verdensnaturfonden: Sender klart signal

Testen og hele den ambitiøse plast-ambition, Netto og Salling Group har lanceret, sker i tæt samarbejde med WWF Verdensnaturfonden, og Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, er også meget tilfreds med de foreløbige resultater: 

– Danskerne sender et klart signal om, at vi vil gå forrest i kampen mod al den unødvendige plastik, der kvæler naturen omkring os. Nu køber vi kun poserne, når vi virkelig har brug for dem. Og vi genbruger dem mange gange, før de er så slidte, at vi leverer dem tilbage igen. Færre poser i omløb, betyder færre poser i naturen. Så WWF’s og Nettos pantposer tegner til at blive en succes. Det er en god dag for verdens dyreliv.

Flere poser kommer forhåbentlig retur

I testperioden har kunderne betalt en pant på 50 øre for hver købt pose. Og når poserne returneres til kasseassistenten, får kunderne 1 kr. retur. Derfor har Netto også set på antallet af pant-poserne, som er kommet retur. Her er den foreløbige konklusion, at andelen endnu er forholdsvis lav, men støt stigende dag for dag:

– Vi kan se, at flere og flere kommer retur med poserne. Tendensen er stigende, og det skulle også gerne kun gå en vej. Vi kan endnu ikke se, at alle kommer retur med deres poser, men i og med at vi netop opfordrer til, at poserne bruges så mange gange som muligt, og at kunderne først afleverer poserne, når de er slidt op, glæder vi også over det billede, vi ser, fortæller Michael Løve.

Testen forsætter i de næste måneder på Fyn og på Bornholm, som testen også er blevet udvidet til. Planen er fortsat, at hvis initiativet fungerer, udbredes pantordningen til samtlige Nettos næsten 500 butikker i Danmark samt i udlandet, hvor Netto driver flere end 800 butikker fordelt over Sverige, Polen og Tyskland.

- - - - - 

Pant på plastikposer

  • Netto indledte den 16. april en test af pant på specialdesignede plastikposer i alle de fynske Netto-butikker. Og udvidede denne til Bornholm den 4. juni.
  • I testperioden betaler kunderne en pant på 50 øre for hver købt pose.
  • Netto tager imod alle slags plastikposer og sender dem til genanvendelse, men man får kun pant retur for Nettos egen pose.
  • Poserne kan returneres til kasseassistenten, hvorefter kunden får 1 kr. retur.
  • Forskellen betales af Netto.
  • Poser, der bliver afleveret, bliver indsamlet og afleveret til genanvendelse.
    Vælger man ikke at pante posen, går pantoverskuddet fra Netto til WWF
  • Verdensnaturfonden, som Salling Group og Netto samarbejder med gennem et fælles partnerskab om plast.
  • Netto ser den nye pantordning som en investering, hvor udgifterne går til et godt formål – nemlig at mindske plastforurening.

Om Salling Group og WWF Verdensnaturfondens partnerskab

Salling Groups commitment:

Vi vil kæmpe for, at plastik fra vores varer, butikker og logistik ikke ender i naturen

Salling Groups ambition:
Vi vil:
Bruge mindre plast og andre emballagetyper
Sikre bedre genbrug af plastik
Give mere information og flere valgmuligheder til vores kunder omkring plastik og emballage generelt

Salling Groups målsætning:
Al plast brugt til transport af vores varer vil blive genbrugt eller genanvendt inden 2020
Al emballage på egne varemærker skal være 100% genanvendeligt inden 2023
Al engangsplastik udfases senest i løbet af 2021
Bevidst brug af mikroplastik i egne varer udfases

Kontakter

Billeder

Information om Salling Group

Salling Group
Salling Group
Rosbjergvej 33
8220 Brabrand

87 78 50 00https://sallinggroup.com/

Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.

Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.

Følg pressemeddelelser fra Salling Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Salling Group

Paris 2024: Store danske virksomheder og topatleter: "Det ligger i vores DNA - Ingen vinder alene!"17.4.2024 13:15:09 CEST | Pressemeddelelse

Nu er der kun 100 dage til OL begynder i Paris. Kampagnen ’Ingen vinder alene’ sætter fokus på Danmarks unikke tilgang, når der skal opnås verdensklasse: Sammenhængen mellem bredde og elite. Danmarks olympiske partnere Salling Group, Danish Crown, Toyota, Poul Schmith og paralympisk partner Elsass Fonden er gået sammen med Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund for at vise, hvorfor vi som land bliver ved med at lykkes med at skabe verdensstjerner.

Nyt samarbejde skal forebygge stroke i danskernes hverdag28.2.2024 08:20:00 CET | Pressemeddelelse

Alt for mange danskere rammes hvert år af stroke, og derfor vil Hjernesagen sammen med Salling Group og Salling Fondene over de kommende år bringe hjernesundhed og forebyggelse af stroke længst muligt ud til danskerne. Det sker ved at tilbyde nem og gratis blodtryksmåling i butikker landet over som del af et nyt, flerårigt strategisk samarbejde med ambition om at løfte danskernes generelle sundhedsniveau.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye