Dansk Boligbyg

Navnenyt - Roskilde

Del

Lars Ole Reimann er ansat som projektchef hos Dansk Boligbyg i Roskilde pr. 6. september.

Lars Ole Reimann er uddannet teknikumingeniør med speciale i statik, anlæg og miljø og kommer med en solid og bred erfaring fra byggebranchen. Han har de seneste 11 år drevet sit eget byggefirma, Sorø Bygningsentreprise, hvor han har stået for renovering og ombygning af ejendomme for professionelle bygherrer. Inden da var han hos Altan.dk fem år som hhv. planlægningschef og produktionschef. Lars Ole Reimann har også været projektleder hos Øens, N.H. Hansen, Enemærke & Petersen i Tyskland samt byggeleder hos Ringsted Bygningsentreprise. Han ser store muligheder i skiftet til Dansk Boligbyg:

”Det er dejligt at have nogen at spille bold med, så jeg kan udvikle mig,” siger Lars Ole Reimann og fortsætter: ”Jeg kan lære meget af vores afdelingsleder Jesper Fris, der har stor ledelseserfaring, og kan udvikle mig som leder med de nyeste ”værktøjer” inden for ledelse.”

Lars Ole Reimann oplever også, at Dansk Boligbyg har fokus på trivsel: ”Vi har stor frihed til at planlægge vores arbejdsdag og det giver mig mulighed for at få balance mellem arbejde og privatliv.”

Lars Ole Reimann er en eventyrer og dyrker alle typer af action og adventuresport sammen med sin kæreste. De dyrker bl.a. taktisk skydning og langdistanceskydning / Precision Rifle Shooting, går på jagt med både riffel og harpun, dykker og trekker i de norske fjelde. Han og kæresten bliver forældre i december og planlægger at fortsætte deres aktive liv, når familien forøges med en ny, lille eventyrer.

Nøgleord

Billeder

Information om Dansk Boligbyg

Dansk Boligbyg
Dansk Boligbyg
Erhvervsbyvej 11
8700 Horsens

70275000https://danskboligbyg.dk

DANSK BOLIGBYG

Dansk Boligbyg a/s er blandt de 10 største hoved- og totalentreprenører i Danmark.

Virksomheden, der har speciale i bolig- og institutionsbyggerier, har som styrings-entreprenør godt 50 bygge- og renoveringsprojekter i gang over hele landet.

Virksomheden beskæftiger over 100 medarbejdere og har en årsomsætning på ca. 2 mia. kr.

Virksomheden blev etableret i 1998 af Ole Rasmussen og Kristen Laursen og er i dag landsdækkende med syv afdelinger fordelt på kontorerne i Horsens, Aalborg, Odense og Roskilde.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Boligbyg

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Boligbyg