Nationalmuseet - Museer, forskning og bevaring

Nationalmuseet rykker ud til fem byer med rullende ’escape room’

Del
Med et indbygget ’escape room’ i en campingvogn kan festivaldeltagere i fem byer snart opleve 5000 års kulturhistorie. Det er en ny form for oplevelsesbaseret forskning, der skal styrke lokale fællesskaber og samtidig gøre Nationalmuseets forskere klogere på, hvordan vi bedst indretter fremtidens byer.
Mikkel Heller Jensen og Helene Buchhave Lind foran campingvognen, der indvendigt er forvandlet til et mysterium.
Mikkel Heller Jensen og Helene Buchhave Lind foran campingvognen, der indvendigt er forvandlet til et mysterium.

Det bliver en atypisk og samtidig fantastisk museumsoplevelse, som beboere i boligområder kan opleve, når Nationalmuseets rullende ’escape room’ med titlen Branden i Fælleshuset triller forbi Danmarks Almene Boligers fem folkefestivaler ”Vi samles” i Roskilde, Svendborg, Aalborg, Silkeborg og Varde fra 29. april til 10. juni.

En campingvogn fra 1994 er nemlig ombygget til at indeholde et mysterium, som på bare 20 minutter tager deltagerne igennem 5000 års Danmarkshistorie. Fra stenalderen over vikingetid og renæssance til 60’ernes og 70’ernes beboerdemokratiske bevægelse. I centrum for alle tidsperioderne er fællesskaber i og omkring byggede miljøer – ligesom de boligområder, som festivaldeltagerne selv bor i.

Der er mulighed for at opleve en eventyrlig, men også udfordrende, nervepirrende rejse gennem 5000 års kulturhistorie. Det bliver virkelig sjovt og spændende, og vi glæder os meget til at dele oplevelsen med festivaldeltagerne,” siger Mikkel Heller Jensen, som sammen med etnolog Helene Buchhave Lind står bag projektet.

Mikkel Heller Jensen er antropolog og forskningsassistent ved Nationalmuseets Forskningscenter for Sociale Bymodeller (SUMO), som med afsæt i kulturhistorien forsker i, hvordan vi bedst muligt indretter bæredygtige byer i fremtiden. Og den mission skal campingvognen hjælpe til med via en noget anderledes forskningsmetode.

Vi kalder det oplevelsesbaseret forskning, for i stedet for traditionel forskning, som når frem til nogle resultater, der efterfølgende præsenteres i en udstilling, så vender vi det hele på hovedet, så vi begynder med en form for udstilling – i dette tilfælde vores rullende ’escape room’ – hvor vi i samskabelse med deltagerne når frem til nogle forskningsmæssige indsigter,” siger Mikkel Heller Jensen.

Workshop om fremtidsdrømme

Når mysteriet er løst, vender deltagerne tilbage til nutiden, hvor de i campingvognens fortelt vil møde lokale fællesskabsfortællinger fra de fem festivalbyer. Herefter inviteres de til workshops, som skal hjælpe forskerne med at forstå, hvilke fællesskaber beboerne indgår i, og hvilke fællesskaber de drømmer om i fremtiden. Det skal resultere i ny viden om, hvordan vi bedst muligt indretter bæredygtige byer i fremtiden – med fællesskaber i centrum.

Det skal give os ny viden, som vi kan bruge i vores forskning, og så håber vi, at det også kan bidrage til at styrke hverdagsdemokratiet og fællesskaber lokalt,” siger Mikkel Heller Jensen.

Det rullende escape room kan opleves af alle på de fem folkefestivaller, som Danmarks Almene Boliger (BL) holder i henholdsvis Roskilde (29. april), Svendborg (6. maj), Aalborg (13. maj), Silkeborg (3. juni) og Varde (10. juni).

Den ’oplevelsesbaserede forskning’ afsluttes med en digital udstilling på Nationalmuseets hjemmeside, hvor lokale genstande, historier og beboerskabt indhold fra workshopaktiviteterne præsenteres.

   

Kontakt: Mikkel Heller Jensen, antropolog og forskningsassistent ved Nationalmuseets Forskningscenter for Sociale Bymodeller (SUMO), 2511 5804, mikkel.heller.jensen@natmus.dk

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Mikkel Heller Jensen og Helene Buchhave Lind foran campingvognen, der indvendigt er forvandlet til et mysterium.
Mikkel Heller Jensen og Helene Buchhave Lind foran campingvognen, der indvendigt er forvandlet til et mysterium.
Download
Mysteriet tager deltagerne igennem 5000 års kulturhistorie - her afspejles dansesalen på Kronborg.
Mysteriet tager deltagerne igennem 5000 års kulturhistorie - her afspejles dansesalen på Kronborg.
Download
Inde i campingvognen skal man løse et mysterium.
Inde i campingvognen skal man løse et mysterium.
Download
Download
Deltagerne kommer også forbi vikingetiden.
Deltagerne kommer også forbi vikingetiden.
Download
Mikkel Heller Jensen.
Mikkel Heller Jensen.
Download
Helene Buchhave Lind.
Helene Buchhave Lind.
Download

Links

Information om Nationalmuseet - Museer, forskning og bevaring

Nationalmuseet - Museer, forskning og bevaring
Nationalmuseet - Museer, forskning og bevaring



Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum. Det ligger i Prinsens Palæ i København, hvor det har haft adresse siden 1849.

Nationalmuseet består foruden af besøgsstedet i København også af en forsknings-, samlings og bevaringsafdeling, der tager sig af konservering og bevaring af Danmarks kulturskatte samt forskning i både kulturhistoriske og naturvidenskabelige emner.

Der er 18 besøgssteder knyttet til Nationalmuseets organisation, som Rane Willerslev er direktør for.

Følg pressemeddelelser fra Nationalmuseet - Museer, forskning og bevaring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nationalmuseet - Museer, forskning og bevaring

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye