Campen Auktioner A/S

Mere end 100 specialkøretøjer under hammeren: Kom til stor fysisk specialbilsauktion i Randers lørdag den 30. april

Del

Lørdag den 30. april får bilfolket en unik mulighed for at gøre sig en god investering, når Campen Auktioner lader hammeren falde over mere end 100 spændende specialkøretøjer og klassiske biler. Kataloget favner bredt med veteranbiler, motorcykler, lastbiler, knallerter og en brandbil. Auktionen finder sted på Myntevej 2, 8920 Randers NV med eftersyn fra kl. 11.00 og auktionsstart kl. 13.00.

Når Campen Auktioner lørdag den 30. april slår dørene op til den næste store fysiske specialbilsauktion i Randers, så er det med et katalog fyldt med spændende, unikke og flotte specialkøretøjer.

- Kataloget kommer til at omfatte mere end 100 specialkøretøjer. Kataloget favner bredt, så der er rig mulighed for at gøre en god investering i ét klassisk køretøj, både for private og erhverv, fortæller Allan Rasmussen, der sammen med auktionarius Peter Lund, står for afholdelsen af den fysiske auktion. Han fortsætter:

- Særligt fra auktionen kan der fx fremhæves en Morgan 474 fra 1978, en Volvo P1800 ES fra 1972, en MGB sportsvogn fra 1969 og en Fiat 500 C Topolino fra 1950.

Morgan 4/4, årgang 1978 – Ét sjovt bekendtskab
Katalognummer 21 - ét projekt, der startede tilbage i 2010, da bilen blev købt i England. Den oprindelige sælger fra England havde skilt bilen delvist ad, og var så småt begyndt på genopbygning, men opgav så projektet.

Da den så kom til Danmark, blev bilen totalt adskilt, med løbende billeddokumentation. Alle mekaniske dele, der kunne restaureres blev istandsat og kassable dele nyanskaffet. Efter restaurering af pladearbejde blev dette renset, sandblæst, epoxyprimet og -lakeret. Efter 4 år var bilen klar til indregistrering i 2014.

Hvis man vil have et indtryk af, hvordan bilen kører, så kan det sammenlignes med en tur i radiobil. Den har en fantastisk vejbeliggenhed, meget direkte styring. Der er næsten ingen plads og affjedring, men man har alligevel en stor grad af komfort. Det er én bil, der er sjov at køre i.

Volvo P1800 ES, årgang 1972 – Volvos første succesfulde sportsvogn
Katalognummer 4 – ES-versionen af den mest eftertragtede udgange af P1800. Volvos første succesfulde sportsvogn, en oplagt klassiker med et stort investeringspotentiale. Bilen på auktionen er tilmed dansk indregistreret.

For mange er P1800 en af Volvos mest ikoniske modeller. Det var bilen, som Roger Moore kørte i Tv-serien ”The Saint” og som viste os, at Volvo var andet og mere end stationcars.

Som investering er P1800 ES-modellen oplagt, da det er den mest sjældne udgave, og den er steget voldsomt i pris de seneste år. En del af forklaringen er, at Volvo kun fremstillede 8.077 eksemplarer, før modellen udgik i 1973.

Fiat 500 C ’Topolino’, årgang 1950 – Den første generation
Katalognummer 3 – Stil og charme for alle pengene. Den første generation af den ikoniske 500 er noget ganske særligt.

Topolino var bilen, der skulle sætte Italien på hjul i årene efter anden verdenskrig. Derfor skulle den først og fremmest være billig, så man havde udeladt alt andet end det mest nødvendige. Det betød blandt andet, at der kun var plads til to personer, og at bagagerummet var bag sæderne. Det stoppede dog ikke Italienerne i at proppe både børn og bedstemødre ind på pladsen bag sæderne.

Bilen der er på auktionen, har fået en omfattende renovering, men fremstår i fin og patineret stand og er klar til at blive nydt i mange år fremover. Der medfølger omfattende dokumentation af renoveringen og bilens historie – og den er dansk indregistreret.

MGB sportsvogn, årgang 1969 – USA-model med 3 viskere
På auktionen kan man også finde katalognummer 5 – en flot MG veteranbil fra 1969 med soft top. Bilen er importeret til Danmark fra USA i 2006, er med trådfælge, og der er rulleseler monteret.

Rigtig flot bil, der selvfølgelig er dansk indregistreret og holder veteransyn til 19. juli 2025.

Faktaboks:
Auktionen finder sted lørdag den 30. april kl. 13.00 på adressen Myntevej 2, 8920 Randers NV. Dørene åbner for eftersyn på dagen fra kl. 11.00. Derudover kan man komme til eftersyn hver tirsdag kl. 9-15 og hver torsdag kl. 9-19, dog ikke på helligdage.

Hvis du ikke kan vente til auktionsstart den 30. april, så kan du allerede nu gå ind på vores hjemmeside www.campenauktioner.dk og forhåndsbyde online. Det er muligt at forhåndsbyde på auktionen indtil torsdag den 28. april kl. 20.00.

Billedtekster:
Billede 1: Allan Rasmussen, (til venstre) og Peter Lund (til højre) sammen med et udvalg af de mange spændende biler, der bliver solgt på fysisk auktion i Randers lørdag den 30. april.

Billede 2: Allan Rasmussen (til venstre) og Peter Lund (til højre) sammen med katalognummer 21 – en Morgan 4/4 fra 1978.

Billede 3: Katalognummer 21, som den så ud, da den blev modtaget i DK. Efter mange hundrede timers arbejde og investering i bilen har vi i dag den flotte bil, som bliver solgt på auktionen.

Billede 4: Katalognummer 3 – Fiat 500 C Topolino fra 1950.

Billede 5: Katalognummer 4 – Volvo P1800 ES fra 1972.

Billede 6: Katalognummer 5 – MGB sportsvogn fra 1969.


Relevant information

 

Auktionskataloget
https://campenauktioner.hibid.com/catalog/354651/7500-fysisk--specialk-ret-jer--randers-/

Campen Auktioners hjemmeside
https://www.campenauktioner.dk/

Kontakter

Billeder

Information om Campen Auktioner A/S

Campen Auktioner A/S
Campen Auktioner A/S
Myntevej 2
8920 Randers NV

+45 22 71 55 55http://campenauktioner.dk

Campen Auktioner er et auktionshus, som sælger alt fra køretøjer, tøj og brugskunst til overskudslager og meget andet. Alt dette foregår via deres online og fysiske auktioner i deres auktionshuse, og du kan som privat og eller som virksomhed både sælge og købe på auktionerne. Der er mange fordele at hente, uanset om du kommer for at købe noget til eget hjem eller virksomhed, eller du kommer for at tjene penge på det, som du har stående. 

Følg pressemeddelelser fra Campen Auktioner A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Campen Auktioner A/S

80 års radiohistorie på netauktion: En af verdens største privatejede B&O samlinger under hammeren i Ebeltoft3.2.2022 00:00:00 CET | Pressemeddelelse

Et livsværk kommer under hammeren. Museet Beomus’ store og unikke samling af B&O apparater bliver nu solgt på netauktion hos Campen Auktioner. Bag er Kim Klastrup, tidligere Grundfos-direktør, der har opbygget sin samling over mere end 50 år. Det er muligt at byde på auktionen indtil søndag den 20. februar, og man kan komme til eftersyn på museet lørdag den 19. februar kl. 10-15.

Spring- og dressurheste med super afstamning på netauktion hos Campen Auktioner28.8.2021 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I forrige uge gik dyrlæge og anerkendt avler Jens Kvist bort efter længere tids sygdom. Den 14. september bliver de sidste ni heste, alle trukket ud af Jens Kvists kendte hoppestammer, solgt på netauktion ved Campen Auktioner. Hestene er alle avlet på stærke hoppestammer og kendte hingste fra de bedste europæiske avlsforbund. Der er eftersyn på hestene søndag den 12. september efter aftale.

Breeders Foal Auction er nu online ved Campen Auktioner A/S5.8.2021 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Campen Auktioner A/S har fået samlet en rigtig interessant kollektion af føl med spændende afstamninger. På årets første følauktion ved Campen Auktioner er 11 føl samlet på Breeders Foal Auction. Auktionen slutter onsdag den 18. august 2021 klokken 20.00, og du har allerede nu mulighed for at lægge et bud på et eller flere af de spændende føl, som findes på auktion 6500, Breeders Foal Auction.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum