Marie-Luise Bodendorff fortsætter serien med Kuhlaus klaverværker
Sidste år indledte Marie-Luise Bodendorff serien med Kuhlaus værker for soloklaver. Works for Solo Piano Vol. 1 modtog stor ros fra anmeldere i både ind- og udland: Albummet fik bl.a. 5 stjerner af både Kristeligt Dagblad og tyske Piano News, og Politiken fremhævede albummet som en af de 20 bedste klassiske udgivelser i 2021.
Den 25. marts udkommer seriens andet album, som bl.a. præsenterer førsteindspilningen af Kuhlaus første opusnummer.
Forkærlighed for klaveret
Friedrich Kuhlau er kendt som Beethovens stærkeste fortaler i Danmark og som komponisten bag både stort anlagte værker, samt klaverværker til undervisningsbrug for amatører.
Kuhlau flygtede fra Tyskland til Danmark i en alder af 24 år, for at undgå indskrivelse i Napoleons hær. Han arbejdede sig hurtigt ind i Danmarks musikalske og aristokratiske kredse, opnåede statsborgerskab og tilbragte resten af sit liv i landet.
I sin levetid var Kuhlau primært kendt som pianist. Hans klaverværker har dybde og karakter, melodisk righed og undersøger instrumentets store klangpotentiale. Generelt har hans musik har alle den tidlige romantisk kendetegn på et tidspunkt, hvor dansk musik kun lige var ved at få øjnene op for den musikalske udvikling.
Velkendte værker og en verdenspremiere
På det nye album tager Marie-Luise Bodendorff udgangspunkt i de 3 Rondoer, Op. 1, som ikke tidligere har været indspillet, på trods af at de repræsenterer noget af Kuhlaus mest chamerende musik. De tre rondoer er et eksempel på Kuhlaus pædagogiske hensigter, ligesom hans 6 Sonatiner, Op. 55 der også er at finde på det nye album og som stadig er populære blandt pianister med ønske om at finpudse deres teknik.
Albummet præsenterer desuden hans Fantasi i g-mol over svenske sange, Op. 93, som udviser al den håndværksmæssige kunnen, elegance og elskværdighed, som gør også Kuhlaus lettere værker virkelig interessante.
Et livslangt kendskab til Kuhlau
Marie-Luise Bodendorff (f. 1983) er født i Augsburg, Tyskland og har et helt særligt forhold til Kuhlaus musik. Som bare 6-årig debuterede hun i en bearbejdelse af Kuhlaus Sonatine i C-dur, Op. 20, og hans musik har fulgt hende lige siden.
De seneste år har Bodendorff markeret sig i koncertserier og på adskillige festivaler i Europa og Kina. Hun er prisvinder i talrige internationale klaverkonkurrencer og underviser desuden i klaver og kammermusik på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København.
Udkommer den 25. marts 2022
Marie-Luise Bodendorff, klaver
77 minutter
CD 8.226205
For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.AlbumtrailerVideokanal
Kontakter
Asta Ravn CorneliusAnsvarlig for presse og markedsføringDacapo Records
Tlf:22868980asta@dacapo-records.dkBilleder
Links
Information om Dacapo Records
Dacapo Records er Danmarks nationale pladeselskab for klassisk og ny musik.
Siden 1989 har vi udgivet mere end 600 CD’er, DVD'er og rent digitale udgivelser, primært med musik af danske komponister. Vores katalog spænder lige fra de tidligste barokværker af komponister som Dietrich Buxtehude til den yngste nyskrevne musik i dag.
Dacapo Records går helhjertet op i at understøtte dansk musikliv. Ikke blot ved at udgive musik, der ellers ikke ville kunne vinde udbredelse på almindelige markedsvilkår. Men også ved at promovere danske komponister i udlandet.
Det kræver, at vi lever op til de højeste internationale standarder, og derfor sætter vi en ære i kvaliteten af vores udgivelser. Det er grunden til, at vi samarbejder med de bedste danske og nordiske kunstnere såvel som internationale topensembler som Wiener Filharmonikerne, New York Filharmonikerne, Lapland Kammerorkester og Kronos Kvartetten.
Følg pressemeddelelser fra Dacapo Records
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dacapo Records
Hør nye sider af sangkomponisten Poul Schierbeck4.4.2024 15:04:18 CEST | Pressemeddelelse
Poul Schierbeck er komponisten bag elskede sange som I Danmark er jeg født og Det er i dag et vejr. På et nyt album har sopran Dénise Beck sammensat et udvalg af også mindre kendte sange, som portrætterer Schierbeck som en usædvanlig alsidig sangkomponist, med en fremragende evne til at fortolke tekst i musik. Udkommer fredag d. 5. april.
Orglet spøger, piber og sukker i nyt værk af Calum Builder2.4.2024 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I Renewal Manifestation portrætterer Calum Builder det mægtige orgel som et levende væsen, et uhyre, der vækkes til live i selskab med strygertrio og altsaxofon. Værket udkommer på LP og streamingtjenester den 19. april.
Else Marie Pades sange fra Frøslevlejren får nyt liv13.3.2024 13:26:35 CET | Pressemeddelelse
De fleste kender Else Marie Pade som en pioner inden for dansk elektronisk musik. Men under dystre omstændigheder under Anden Verdenskrig skrev Pade også en række humoristiske sange i swing- og slagerstil, som nu er blevet nyfortolket af duoen Dybfølt og sangerinde Kira Martini.
Amerikansk inspiration møder køligt nordisk gemyt i Anders Koppel kammerkoncerter28.2.2024 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med én fod solidt plantet i den klassiske europæiske musiktradition og den anden i jazz, rock og ikkevestlig musik, har Anders Koppel udviklet et personligt og nutidigt tonesprog, som kan høres på et nyt album med tre af hans mest chamerende kammerkoncerter.
Subtile jazzindtryk møder klassisk partiturmusik i Nikolaj Hess' violinkoncert12.1.2024 10:50:37 CET | Pressemeddelelse
Dacapo Records ser frem til at præsentere det første samarbejde med den internationalt anerkendte jazzpianist og komponist Nikolaj Hess. Hans violinkoncert Melody, skrevet til violinist Cæcilie Balling, udkommer på et digitalt album den 26. januar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum