LYNGBY: Kvistens Taskforce bryder tavsheden om seksuelle overgreb

Kvistens Taskforce af tidligere brugere inviterer alle interesserede til en aften, der handler om at leve med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen. Du er velkommen uanset, om du selv har været udsat for overgreb, er pårørende til en, der har været seksuelt misbrugt, eller du blot er nysgerrig efter at vide mere om emnet.
Det sker:
Onsdag 7. september 2022 kl. 19.00 – 21.00 på Stadsbiblioteket i Lyngby, Lyngby Hovedgade 28, 2800 Kgs. Lyngby
Kvistens Taskforce af tidligere brugere inviterer dig til en aften, hvor vi TØR
- bryde tavsheden om seksuelle overgreb.
- aflive myter og nedbryde tabuer om seksuelt misbrugte.
- tale om senfølger efter seksuelle overgreb
Jens Mortensen og Tine Jeilsø fra Kvistens Taskforce er parat til at svare på tilhørernes spørgsmål, og det er dialogen, der er i centrum for aftenens program. Han har selv oplevet seksuelle overgreb, har erfaring med senfølger, og de ved, at der er håb om at få det bedre!
Jens Mortensen fortæller:
- Hvis seksuelle overgreb i barndommen forbliver hemmeligheder, er det umuligt at bearbejde senfølgerne og de voldsomme konsekvenser, som de medfører. Der er mange myter og tabuer omkring seksuelle overgreb på børn. De bidrager bestemt ikke til, at det bliver lettere at tale om det, og vi er nødt til at tale om det. Det er den eneste måde, vi kan forandre verden. Fællesskaber, som Kvisten har hjulpet mig mere, end jeg nogensinde kan sætte ord på, og det at have nogle at spejle sig i giver muligheden for at se videre, klarere og udvikle sig. De fleste, der er ramt af senfølger, går meget stille med dørene. Frygten for at være forkert og anderledes fylder så meget. Og så er der brug for, at nogen går ud og siger: ”Husk, det var aldrig din skyld!”
Senfølger efter seksuelle overgreb kan spænde vidt, lige fra PTSD, angst og depression, forskellige former for misbrug og afhængighed, svært ved at være i og bevare nære relationer og mange andre komplekse psykiske, sociale, mentale og fysiske problemer.
Til oplægget fortæller frivilligkoordinator Peter Jørgensen om Kvistens tilbud om psykoterapi og rådgivning til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen.
Kvisten er en landsdækkende social NGO, der bygger på frivilligt arbejde. Alle frivillige behandlere har en godkendt uddannelse som enten psykoterapeut eller aut. psykolog med specialisering i psykoterapi.
Arrangementet er gratis.
Nøgleord
Kontakter
Jens MortensenKvistens Taskforce
OBS: Træffes først EFTER kl. 16.
Peter JørgensenFrivilligkoordinatorSjælland og Hovedstaden
Udd. psykoterapeut.
Inge RamsingKommunikationskonsulent
Uddannet journalist 1991, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Medlem af Dansk Journalistforbund.
Lisbeth Høstgaard MøllerDirektør
Uddannelse: Psykoterapeut MPF og supervisor mm.
Billeder
Vedhæftede filer
Links
Information om Kvisten
Kvistens Taskforce spreder viden og afliver myter om seksuelle overgreb
Kvistens Taskforce består af frivillige tidligere brugere – både mænd og kvinder – fra hele landet. De spiller en vigtig rolle i opsporing og information om muligheder for at få hjælp til voksne, der har oplevet seksuelle overgreb, inden de fyldte 18 år.
Tidligere brugere – ambassadører for Kvisten
En brugergruppe har siden 2015 været Kvistens frivillige ambassadører i Kvistens Taskforce. I 2022 består Taskforce af 12 frivillige. Alle har de været udsat for et eller flere seksuelle overgreb i deres barndom og ungdom, og har oplevet senfølger af overgrebene.
Opspore, sprede viden og aflive myter
Kvistens Taskforce arbejder for aftabuisere senfølger efter seksuelle overgreb, bryde tavsheden om seksuelle overgreb og aflive de myter, der klæber til mænd og kvinder, der har oplevet overgreb. Myter som kan være med til at stigmatisere og fastholde ofrene i en udsat situation.
Følg pressemeddelelser fra Kvisten
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kvisten
Sugardating vokser blandt unge – fagfolk kræver handling21.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Unge navigerer på egen hånd i et risikofyldt seksuelt grænseland, hvor nøgenfotos og intimitet i stigende grad veksles for materielle goder. Adfærden risikerer at skade de unges trivsel.
Kvistens Taskforce holder oplæg i Hadsten1.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 21. oktober kan du høre oplæg om livet med senfølger efter en barndom præget af seksuelle overgreb. Kvistens Taskforce inviterer til gratis oplæg i Hadsten Kulturhus Sløjfen.
Ornella gik 2,5 tusind kilometer for at lægge fortiden bag sig25.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Italienskfødte Ornella bar den tunge bagage med seksuelle barndomstraumer hele vejen fra København til Napoli. Nu kan intet stoppe hende.
En ørkenvandring i psykiatrien endte godt hos Kvisten3.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nelly er en af de mange voksne, der kæmper imod traumer forårsaget af seksuelle overgreb i opvæksten. I Kvisten kommer mennesket før journalen, og det gjorde en stor forskel for hendes bedring.
Et uvurderligt samarbejde fortsætter: Gavner mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb22.8.2024 08:46:50 CEST | Pressemeddelelse
Kvisten modtager bevilling fra Poul Due Jensens Fond frem til 2027. Donationen betyder, at hjælpen til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb, kan fortsætte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum