Wonderful CopenhagenWonderful Copenhagen

Lonely Planet: København nummer et storby i 2019

Del
Verdens førende rejseguide placerer København som nummer et på listen over de storbyer, rejseguiden anbefaler at besøge i 2019

Udnævnelsen af København som ”Best in Travel Cities for 2019” er foretaget af et panel på cirka 3.000 destinationseksperter, som bidrager til Lonely Planets destinationsbeskrivelser.

I Lonely Planets tekst om København står der bl.a.: ”Copenhagen is Scandinavia’s undisputed ‘It Kid’ an ever-evolving, forever-surprising epicentre of show-stopping dining, innovative design and enviably good living.”

I motivationen lægger man blandt andet vægt på Københavns høje gastronomiske niveau både på Michelin-niveau og på det blomstrende street-food marked på Refshaleøen. Det giver også plusser i karakterbogen, at Tivoli nu holder næsten helsårsåbent, ligesom både dansk arkitektur og design bliver fremhævet med bl.a. BLOX i Københavns Havn. Endvidere er dommerpanelet imponeret over skibakken på taget af forbrændingsanstalten på Amager og færdiggørelsen af Metroens Cityring.

Lonely Planet fremhæver i guiden for 2019 en bred vifte af Københavns udbud af oplevelser og byens livsstil, bl.a. byens cykelkultur, det rene badevand i havnen, blandingen af de gamle gader og ny arkitektur og design samt byens mange museer.

Lonely Planets læserskare er primært yngre, digitalt orienterede mennesker med en høj disponibel indkomst og repræsenterer derfor en målgruppe, den danske hovedstad gerne vil tiltrække endnu flere af.

Lonely Planet når langt ud i verden med sine destinationsbeskrivelser. Således har Lonely Planets digitale kanaler over 122 millioner besøgende om året, og der er over 500 millioner hjemmeside-visninger om året.

Når Lonely Planet fremhæver København i sin 2019-guide, skaber det også øget opmærksomhed på Danmark som rejsemål. Og hos Wonderful Copenhagen har man netop stort fokus på at inspirere byens gæster til at tage rundt og opleve hovedstaden i en større geografi –  i de forskellige bydele og på hele Sjælland. I tråd med Lonely Planets anbefaling af København som rejsemål hele året.

Erhvervsminister Ramus Jarlov: ”Det bliver ikke meget større for dansk turisme, og det vil uden tvivl trække rigtig mange ekstra gæster til København næste år. Det er en kæmpe anerkendelse af det store arbejde, turistindustrien har lavet i Danmark i de seneste år. Det vil sikkert overraske mange danskere, men det er fortjent. København er en enormt smuk by, som folk fra hele verden beundrer.”

Overborgmester Frank Jensen (S): “Vi kan alle være stolte af Københavns topplacering i Lonely Planet, ikke mindst københavnerne, som har været med til at skabe en by i verdensklasse, som turister fra hele verden tiltrækkes af. Københavnerne har en stor del af æren for, at vores gæster får gode oplevelser og føler sig velkomne i vores by.”

Adm. direktør i Wonderful Copenhagen, Mikkel Aarø-Hansen: ”Lonely Planets udnævnelse af København er en stor cadeau til alle de gode kræfter, der er med til at gøre Danmarks hovedstad værd at rejse efter hele året rundt. Det, Lonely Planet fremhæver om København i den nye guide, afspejler de kernefortællinger, vi har promoveret København på internationalt i en årrække. Det er ikke én ting alene eller en påklistret mærkat, men selve byens DNA. At blive udpeget som den bedst anbefalede storbydestination i verden, grundlæggende på grund af vores livsstil, understøtter vigtigheden af, at den internationale markedsføring af hovedstaden er troværdig og tæt på byens liv.”

Lonely Planets udnævnelse af København giver den danske hovedstad en brandingmæssig platform, som Wonderful Copenhagen og VisitDenmark – sammen med byens aktører – vil udnytte fra nu og i hele 2019.

Adm. direktør Jan Olsen, VisitDenmark: ”Udnævnelsen af København sætter i den grad Danmark på verdenskortet. Danmark er i en stærk international konkurrence om turisterne. Og vi er ikke så kendte i udlandet. Så det er en gave, vi har fået, som vi nu vil udnytte mest muligt med ekstra tryk på markedsføringen af København fra nu af, resten af året og hele 2019.”

Derfor har Wonderful Copenhagen og VisitDenmark udarbejdet en fælles marketingstrategi, og der er eks. planlagt en marketingindsats med Expedia – målrettet turister fra USA, Storbritannien, Italien og Frankrig.

Wonderful Copenhagen og VisitDenmark er endvidere i gang med at aktivere internationale rejseudbydere og flyselskaber og har allerede indgået en større aftale om markedsføring med SAS. Med udnævnelsen følger Lonely Planets officielle ”Best in Travel 2019”-logo, som både turistorganisationerne og byens private aktører kan bruge i promoveringen af København.

Kontakter

Erhvervsminister Rasmus Jarlov:
Pressevagt, tlf.: 91 33 70 07
Overborgmester Frank Jensen:
Pressechef, Rikke Egelund, tlf.: 31 47 94 97
Wonderful Copenhagen:
Head of Corporate Communications, Uffe Hartmann, tlf.: 21 73 98 90
VisitDenmark:
Kommunikationschef, Anders Rosbo, tlf.: 41 10 70 31

Information om Wonderful Copenhagen

Wonderful Copenhagen
Wonderful Copenhagen
Nørregade 7B
1165 København K

+45 33257400http://www.wonderfulcopenhagen.dk

Wonderful Copenhagen er en netværksorganisation som arbejder for at fremme og udvikle erhvervs- og ferieturismen i Region Hovedstaden til gavn for almennyttige interesser.

Følg pressemeddelelser fra Wonderful Copenhagen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Wonderful Copenhagen

Milliard-potentiale i vintermånederne: Wonderful Copenhagen vil samle erhvervet om at skabe helårsturisme i hovedstaden12.3.2024 07:22:26 CET | Pressemeddelelse

To milliarder kr. mere i omsætning og flere jobs til borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Det er, hvad hovedstadens turisme kan bidrage med yderligere, hvis turismen i årets tre kolde og mørke måneder, januar og februar og marts, kommer op på gennemsnittet for resten af året. Det viser nye beregninger fra Wonderful Copenhagen. Beregninger, som er foretaget i lyset af, at turismen i hovedstaden nu er stærkt tilbage på vækstsporet efter corona og samtidig har fået et historisk stort antal nye hotelværelser. Helt konkret er der kommet over 8.700 nye hotelværelser til siden 2017, en stigning på 58 pct. En investering fra erhvervets side på ca. 12 mia. kr. Flere jobs til folk på kanten af arbejdsmarkedet Den øgede omsætning i første kvartal kan i sig selv betyde 2.250 nye fuldtidsjob og kan hjælpe grupper af borgere i fast beskæftigelse, som ellers kan have sværere ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. I 2023 analyserede Arbejderbevægelsens Erhvervsråd beskæftigelsen i hovedstadens turism

Nye tal for 2024: Krydstogtturismen spredes nu ud over hele året i København og bliver samtidig mere populær over hele landet3.1.2024 10:11:09 CET | Pressemeddelelse

Når krydstogtturismen i Danmark tager hul på et nyt år, tager den samtidig hul på en ny sæson, der allerede begynder i januar. I 2024 har København nemlig for første gang en krydstogtsæson, hvor der forventes anløb i kalenderen i alle 12 måneder af året. Samtidig ligger en større andel af anløbene i København uden for højsæsonen i det nye år i forhold til tidligere. I 2024 ligger 46% af krydstogtskibenes besøg således uden for de tre sommermåneder. Et tal, der har været stigende de seneste år. ”Vi er rundt i verden hele tiden for at sælge Danmark som krydstogtdestination. Og når det handler om København, sælger vi vores hovedstad som en helårsdestination med medblik på at få flere anløb uden for højsæsonen. Tallene viser, at der er en klar bevægelse i den retning, og det er vi rigtig glade for, da det både er til gavn for de lokale og for erhvervets aktører,” siger Klaus Bondam, direktør for krydstogtturisme i Wonderful Copenhagen, hvor netværket for den danske krydstogtbranche, Cruise

Ny analyse: Turismen i hovedstaden er Danmarks effektive vej til at få folk på kanten af arbejdsmarkedet i beskæftigelse1.11.2023 07:30:57 CET | Pressemeddelelse

Uanset om man er ung og mangler erfaring, er ufaglært eller har udenlandsk baggrund, og det er en udfordring i forhold til at finde et fast job, så er turismeerhvervet i Danmarks hovedstad det mest oplagte sted at få fast fodfæste på arbejdsmarkedet. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Her fremgår det, at andelen af beskæftigede i hovedstadens turisme, der har anden etnisk baggrund, er næsten dobbelt så stor som i turismen i resten af landet. Og næsten tre gange så stor som på det øvrige arbejdsmarked i Danmark. Når det gælder unge under 30, er andelen, der er beskæftiget i turismeerhvervet i København, dobbelt så stor som gennemsnittet på det danske arbejdsmarked. Hvis de beskæftigede grupperes efter uddannelsesniveau, skaber turismen job til markant flere ufaglærte end andre brancher – særligt i København, hvor 40 pct. er ufaglærte, hvilket er næsten det dobbelte i forhold til øvrige brancher. Samtidig er der generelt flere tidligere kontanthjælpsmodtagere, d

Unik mulighed for møde- og kongresbranchen i Danmark: Flere hundrede internationale kunder samles i København21.9.2023 08:24:46 CEST | Pressemeddelelse

Det er både amerikanske og europæiske kunder, der i stort antal indtager hovedstaden i disse dage, hvor København er vært for stor global vides- og netværks-konference for omkring 500 aktører fra den internationale møde- og kongresbranche. Ud af de mange deltagere er et stort antal potentielle kunder fra internationale organisationer, som løbende afholder møder og kongresser. Derfor griber Wonderful Copenhagen muligheden for at sælge hovedstaden som møde- og kongresby og sætter fokus på en række vigtige danske styrkepositioner, som eks. bæredygtighed, digitalisering og arkitektur. Det er Professional Convention Management Association (PCMA) – en amerikansk forening for hele værdikæden omkring kongresser, der står bag konferencen. Her er målgruppen både leverandører og kunder i form af underleverandører, destinationer og ikke mindst corporate beslutningstagere og kongresejere, som er særligt interessante gæster for hovedstaden. ”Møde- og erhvervsturismen bidrager markant til turismeomsæ

Caroline Wozniacki skal brande Danmarks hovedstad i USA: Indgår nyt samarbejde med Wonderful Copenhagen5.7.2023 07:57:25 CEST | Pressemeddelelse

Nu skal endnu flere amerikanere have øjnene op for vores gadekøkkener, finere gastronomi og den særlige københavnske livsstil, hvor de lokale cykler og bader i havnen. Og det er Danmarks internationale tennisstjerne, Caroline Wozniacki, der netop har annonceret et comeback til WTA Tour og US Open, som skal lære dem det. Under sloganet ’How to Copenhagen with Caroline’ bliver Caroline Wozniacki frontfigur i ny marketingkampagne fra Wonderful Copenhagen. Kampagnen består af en række videoer, hvor Caroline Wozniacki og hendes amerikanske mand, NBA-basketball-spilleren David Lee, bruger og nyder byen aktivt. Kampagnen går i luften i august i forbindelse med US Open. Og igennem kampagnens videoer vil amerikanere se Caroline og David træne i Nordhavn, spise på gadekøkkener, bade i havnen og transportere sig rundt i Danmarks hovedstad på cykel og med havnebus. ”Jeg har jo en stor personlig relation til København og Danmark. København er en af mine absolut yndlingsbyer i verden. Og derfor glæd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye