Wonderful Copenhagen

Unik mulighed for møde- og kongresbranchen i Danmark: Flere hundrede internationale kunder samles i København

21.9.2023 08:24:46 CEST | Wonderful Copenhagen | Pressemeddelelse

Del

Det er både amerikanske og europæiske kunder, der i stort antal indtager hovedstaden i disse dage, hvor København er vært for stor global vides- og netværks-konference for omkring 500 aktører fra den internationale møde- og kongresbranche.

Ud af de mange deltagere er et stort antal potentielle kunder fra internationale organisationer, som løbende afholder møder og kongresser. Derfor griber Wonderful Copenhagen muligheden for at sælge hovedstaden som møde- og kongresby og sætter fokus på en række vigtige danske styrkepositioner, som eks. bæredygtighed, digitalisering og arkitektur.

Det er Professional Convention Management Association (PCMA) – en amerikansk forening for hele værdikæden omkring kongresser, der står bag konferencen. Her er målgruppen både leverandører og kunder i form af underleverandører, destinationer og ikke mindst corporate beslutningstagere og kongresejere, som er særligt interessante gæster for hovedstaden.

”Møde- og erhvervsturismen bidrager markant til turismeomsætningen i Danmark, også uden for højsæsonen. Når vi i Danmark tiltrækker store internationale kongresser og konferencer skaber det ikke bare omsætning for virksomhederne i perioder, hvor der ellers er færre gæster, det viser også Danmark og danske styrkepositioner frem for vores omverden. Derfor er det fantastisk, at den internationale møde- og kongresbranche i disse dage samles i København for at diskutere, hvordan der kan skabes endnu stærkere og mere bæredygtige løsninger på området,” siger erhvervsminister Morten Bødskov.

Udnytter muligheden optimalt

Konferencen finder sted i Bella Center, hvor Bellagroup sammen med Wonderful Copenhagen står bag det danske værtskab. Og deltagerne kommer desuden også rundt og oplever hovedstaden som mødedestination og får samtidig indblik i en række danske styrkepositioner.

For at udnytte muligheden optimalt, har Wonderful Copenhagen både inviteret ekstra kunder og arrangeret en række ture og besøg, hvor de mange deltagere får indblik i, hvad hovedstaden kan som destination for kongresser, og hvordan vi i Danmark mere generelt arbejder med bæredygtighed og innovation. De ekstra kunder er otte internationale kongresplanlæggere fra udvalgte foreninger, der står bag attraktive kongresser. De kommer en dag før og får et detaljeret indblik i, hvad København kan som værtsby for deres kommende kongresser, inden deltagerne efterfølgende deltager i programmet for PCMA.

Derudover har Wonderful Copenhagen etableret et netværksområde til konferencen, hvor deltagerne kan mødes og netværke, samtidig med at de bliver præsenteret for flere af de danske styrkepositioner. Her har det nationale udviklingsselskab for erhvervs- og mødeturisme, MeetDenmark, også en stand, hvor Danmark som kongresdestination bliver vist frem.

Skubber på den bæredygtige omstilling

”Det er meget værdiskabende at være værtsby for internationale videnkongresser, både for turismeaktørerne og for videnmiljøer og erhvervslivet, inden for de emner, kongresserne beskæftiger sig med. Men efter corona er markedet forandret, og konkurrencen er blevet endnu hårdere, så der skal kæmpes endnu mere for at vinde nye kongresser. Derfor griber vi den her unikke mulighed for at vise dem vores by og vores danske styrkepositioner inden for innovation og bæredygtige løsninger til potentielle kunder,” siger Kit Lykketoft, direktør for erhvervsturisme og events i Wonderful Copenhagen, og fortsætter:

”Samtidig bruger vi anledningen til at sætte fokus på det store arbejde med den bæredygtige omstilling af turismen, og herunder også omstillingen hos hoteller og venues. I hovedstaden arbejder vi meget ambitiøst med bæredygtighed og er international front-runner. Derfor fremviser vi ikke kun vores bæredygtige løsninger for at sælge destinationen, men også for at inspirere og skubbe på i forhold til branchen internationalt.”

Ud over programmet for hele eventen, vil PCMA annoncere en ny event om bæredygtighed for hele den europæiske møde- og kongresbranche.

Wonderful Copenhagens indsats med at byde på og vinde nye kongresser er langsigtet og forudsætter et bredt samarbejde på tværs af offentlige og private aktører. Den fælles og koordinerede indsats sker i tæt samarbejde med de ca. 140 private aktører fra Meetingplace-netværket, der favner hele værdikæden.

Kontakter

Om Wonderful Copenhagen

Wonderful Copenhagen er en netværksorganisation som arbejder for at fremme og udvikle erhvervs- og ferieturismen i Region Hovedstaden til gavn for almennyttige interesser.

Følg pressemeddelelser fra Wonderful Copenhagen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Wonderful Copenhagen

Københavns internationale goodwill-ambassadører fejrer 30-års jubilæum og uddeler pris til Grønlands tidligere minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt26.8.2026 07:53:17 CEST | Pressemeddelelse

I en tid, hvor der er stort pres udefra på Grønland og Rigsfællesskabet, har Vivian Motzfeldt, Grønlands tidligere minister for udenrigsanliggende, stået helt centralt midt i den globale storpolitik. Og tirsdag aften stod hun på Københavns Rådhus, hvor Copenhagen Goodwill Ambassadors uddelte en særlig pris til hende som anerkendelse af hendes store indsats. ”Vivian har skabt opmærksomhed om vores Rigsfællesskab, da det havde mest brug for stærke stemmer. Hun har gjort det med en integritet, der inspirerer langt ud over Grønlands og Danmarks grænser,” udtalte Jens Kramer Mikkelsen, formand for korpset af goodwill-ambassadører, ved overrækkelsen af prisen. ”De sværeste tider kræver ikke de højeste stemmer, men mennesker, der kan stå sammen, lytte og finde vej sammen. Vi kan ikke altid vælge de tider, vi bliver sat til at lede i, men vi kan vælge, hvordan vi møder dem,” udtalte Vivian Motzfeldt ved modtagelsen af prisen. 30 års international tjeneste for København Prisen blev uddelt ved d

Over 10.000 omtaler i internationale medier: Innovativt tiltag i Københavns turisme går verden rundt20.7.2026 07:31:59 CEST | Pressemeddelelse

Det vækker opsigt verden over, at turister i Danmarks hovedstad bliver belønnet for at bidrage positivt ved eksempelvis at samle affald, ankomme med tog eller for at tage ud af byen for at opleve et større område af hovedstaden med konceptet CopenPay. Og den innovative tilgang til at arbejde med turisters adfærd skaber stor interesse hos både mindre og større medier verden over, heriblandt: BBC, CNN, The New York Times, Der Spiegel, The Guardian, Reuters og The Washington Post. I alt har der nu været over 10.000 internationale medieomtaler af CopenPay, siden Wonderful Copenhagen lancerede det som et nyt tiltag i 2024, og optællingen nærmer sig nu 11.000. Omtalerne af CopenPay og Danmarks hovedstad er ikke kun i de store, velkendte medier på tværs af Europa og USA, men også Australien og store dele af Asien tæller godt med, og derudover har der været omtaler i store dele af Sydamerika og flere steder i Afrika. ”Over 10.000 omtaler i internationale medier er virkelig, virkelig meget, og

Københavns belønning af turisters adfærd er blevet global succes: Nu lancerer hovedstaden ny CopenPay, som kører hele året rundt11.6.2026 07:00:43 CEST | Pressemeddelelse

Turister, der ankommer med tog til hovedstaden, der vælger cyklen som transportmiddel rundt i byen, der samler affald, tager på opdagelse uden for byen eller på anden vis bidrager til en positiv adfærd, bliver belønnet med CopenPay. Det har vakt stor interesse verden rundt, at Danmarks hovedstad er begyndt at belønne turister, der aktivt vælger at gøre noget godt for byen under deres besøg. CopenPay er både gået verdens medier rundt, og samtidig er flere byer blevet inspireret og har nu lavet deres egen version. Og nu er CopenPay tilbage i hovedstaden, og denne gang ikke bare hen over sommeren, men nu som et tiltag, der skal inspirere turisterne hele året rundt. Så når den nye version af CopenPay går i luften i hovedstaden d. 22. juni, er det uden slutdato. "Vores hovedstad er en populær destination for internationale besøgende, som skaber beskæftigelse og lægger milliarder i vores samfundsøkonomi og er med til at holde gang i vores butikker og kulturliv, men vi vil endnu mere med turi

København tager stort hop op på global liste: Danmarks hovedstad nu blandt de mest populære byer i verden til kongresser19.5.2026 13:05:17 CEST | Pressemeddelelse

Det er kun få byer som eks. Lissabon, Paris og Singapore, der er mere populære som kongresby end den danske hovedstad. Det viser helt ny opgørelse over, hvordan de internationale kongresbyer har klaret sig i 2025, og her ligger København nu på en flot 7. plads globalt set. Det er et stort hop op ad listen fra en 13. plads året før. De internationale byer er i hård konkurrence med hinanden om at tiltrække de eftertragtede kongresser, der både skaber stor omsætning, beskæftigelse og globale platforme for lokale virksomheder og videnmiljøer inden for de områder, kongresserne beskæftiger sig med. Så bag hver enkel kongres i hovedstaden ligger der et stort arbejde med sikre, at værtskabet lander her og ikke hos konkurrenterne rundt i verden. Wonderful Copenhagen samler derfor brede danske partnerskaber og laver hvert år ca. 100 officielle bud med København som værtsby, som har den nødvendige kapacitet til at huse de store kongresser. Og her er glæden over en 7. plads rigtig stor: ”En 7. pla

16 destinationer fra hele verden besøger København for at lære om grøn omstilling af storbyen og turismen19.3.2026 07:43:28 CET | Pressemeddelelse

De kommer både fra nær og fjern, fra eks. New York og Montreal, fra Caribien, fra Mallorca og fra europæiske byer. En lang række turistdestinationer fra hele verden er i København i de her dage for at lære om, hvordan Danmarks hovedstad de sidste årtier har udviklet sig til at blive en global foregangsby – både i forhold til at udvikle byen og dens turisme i mere bæredygtig retning. Det er Wonderful Copenhagen sammen med den internationale tænketank Destination Think, der er vært på arrangementet, hvor både Københavns Kommune og en lang række af hovedstadens aktører deler ud af deres erfaring. Formålet er at give de besøgende destinationer ny inspiration til, hvordan de selv kan sætte skub på udviklingen af turismen i en mere bæredygtig retning. Arrangementet holdes i kølvandet på den store globale interesse, der har været for Wonderful Copenhagens initiativ, CopenPay, hvor turister bliver belønnet for at eks. at samle affald, ankomme med tog, tage cyklen og i det hele taget bidrage lo

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye