Milliard-potentiale i vintermånederne: Wonderful Copenhagen vil samle erhvervet om at skabe helårsturisme i hovedstaden
To milliarder kr. mere i omsætning og flere jobs til borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Det er, hvad hovedstadens turisme kan bidrage med yderligere, hvis turismen i årets tre kolde og mørke måneder, januar og februar og marts, kommer op på gennemsnittet for resten af året.
Det viser nye beregninger fra Wonderful Copenhagen. Beregninger, som er foretaget i lyset af, at turismen i hovedstaden nu er stærkt tilbage på vækstsporet efter corona og samtidig har fået et historisk stort antal nye hotelværelser. Helt konkret er der kommet over 8.700 nye hotelværelser til siden 2017, en stigning på 58 pct. En investering fra erhvervets side på ca. 12 mia. kr.
Flere jobs til folk på kanten af arbejdsmarkedet
Den øgede omsætning i første kvartal kan i sig selv betyde 2.250 nye fuldtidsjob og kan hjælpe grupper af borgere i fast beskæftigelse, som ellers kan have sværere ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.
I 2023 analyserede Arbejderbevægelsens Erhvervsråd beskæftigelsen i hovedstadens turisme og konkluderede, at andelen af beskæftigede med anden etnisk baggrund end dansk er næsten dobbelt så stor som i turismen i resten af landet og næsten tre gange så stor som i andre brancher på landsplan. For ufaglærte er andelen ca. dobbelt så stor i hovedstadens turisme som på resten af arbejdsmarkedet.
I lyset af det kan hovedstadens turisme med en styrket vintersæson i endnu højere grad være en vej til fast beskæftigelse for borgere, der har en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet. Derudover vil de to mia. kr., en helårsturisme vil skabe i yderligere omsætning, betyde en ekstra skatteindtægt for den danske stat på over en halv mia. kr. Det ligger oven i de ca. 15-16 mia. kr., turismen i hovedstaden i forvejen bidrager med årligt i skatteindtægter til staten.
Markedet søger automatisk mod sommermåneder
Der skal dog betydeligt flere turistovernatninger til destinationen, hvis de tre vintermåneder skal op på gennemsnittet for hele året. Helt konkret skal hovedstaden tiltrække 560.000 ekstra overnatninger i første kvartal. Og selvom Danmarks hovedstad over en årrække er blevet mere populær uden for højsæsonen, så fordeler væksten sig ikke jævnt over året ved egen kraft. Og slet ikke i vintermånederne.
”Statistikken viser, at markedet automatisk søger mod sommermånederne, så hvis vi skal lykkes med at fordele væksten mere ud over hele året, så skal der en ny, fælles og markant indsats til. Til gengæld er der også rigtig meget at hente ved at skabe en helårsturisme i hovedstaden, ikke kun for erhvervet, men for hele samfundet. Så derfor vil vi samle hovedstaden bag en fælles indsats,” siger Mikkel Aarø-Hansen, administrerende direktør i Wonderful Copenhagen, og fortsætter.
”Turismen i hovedstaden er i højere grad end andre erhverv og andre dele af landet en effektiv vej til fast beskæftigelse for borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Så med en stærkere helårsturisme i hovedstaden kan vi øge den strukturelle beskæftigelse endnu mere.”
Mere viden, nye oplevelser og stærkere markedsføring
Arbejdet med at styrke helårsturismen i hovedstaden er ikke et ’easy fix’- og der er brug for flerstrenget indsats. Derfor vil Wonderful Copenhagen samle alle relevante aktører i en fælles, målrettet indsats, der går på tre ben:
For det første er der en analyseopgave i forstå og kunne arbejde med nye målgrupper – deres behov og ønsker. Hvilke potentielle gæster er mest relevante for hovedstaden i de kolde måneder? Den viden skal operationaliseres og deles med hovedstadens mange aktører.
For det andet er der en udviklingsopgave i at gøre hovedstaden mere attraktiv som samlet destination i januar, februar og marts. Det handler om udvikling af nye oplevelser og begivenheder. Og om at skabe sammenhænge mellem oplevelserne. Så der i turismesprog bliver et større ’reason to go’ for de potentielle gæster.
Den tredje opgave handler om markedsføring. Her er hovedstaden op imod andre storbyer og hovedstæder med enten varmere vejr i det sydlige Europa eller andre, der ikke har varmen, men et større udbud af oplevelser i vintermånederne.
Opbakning fra erhvervet
"Luftfarten og turismesektoren har en fælles interesse i at styrke turismen i ydermånederne. Vi har sammen med flyselskaberne kapaciteten til at bidrage til udviklingen og dermed understøtte væksten i perioden. Samtidigt kan vi i Danmark drage fordel af, at en øget turisme kan være med til at tiltrække nye, direkte ruter til gavn for danskerne og dansk erhvervsliv," siger Peter Krogsgaard, COO, Københavns Lufthavn.
”Der er et klart potentiale i helårsturisme i hovedstaden, men vi er i hård international konkurrence med andre europæiske storbyer, så det kommer bestemt ikke af sig selv. For at lykkes skal vi løfte på tværs af hele destinationen, og det vil kræve en central og samlende aktør, derfor er vi rigtig glade for initiativet fra Wonderful Copenhagen,” siger Dorte Krak, CEO hos Arp-Hansen Hotel Group.
”Som stor hospitality-aktør indenfor bl.a. kongresser og messer ligger der et markant stykke strategisk arbejde i at skabe vores egen efterspørgsel i skuldersæsonerne. Wonderful Copenhagen er en stærk, strategisk udviklingspartner for os, når vi arbejder på at fylde store haller og hoteller ud i stille måneder. De events og den aktivitet, der kommer ud af samarbejdet, er ikke kun til gavn for os, men for et helt økosystem af afledte erhverv, som også higer efter gæster og kunder i netop de kalenderstræk," siger Christian Folden Lund, CEO i Bellagroup.
Hovedstaden har over en årrække opbygget en international position som populær storbydestination, der konkurrerer benhårdt med de øvrige europæiske hovedstæder om de højtforbrugende storbyrejsende. I kraft af de højtforbrugende storby- og erhvervsturister skaber turismen i hovedstaden en årlig omsætning på 52 mia. kr. og står alene for 38% af omsætningen i turismen i hele Danmark.
Kontakter
Uffe Hartmann
Tlf:21739890ufh@woco.dkOm Wonderful Copenhagen
Wonderful Copenhagen er en netværksorganisation som arbejder for at fremme og udvikle erhvervs- og ferieturismen i Region Hovedstaden til gavn for almennyttige interesser.
Følg pressemeddelelser fra Wonderful Copenhagen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Wonderful Copenhagen
Nyt navn og udvidet formål: Krydstogtnetværk styrker fokus på hele landet og bæredygtig udvikling24.5.2024 10:27:01 CEST | Pressemeddelelse
Krydstogtturismen i Danmark, der har sine rødder i Københavns mangeårige succes, er i disse år ved at udvikle sig til at omfatte hele landet. Denne udvikling kommer fra en stigende popularitet hos de danske destinationer uden for hovedstaden. For at støtte denne vækst har netværket for den danske krydstogtbranche besluttet at ændre sit navn fra CruiseCopenhagen til Cruise Denmark – Copenhagen and beyond. Ønsket om et styrket nationalt fokus, samt netværkets opgave med bæredygtig omstilling, blev samtidig indskrevet i vedtægterne. Beslutningerne blev taget på netværkets årlige generalforsamling, som netop er blevet afholdt på Home of Carlsberg i København. ”I en tid, hvor krydstogtturismen vokser markant over hele landet, er det glædeligt, at vi nu får et navn, der mere tydeligt afspejler vores identitet som hele Danmarks krydstogtnetværk. Det er unikt, at hele værdikæden, der er involveret i et krydstogtanløb i Danmark, er samlet i vores netværk. Det skaber unikke, effektive og mindevæ
Nye tal for 2024: Krydstogtturismen spredes nu ud over hele året i København og bliver samtidig mere populær over hele landet3.1.2024 10:11:09 CET | Pressemeddelelse
Når krydstogtturismen i Danmark tager hul på et nyt år, tager den samtidig hul på en ny sæson, der allerede begynder i januar. I 2024 har København nemlig for første gang en krydstogtsæson, hvor der forventes anløb i kalenderen i alle 12 måneder af året. Samtidig ligger en større andel af anløbene i København uden for højsæsonen i det nye år i forhold til tidligere. I 2024 ligger 46% af krydstogtskibenes besøg således uden for de tre sommermåneder. Et tal, der har været stigende de seneste år. ”Vi er rundt i verden hele tiden for at sælge Danmark som krydstogtdestination. Og når det handler om København, sælger vi vores hovedstad som en helårsdestination med medblik på at få flere anløb uden for højsæsonen. Tallene viser, at der er en klar bevægelse i den retning, og det er vi rigtig glade for, da det både er til gavn for de lokale og for erhvervets aktører,” siger Klaus Bondam, direktør for krydstogtturisme i Wonderful Copenhagen, hvor netværket for den danske krydstogtbranche, Cruise
Ny analyse: Turismen i hovedstaden er Danmarks effektive vej til at få folk på kanten af arbejdsmarkedet i beskæftigelse1.11.2023 07:30:57 CET | Pressemeddelelse
Uanset om man er ung og mangler erfaring, er ufaglært eller har udenlandsk baggrund, og det er en udfordring i forhold til at finde et fast job, så er turismeerhvervet i Danmarks hovedstad det mest oplagte sted at få fast fodfæste på arbejdsmarkedet. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Her fremgår det, at andelen af beskæftigede i hovedstadens turisme, der har anden etnisk baggrund, er næsten dobbelt så stor som i turismen i resten af landet. Og næsten tre gange så stor som på det øvrige arbejdsmarked i Danmark. Når det gælder unge under 30, er andelen, der er beskæftiget i turismeerhvervet i København, dobbelt så stor som gennemsnittet på det danske arbejdsmarked. Hvis de beskæftigede grupperes efter uddannelsesniveau, skaber turismen job til markant flere ufaglærte end andre brancher – særligt i København, hvor 40 pct. er ufaglærte, hvilket er næsten det dobbelte i forhold til øvrige brancher. Samtidig er der generelt flere tidligere kontanthjælpsmodtagere, d
Unik mulighed for møde- og kongresbranchen i Danmark: Flere hundrede internationale kunder samles i København21.9.2023 08:24:46 CEST | Pressemeddelelse
Det er både amerikanske og europæiske kunder, der i stort antal indtager hovedstaden i disse dage, hvor København er vært for stor global vides- og netværks-konference for omkring 500 aktører fra den internationale møde- og kongresbranche. Ud af de mange deltagere er et stort antal potentielle kunder fra internationale organisationer, som løbende afholder møder og kongresser. Derfor griber Wonderful Copenhagen muligheden for at sælge hovedstaden som møde- og kongresby og sætter fokus på en række vigtige danske styrkepositioner, som eks. bæredygtighed, digitalisering og arkitektur. Det er Professional Convention Management Association (PCMA) – en amerikansk forening for hele værdikæden omkring kongresser, der står bag konferencen. Her er målgruppen både leverandører og kunder i form af underleverandører, destinationer og ikke mindst corporate beslutningstagere og kongresejere, som er særligt interessante gæster for hovedstaden. ”Møde- og erhvervsturismen bidrager markant til turismeomsæ
Caroline Wozniacki skal brande Danmarks hovedstad i USA: Indgår nyt samarbejde med Wonderful Copenhagen5.7.2023 07:57:25 CEST | Pressemeddelelse
Nu skal endnu flere amerikanere have øjnene op for vores gadekøkkener, finere gastronomi og den særlige københavnske livsstil, hvor de lokale cykler og bader i havnen. Og det er Danmarks internationale tennisstjerne, Caroline Wozniacki, der netop har annonceret et comeback til WTA Tour og US Open, som skal lære dem det. Under sloganet ’How to Copenhagen with Caroline’ bliver Caroline Wozniacki frontfigur i ny marketingkampagne fra Wonderful Copenhagen. Kampagnen består af en række videoer, hvor Caroline Wozniacki og hendes amerikanske mand, NBA-basketball-spilleren David Lee, bruger og nyder byen aktivt. Kampagnen går i luften i august i forbindelse med US Open. Og igennem kampagnens videoer vil amerikanere se Caroline og David træne i Nordhavn, spise på gadekøkkener, bade i havnen og transportere sig rundt i Danmarks hovedstad på cykel og med havnebus. ”Jeg har jo en stor personlig relation til København og Danmark. København er en af mine absolut yndlingsbyer i verden. Og derfor glæd
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum